Læsetid: 4 min.

Tyskland afviser dobbelt statsborgerskab

13. november 1997

Børn født i Tyskland af tyrkiske forældre har stadig ingen automatisk ret til tysk statsborgerskab, ingen stemmeret og kan fortsat udvises ved kriminalitet

Berlin
Tysklands regerende kristelige demokrater (CDU) og det bayerske søsterparti (CSU) afviste sent tirsdag at indføre dobbelt statsborgerskab for børn født i Tyskland af udenlandske forældre. Yngre kristelige demokrater havde ellers i samarbejde med det tredje regeringsparti, De Frie Demokrater (FDP), søgt at få indført en ordning, der tillod børn at have dobbelt statsborgerskab indtil det attende år, hvorefter de selv måtte vælge.
En overgang truede stridighederne med at forværre det i forvejen noget afkølede samarbejde mellem FDP og CDU/CSU - 'dobbelt statsborgerskab' er en af FDP's få mærkesager.
Både socialdemokraterne (SPD) og Bündnis 90/De Grønne har talt for indførelsen af dobbelt statsborgerskab, hvorfor der skulle være god mulighed for et flertal i Forbundsdagen sammen med mindretallet i CDU.
I løbet af tirsdagen syntes FDP dog noget opgivende, da det vidste sig, at kun mellem 16 og 40 - afhængigt af, hvem man spørger - af de i alt 244 forbundsdagsmedlemmer hos CDU havde stemt for ændringsforslaget.

Naturaliserings-garanti
I stedet vedtog man indenrigsminister Manfred Kanthers (CDU) fremlagte lovforslag med en såkaldt 'naturaliserings-garanti' (Einbürgerungs-Zusicherung).
Det giver børn født i Tyskland af udenlandske forældre ret til tysk statsborgerskab fra det attende år, men kun såfremt de ansøger om det, og i øvrigt holder sig straffri - ellers gælder Udlændingeloven, der blandt andet indeholder mulighed for udvisning.
Modstanderne af 'dobbelt statsborgerskab' har fremført, at det vil give loyalitetsproblemer overfor staten, og Kansler Helmut Kohl mener, at det vil medføre en fordobling af antallet af tyrkere i Tyskland til seks millioner - selvom den offentlige statistik kun tæller to millioner. Tilhængerne henviser derimod til andre europæiske lande - heriblandt Danmark - hvor dobbelt statsborgskab til det attende år ingen problemer giver - men er en forudsætning for en ordentlig integration.

Blut und Boden
Stridens kerne er det tyske nationalitetsbegreb - grundfæstet i en lov fra 1913 og senere indskrevet i den tyske grundlov i 1949.
Her opereres der i artikel 116 med to begreber: Den første kategori i grundloven er statsborgerskab (Staatsangehörigkeit), der fortrinsvis er baseret på, at tyskhed er noget, man arver af sine forældre, gennem blodet. En ung tyrker født af tyrkiske forældre i Tyskland tildeles således ikke automatisk tysk statsborgerskab. Derfor fødes der hvert år cirka 100.000 'ikke-tyskere' i Tyskland.
Statsborgerskab får derimod enhver, der stammer fra områder, som i tiden mellem 1913 og 1945 var blevet erklæret for en del af Det Tyske Rige: De gamle tyske områder i Østeuropa så som Danzig og Sudetenland. Reglen er primært et levn fra tiden lige efter Anden Verdenskrig, hvor etniske tyskere havde det svært i Østeuropa og Sovjet, og gjaldt således ikke for etniske tyskere bosiddende i Vesten.

Hitler-tro er velkomne
Den anden kategori i grundloven er folketilhørsforholdet (Volkszugehörigkeit). Den retslige fortolkning lyder: "Et medlem af det tyske folk er (...) en der i sin hjemegn erklærer sig selv værende for tyskhed (deutsches Volkstum), for så vidt at denne erklæring bekræftes af afstamning, sprog, opdragelse, kultur".
Imidlertid skal man samtidig erklære sig positiv overfor sin hjemegn, altså Tyskland anno 1937, hvilket naturligt nok udelukker jøder og andet godtfolk, der ikke ønsker at erklære sig for Hitler-Tyskland.
Dertil kommer problemet for en potentiel etnisk tysk indvandrer (Aussiedler) med at fremvise objektive kriterier, der kan bekræfte den subjektive erklæring for tyskhed. Spørgsmål 15 i ansøgningsskemaet om tysk indvandringstilladelse er således om hvorvidt man selv, ens ægtefælle, fader eller andet nært familiemedlem, tilhørte den tyske Wehrmacht, politiet, Waffen-SS eller Organisation Todt.
Hvis vedkommende gjorde det, så vær velkommen i Tyskland. Hvis vedkommende i stedet var med i den polske undergrundshær, der kæmpede imod Hitler, er det om at få beviserne væk i en fart.
Sprogkravet ser man igennem fingrene med, da for eksempel Volga-tyskerne simpelthen taler for dårligt tysk til, at de med rimelighed kunne siges at opfylde kriteriet.

Ingen stemmeret
Hvis man er født i Tyskland med udenlandske forældre - for eksempel barn af tyrkiske gæstearbejdere - er det derimod langt sværere at få tildelt tysk statsborgerskab. På dette felt gælder nemlig Udlændingeloven, der på trods af en lempelse i 1991, kun tillader optagelse i nationen, hvis man er mellem 16 og 23 år, har boet i Tyskland i mindst otte år, har mindst seks års skolegang bag sig og er villig til at opgive det tidligere statsborgerskab (forældrenes). Er man over 23 år og ikke EU-borger, skal man have opholdt sig i landet i mindst 15 år, have arbejde, være integreret, beherske sproget, kunne identificere sig med tysk kultur og iøvrigt være straffri.
Uden statsborgskab har man - selvom man er født i landet og har levet der hele sit liv - ingen stemmeret, ikke ret til offentlig ansættelse og kan smides ud af landet hvis man begår "anti-konstitutionelle handlinger", er kriminel, ikke kan tjene til livets ophold eller hvis "Republikkens interesser" står på spil.

Ringe interesse
Til gengæld skal man ikke aftjene værnepligt, hvilket en del af anden generations tyskerne af tyrkisk afstamning anfører som grund til ikke at ansøge om statsborgerskab. For på trods af de manglende demokratiske rettigheder er det kun omkring ti procent af 'udlændingene' i Tyskland, der er interesserede i at ansøge om tysk statsborgerskab.
Den største af minoriteterne - de tyrkiske indvandrere og deres efterkommere, der udgør omkring de to millioner af i alt syv - har det problem, at de i så fald må afskrive sig fra en eventuel arv i Tyrkiet, da de tyrkiske myndigheder ikke tillader eks-statsborgere at eje eller arve jord i Tyrkiet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu