Læsetid: 3 min.

Tunge drenges lette udspil

21. november 1997

Sarajevo, Rusland og Iran er bagtæppe for traditionel actionfilm

NY FILM
Tre af Hollywoods virkelig tunge gulddrenge slog sig for et par år siden sammen og dannede selskabet Dreamworks.
De tre var Steven Spielberg, producenterne Jeffrey Katzenberg, der kom fra Disney og David Geffen, der havde haft er stort ord i musikbranchen. De havde pengene og havde mere end demonstreret talent for at få dem til at yngle, og nu kastede de deres lodder i samme vægtskål med film, multimedie mm. Man har taget sig god tid og der har selvfølgelig været allehånde gæt på hvad netop de tre herrer kunne finde på at spille ud med: Der måtte næsten være en slags programerklæring indbygget i den første film.
Det er forhåbentlig ikke tilfældet, for i det perspektiv er det næsten patetisk, at den første film ikke blot til forveksling ligner en hvilken som helst anden, er en på alle måder trist genkendelig metervare fra action hylderne, men dertil en bemærkelsesværdig gammeldags film.

Storpolitisk sceneri
Historien kunne måske lyde som mere, for den inddrager hele den storpolistiske arena, den aktuelle situation i Rusland og menneskelige tragedier i det tidligere Jugoslavien.
Men summeret op bliver den debuterende kvindelige instruktør Mimi Leder alt for betaget af de pyrotekniske muligheder og actionfilmens adrenalinpumpen til at ville meget andet end levere dén vare.
Det begynder i Rusland med desarmeringen af ti atomraketter. En skruppelløs general har sine egne planer med atomsprænghovederne og kaprer dem. Et frygtindgydende terrorvåben er på banen sammen med amerikanerne, der via satellitter, spioner og kontakter får opsporet godset, der tilsyneladende er på vej til Iran.
Men endnu er der to teorier: er dette optakten til en terroraktion, eller der er cool cash, salg af det dyrebare stof? På sporet er Nicole Kidman som eksperten og operationens leder og George Clooney som den kontroversielle militære ekspert, der gør tingene på sin egen måde og ofte imod regulativer og direkte ordrer.
Der er oplæg til en standard konflikt de to imellem, men den fortaber sig, ligesom alt andet. For hverken et storpolitisk plot eller den russiske generals pengebegær får nogen indflydelse.

Tynde tilbudsvarer
Tilbage bliver det personlige motiv, der har sine rødder i eks-Jugoslavien og en politiker, hvis kone og barn er blevet myrdet af snigskytter i Sarajevo og som nu ikke blot vil have hævn, men demonstrere for alverden, hvor smertelig uskyldiges meningsløse død opleves af de pårørende. Han vil tilegne sig blot ét sprænghoved og med det kan han ved en FN konference i New York næsten lægge storbyen øde.
Jeg tror ikke, jeg røber for meget ved at afsløre, at det ikke lykkes, og at bomben af vore to helte desarmeres i aller aller allersidste øjeblik. Hans motiv er en god pointe, og den skulle formentlig få os til at sidde yderst på stolesædet og bide negle over om den vestlige civilisation mon nu overlever, samtidig med at vi forstår ham og føler for hans historie.
Men dens slutning er så meget en kliche, så det næsten ikke er til at bære. Hvor mange gange har vi ikke i de senere år været præsenteret for digitale tal, der tikker sig mod tilintetgørelsen, mens vore helte kæmper bravt for at stoppe tiden og redde verden? Hvor mange gange har vi ikke fulgt personjagten gennem New York om kap med tiden?
Det er plotelementer hentet ned fra hylden med tilbudsvarer.

Hvorfor?
Når udenværkerne er så tyndt tematiseret som her bliver det kun netop udenværker for det der alt for tydeligt er filmens hovedformål: action. Og det underlagt Hans Zimmers udmarvende, evigt kværnende og pumpende musik.
Det er en film med alskens teknik, penge og fortællemæssig intelligens indenfor rækkevidde - sammen med hvad der kunne have været en god historie, men fortalt med entydig vægt på det spektakulære og uden en prægnant visuel tour de force-kvalitet, der kunne give en ligeså gammeldags historie som Mission Impossible af Brian De Palma en vis fascination.
Man undres over, at nogle af Hollywoods tungeste drenge vælger et så pauvert udspil, og over hvad der får Mimi Leder til at vælge denne historie til sin debut. Forhåbentlig en god hyre.

*The Peacemaker. Instr.: Mimi Leder. USA. Premiere i dag i Imperial og 33 biografer landet over

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu