Læsetid: 10 min.

Ung, russer, narkoman

1. november 1997

Narko-problemet vokser i Rusland, og trods ekstra indsats fra myndig-hederne øges misbruget kraftigt blandt unge russere. En journalist og en fotograf fra Sverige har i en uge fulgt narkomiljøet i Skt. Petersborg på tæt hold

Udenfor grøntsagsmarkedet Maltesevskij i det centrale Skt. Petersborg snor køen af rådvilde sjæle sig hen til en rødhvid bus. De venter på at få rene sprøjter for siden at gå hen til markedet for at købe hanka, en slags heroin, der er lavet på et afkog af tørrede valmuer. Der er 11-årige heroinmisbrugere blandt de 3.500 misbrugere, som i år har aflagt bussen et besøg, uden at busprojektets værter forsøger at gribe ind og tage vare på børnene.
"De må selv være parat til det, ellers skræmmer vi dem væk," ræsonnerer de frivillige, som med støtte fra den franske organisation Medecin du Monde forsøger at forhindre hiv-smitten i at sprede sig og at informere misbrugerne, som får en tidligere og tidligere narkodebut.
Der er delte meninger om bussen, der uddeler sprøjter, kondomer og desinfektionsudstyr. Mange synes, at det er godt på den måde at forsøge at nå misbrugerne og motivere dem til at komme i behandling. Andre mener, at misbruget bare understøttes på den måde. Et lignende sprøjteuddelingsprojekt i byen Jaroslav, nordøst for Moskva, måtte afbrydes i foråret, da det blev afsløret, at en læge solgte cannabis til besøgende og offentligheden truede med lynchning.
Men busprojektet i Skt. Petersborg får støtte fra kommunen, politiet og folk i sundhedssektoren. De er bekymret over alarmerende rapporter fra blandt andet Kaliningrad og Odessa om hiv-epidemier blandt narkomaner og prostituerede.
Narkotikamisbruget er blevet øget eksplosivt på den anden side af Østersøen. Omkring 300.000 af Skt. Petersborgs fem millioner indbyggere har et narkoproblem. Misbruget findes i brede samfundslag. Alarmklokkerne begyndte at ringe, da borgmesterens datter i narko-påvirket tilstand blev pågrebet i en natklub.

I en uge har vi fulgt narkotikakampen i det nye Rusland. I døropgange har vi set tiårige børn sniffe lim og fnisende råbe "narkomaner". I Maltsevskijs fugtige kældre kunne vi iagttage, hvordan politiets gadepatrulje under tumulter pågreb misbrugere. En ung russer, der blev pågrebet med flere kilo tørrede valmuer på sig, havde fået lovning på fyrre små flasker med brunt og sølet hanka af den azerbadjanske klan, som kontrollerer markedet for narkotransporter. Han risikerer flere års fængsel.
Mange unge har mistet fremtidstroen og kan ikke få arbejde.
"Kan man ikke få et godt betalt arbejde, så kan man i al fald blive kriminel eller narkoman," tænker nogle. Det dyre trendmagasin, Ptytj, hylder narkokulturen og andre tilsvarende udviklingstræk. Og på de mafiakontrollerede natklubber florerer det med den såkaldte elitenarko som kokain, LSD og ecstacy.

I fjor søgte over 200.000 russere hjælp for deres misbrugsproblem, og 90.000 af dem fik diagnosen narkomani. De russiske sundhedsmyndigheder regner nu med, at der er to millioner narkotikamisbrugere i landet, og trefjerdedele af dem er under 30 år. Omkring 4 millioner af Den Russiske Føderations 150 millioner indbyggere har prøvet narko.
I juli måned var der 5.123 registrerede hiv-tilfælde, og det er en tredobling på et år. Det er særligt bekymrende, da landet har et stort antal sprøjtenarkomaner, og det er kun få unge, som bruger kondom.
Russiske og britiske forskere konstaterede for nylig, at russernes helbred er blevet ringere siden Sovjetunionens sammenbrud. Den forventede middellevetid faldt mellem 1990 og 1994 fra 63,8 år til 57,6 år for mænd og fra 74,4 år til 71 år for kvinder.
Ringe ernæring og øget alkoholmisbrug - herunder hjemmebrændt og dårlig sprit - er nogle af årsagerne til den udvikling.
"Ungdommen får ingen orientering om sunde livsvaner. Vi modtager stadig yngre stofmisbrugere, nogle gange er de helt ned til 7-8 år, og vi taler nu om at åbne en særlig børneafdeling," sukker professor Leonid Sjpilenija, der er psykiater og leder af det statslige sygehus for stofmisbrugere i Skt. Petersborg, der har 600 senge.
Han fortæller, hvordan ældre patienter, som er vant til et autoritært system skammer sig over sit misbrug og helst vil låses inde, mens yngre patienter er mere åbne overfor gruppeterapi og samtale. Men det er svært at gøre andet og mere end ren afgiftning, da der er akut ressourcemangel og offentlige sygehuse nedlægges. Patienterne må idag betale ekstra for nødvendig medicin og for at slippe for at dele sovesal med 16 andre.
Professor Sjpilenija er oprørt over de private klinikker, der idag ser stofmisbrugerne som en lukrativ indtægtskilde og i annoncer lover behandling, der gør folk stoffri.
Han har taget initiativ til oprettelsen af et samarbejdsråd mellem de forskellige instanser, der kommer i kontakt med byens narkomaner. Man har åbnet modtagningscentre og "varme telefonlinier" for misbrugere og pårørende.
"Jeg ville også gerne skabe et metadonprojekt i Skt. Petersborg for de tungeste misbrugere, efter svensk forbillede. Men russisk lovgivning giver endnu ikke lov til at bruge erstatningsmidler," siger Sjpilenija.
Der er en åben strid mellem mellem tilhængerne af en restriktiv og tilhængerne en liberal narkotikapolitik i Rusland.
Straffen for at være i besiddelse af store mængder narkotika er forhøjet, til 15 år for et groft lovbrud og til 12 år for smugling af narkotika. Men sidenhen har man afkriminaliseret selve misbruget.
Flere lovforslag om at forbyde selve misbruget og indføre behandlingspligt er blevet afvist. Og talsmænd for private behandlingsklinikker har sagt, at en begrænsning af deres virkemuligheder ikke vil være til patienternes bedste.

Narkotika fandtes også i det tidligere Sovjetunionen, men det var ikke noget, man talte åbent om. Narkomani ansås for at være et kapitalistisk problem. Men Sovjets krigsførsel i Afghanistan i 1980'erne gjorde, at flere kom i kontakt med narkotika. Trætte og opgivende russiske soldater, som havde svært ved at finde motivation, trøstede sig med den narko, der fandtes i det besatte land, og de vendte hjem med et misbrugsproblem. De gik over til smugling, og narkoepidemier bredte sig fra militærkaserner og hjemover på samme måde, som det skete for de amerikanske soldater i Vietnamkrigen.
Indtil nu har hashrygning og valmuemisbrug domineret i Rusland. Narkotika, der forædles i den sydlige og østlige del af landet, eller som smugles ind fra Centralasien og Kaukasus. Kvaliteten af denne narko dårlig, og derfor har man i Vesten anset smuglingsrisikoen for at være lille. Men med de globale narkotendenser, flere nyrige spændingssøgere og stærke internationale forbindelser, er nye stoffer kommet til Rusland.
Geopolitisk er landet en bro mellem Asien, Stillehavet og Vesteuropa, og et alternativ til Balkanruten for smugling af opium, heroin og cannabis. Problemerne med at samordne told og grænsekontrol efter Sovjetunionens sammenbrud og den dybe økonomiske krise med lavere levestandard har gjort det lettere at trække russere ind i narkohandelen.
Det russiske indenrigsministerium rapporterede sidste år 111.000 beslaglæggelser af narkotika og der er sket en fordobling på to år.
Den tadjikistanske liga har specialiseret sig i narkotransporter med opium, heroin og cannabis fra Afghanistan og Pakistan til Rusland. Azerbadjanerne kontrollerer flere grøntsagsmarkeder, hvor de styrer salget af blandt andet hanka til misbrugere. Ukrainske grupper er kurerer af tørrede valmuer, mens sigøjnere menes at styre småhandelen med lægemidlet efedrin, som smugles til Rusland fra Belarus og Kina.
"Det nye kokainmarked har ingen enkeltstående gruppe endnu fået kontrol over. Men mange nigerianere smugler og sælger kokain og heroin i hele verden, og det samme gør de her," siger Sergej Nabok, chef for kontrollen med etnisk kriminalitet.
Det første større internationale smuglingsforsøg af kokain via Rusland blev gjort i 1993. Næsten et ton konservesdåser blev fragtet fra Latinamerika via Finland til Skt. Petersborg, hvor tolderne så slog til og afslørede den kokain, der ellers skulle videresendes til Vesteuropa.
I 1995 beslaglagde man 2,5 ton marihuana på et fartøj i Skt. Petersborgs havn, som kom fra Nigeria og som skulle sendes videre til Holland. Smuglertrafikken med kemikalier, cigaretter og narkotika til Finland og Baltikum er øget mærkbart. Og i 1995 dukkede mange nye præparater som blandt andet ecstasy op på det russiske marked.
"Men i år har vi endnu ikke i tolden beslaglagt en eneste ecstacytablet. Jeg tror, det i stedet føres ind via Hviderusland, som vi har en toldunionsaftale med, og der er kontrollen svag," siger en tolder.

Kokain, crack, PCP, ren heroin, syntetiske stoffer, lægemidler og hallucinogener er strømmet ind. Meget smugles ind, men antallet af illegale laboratorier er også i vækst i storbyer som Moskva og Skt. Petersborg, hvor kemiske industrier er blevet nedlagt og arbejdsløse kemikere lokkes af store fortjenester. Hvert år afsløres omkring 500 illegale laboratorier, og man har fundet en stor forekomst af metadon, amfetaminlignende stoffer og syntetisk heroin.
"Nogle af de tolv store laboratorier, som vi har slået til imod her i Skt. Petersborg, har vi under mistanke for også at have fremstillet narkotika til udsmugling til Vesten," siger premierløjtnant Nikolaj Dutjanin, der leder narkopolitiets kamp mod de syntetiske stoffer i regionen.
En lørdag morgen følger vi Dutjanins gruppe, da de slår til mod rave-klubben TransFormator på Vasili-øen. Politiet har, i det halve år stedet har eksisteret, overvåget, hvordan unge om morgenen er dukket op i klubben for at forlænge festen, møde venner og købe narkotika.
Inde i klubben, en ældre ejendom, der smagfuldt er indrettet med psykedeliske malerier, gennemsigtig plastvæg og et mørt chilli-rum, fandt politiet rester af cannabis blandet med tobak i en 14-årig piges håndtaske. Og udenfor anholdte man en knapt 16-årig pige med ectasy-tabletter i sølvfolie og hvidt pulver i en adressebog.
"Det er ikke mit. En pige, som jeg ikke kender, gav mig bogen," svarede den sminkede pige hurtigt og så med foragt på to kvinder fra et madsted, som politiet havde overtalt til at vidne imod pigen.
Men ingen af pigerne kunne idømmes en straf, da de var under de 16 år, der er grænsen for strafansvar i Rusland.
"Pigerne går fri, men forældrene kommer til at betale bøder og får måske en lejlighed til at tænke sig om," siger Dutjanin, der er relativt fornøjet med morgenens aktion. Politiet samler beviser og har på video filmet narkohandelen i gadeopgange i nabolaget for at få lukket klubben.

De narkorelaterede forbrydelser er tredoblet siden 1992 - og i fjor blev der rapporteret 97.000 tilfælde - og der laves mange indbrud for at finansiere narkomisbruget. "Indbrud er en privatsag. Jeg skader bare mig selv, og forstyrrer ikke mine omgivelser," siger den 26-årige Aleksander, der er dømt til et halvt års fængsel, og som vi møder i Krestij-fængslet i Skt. Petersborg. Selv om der kun er plads til 2000 indsatte, så er der 10.000 fanger i fængslet - heraf er der 50 dødsdømte med nådesansøgning hos præsident Jeltsin.
Der er tolv fanger i Aleksanders celle og de sover på skift. De fleste af dem har et misbrugsproblem, og det sker at gæster eller fængselsvagter forsøger at føre narkotika ind i fængslet. Aleksander selv blev pågrebet med et gram heroin, og trods sin unge alder har han tidligere siddet inde for et par tyverier. Den gang blev han sendt til en arbejdslejr i zonen, hvor de fleste har et misbrugsproblem.
"Det var så let at få fat i narkotika. Her i Krestij er det lidt sværere," siger han og storgriner, så de hullede tænder ses tydeligt.
Han beretter i en vagts nærvær, hvordan han som 16-årig begyndte at ryge marijuana og derefter gik over til at sprøjte sig med hanka. "Hanka var min narko. Det gav en bedre effekt. Jeg elskede den afslappede tilstand, drømmene og så var det temmelig billigt."
Aleksander har uddannet sig som elektriker, men han ville ikke fuldføre praktiktiden på fabrikken. Han kunne tjene flere penge på at sælge crack på grøntsagsmarkedet.
Den nu 32-årige Valerij begyndte at ryge hash som 14-årig og tog senere hanka, men også kokain. Siden begyndte han at indsmugle narko fra de sydlige republikker, og sidst han rejste sydpå var i 1990. Da kom han tilbage med en kubikmeter tørret opiumsvalmuer. Dengang var der ikke så meget narko i Skt. Petersborg, og rejserne var økonomiske guldgruber.
"Det var gode somre. Man tog sig af sig selv og kammeraterne. Vi tomlede eller tog toget tilbage til Leningrad, som det hed dengang," beretter Valerij, som sidder i Krestij, dømt til fire års fængsel for narkosmugling.

I dag kan må få fat i alt. Narkotikahandelen er mere organiseret, men det er også sværere at smugle narko end før. Der er nye grænser, og nye narkoligaer. Man har brug for livvagter, våben og penge til at betale bestikkelse ved grænsekontrollen.
"50 dollar kan få de fleste til at holde mund," siger Valerij.
De organiserede forbrydersyndikater trives i Rusland. Politifolk, toldere, militærfolk og agenter kan korrumperes og drages ind til betydeligt bedre betalte jobs i den private sektor. Og volden og truslerne mod de, som bekæmper narkoligaerne, er øget. Flere politifolk er myrdet og toldere, der beslaglægger gods udsættes for trusler. Under vort besøg i Skt. Petersborg jagtede man en mafiabande, der mistænkes for at have myrdet parlamentsmedlem og Skt. Petersborgs viceborgmester Mikhail Manevitj.
"Vi udsættes ind i mellem for trusler fra narkotika-ligaerne. Man er nødt til at bruge sin sunde fornuft, men jeg vil helst ikke tænke på det," fortalte en kvindelig politibetjent, der har to døtre, da vi i timevis sad sammen med hende i en bil og overvågede et illegalt laboratorium.
En af de, som mener, at narkotikabekæmpelsen ikke bare kan føres med mere udrustning og personale er chefen for Skt. Petersborgs narkotikapoliti, Georgij Sasulin. Han fik sidste år en udmærkelse fra Indenrigsministeriet for det engagement og den effektivitet, som hans afdeling har.
"Vi kunne ganske vist godt bruge flere end de nuværende 150 politifolk i narkotikaafdelingen. Men det gælder også om at bryde nyrekrutteringen af stofmisbrugere i området. Jeg vil derfor satse mere på forebyggende arbejde i fremtiden - eksempelvis gennem politifolk, som holder kontakt med de unge og ved at omdele oplysningsmaterialer til unge og alle som arbejder imod misbrug," siger Sasulin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu