Læsetid: 2 min.

Turbovækst i vindmøller

27. november 1997

Det kommende klimatopmøde i Kyoto kan udløse et boom i vindmølle-branchen, som i forvejen vokser med over 20 procent om året

"Det kommende klimatopmøde i Kyoto kan vende op og ned på verdensmarkedet for vindkraft." Det siger Steffen Damborg fra Vindmølleindustriens Sammenslutning.
Den danske vindmølleindustri er i forvejen inde i en forrygende udvikling. Omsætningen er femdoblet siden begyndelsen af 90'erne.
Målt i installeret effekt går det endnu hurtigere. Der sælges danske vindmøller svarende til et Avedøreværk hver tredje måned (godt 1.000 MW pr. år).

Dansk succes
60 procent af verdens vindmøller fremstilles af de danske vindmøllefirmaer. Årsomsætningen har passeret de fem milliarder kr. og beskæftigelsen er over 10.000 personer.
Her som i andre industrier er den direkte beskæftigelse i selve firmaerne dog langt mindre end den indirekte, afledte beskæftigelse hos underleverandører mv.
"Men vi er jo stadigvæk en lille branche, og uden for Danmark er der i mange lande en utroligt ringe viden om vindkraft," siger Damborg. "Vi mener, vi står over for et gennembrud, men det tager lang tid at åbne markederne."
Hvis topmødet om verdensklimaet i Kyoto, som starter i den kommende uge, fører til alvorlige beslutninger om at skære ned på CO2-udslip, er vindkraften et oplagt alternativ. Prisen pr. kW er faldende og effektiviteten er stigende på grund af ny teknik og større møller.
Men markedet er meget ujævnt. I USA er salget gået helt i stå. I Europa vokser salget i Danmark, Tyskland, Spanien, Storbritannien, Holland, Sverige og Italien. Og hvis EU skal leve op til sin målsætning i de internationale klimaforhandlinger og den kommende hvidbog om vedvarende energi, kan der ventes stigende salg, siger Steffen Damborg.

Barrierer i ulandene
I udviklingslandene er der stort behov for vindmøller, men få penge til dem. Afsætningen er meget svingende. I Indien er det gået næsten i stå på grund af politisk uro og høj inflation og rente.
I Kina er det på vej op, men lille i forhold til det samlede behov: Et nyt elværk på størrelse med Avedøre pr. uge!.
Nogle steder, f. eks. i det indre Mongoliet, er der helt forrygende vindforhold, hvor man kan komme langt under 20 øre pr. produceret kilowatt.
Problemerne i Kina er især at komme på rette talefod med de besluttende myndigheder - og at skaffe finansiering. Kineserne er af gode grunde påholdende med den hårde valuta.
En del kan klares med bløde lån fra bistandshjælpen, men "eksplosionen kommer først, når de selv vil betale," mener Steffen Damborg. Vindkraften er ikke konkurrencedygtig med stærkt forurenende, kulfyrede kraftværker uden røgrensning.
"De barrierer, der skal overvindes, er ikke kun finansieringen, men også mangel på viden og infrastruktur," siger René Karottki fra Forum for Energi og Udvikling. "Bedre kortlægning af vindressourcerne ville åbne for flere muligheder."
"I mange udviklingslande står der én eller to danske vindmøller. De var ment som demonstrationsprojekter, men man har ikke været opmærksom nok på, at lovgivning, afregningsregler, tilladelser, brugerorganisering, produkt- og markedsudvikling også skal fungere", mener René Karottki.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu