Læsetid: 4 min.

USA har brug for Saddam

12. november 1997

Selv om Bill Clinton taler dunder til Irak, er USA ude på at holde diktatoren på magten som bolværk mod Iran. Men strategien kan give bagslag, mener eksperter

Når den amerikanske præsident tager sin mest alvorlige mine på og for alverdens tv-kameraer retter dundertaler mod Iraks præsident Saddam Hussein, kandiderer han til en Oscar i politisk skuespil. USA er nemlig ikke nær så ked af Saddam Hussein, som Clintons panderynke lader ane.
"Ligesom Saddam Hussein har brug for USA, har USA også brug for Saddam Hussein," siger Jørgen Bæk Simonsen, der er lektor ved Carsten Niebuhr Instituttet ved Københavns Universitet.
Jørgen Bæk Simonsen er en af de Mellemøst-eksperter, der mener, at det ikke er nogen tilfældighed, at amerikanerne ikke forlængst har fjernet Saddam Hussein fra magten. Militært har det flere gange været muligt, først og fremmest under Golfkrigen i 1990, men som bekendt sidder Saddam Hussein stadig på sin trone trods syv års sanktioner fra omverdenens side.
"For Hussein er USA det fjendebillede, der sikrer ham den irakiske befolknings opbakning. Og for USA er Hussein den perfekte undskyldning for at opretholde en militær tilstedeværelse i Mellemøsten," siger Jørgen Bæk Simonsen.

Frygten for islam og olien
Det storpolitiske spil handler både om olie og frygten for islam. USA frygter, at det islamistiske Iran skal få større magt i Mellemøsten og derved komme til at true Vesten og Israel og styre olieleverancer og -priser.
"For USA er et post-Saddam-scenario forbundet med mange trusler," siger Lars Erslev Andersen, lektor ved Center for Mellemøststudier ved Odense Universitet.
"Det, man frygter, er, at Irak havner i en Libanon-lignende borgerkrig, hvis Saddam Hussein forsvinder, og at der således opstår et magttomrum i Golfen. Irak er splittet i shiiter i syd og to rivaliserende kurdiske grupper i nord, mens forskellige grupper, blandt andet venstreorienterede bekæmper hinanden i Bagdad."
"Hvis disse grupper kommer i indbyrdes kamp, frygter man, at Iran tilegner sig større magt og udvikler sig til en trussel mod både USA, Israel og landene på den arabiske halvø," siger Lars Erslev Andersen.
Amerikanerne ser herefter i ånden, at Iran sætter sig på olieressourcerne i Mellemøsten og enten hæver oliepriserne eller måske ligefrem nægter at sælge til USA.
Parallelt med olie spiller andre sikkerhedsovervejelser ind. Blandt andet er USA's NATO-partner Tyrkiet ikke det fjerneste interesseret i, at kurderne får mere magt i Irak, og det kunne let ske, hvis Saddam Hussein forsvandt.
På samme måde frygter israelerne, at Iran rykker ind i Irak og bliver en militær trussel mod Israel via et styrket samarbejde med Israels fjende Syrien.
Lars Erslev Andersen mener dog, at USA's frygt for Iran er overdrevet.
"Siden Khomenis død er Iran måske ikke blevet mere moderat, men dog mere forudsigeligt og pragmatisk med en mere rationel og magtbalance-orienteret udenrigspolitik. Det så man allerede under Golfkrigen, hvor Iran støttede Verdens afstraffelse af Saddam Hussein, selv om det var den store satan USA, der stod i spidsen. Iranerne støttede også en genindsættelse af styret i Kuwait, hvilket ville have været utænkeligt blot nogle få år tidligere," siger Lars Erslev Andersen.

USA-alliance i fare
Ikke desto mindre holder USA fast ved, at islam er en trussel, og det paradoksale er, at USA med sin hårde linje over for Irak og sin ensidige støtte til Israel i konflikten med palæstinenserne risikerer selv at sørge for, at denne politiske profeti går i opfyldelse.
"USA's politik går ensidigt ud over araberne i Mellemøsten, og det bringer alliancen med USA-venlige lande som Egypten og Saudi Arabien i fare," siger Jørgen Bæk Simonsen.
"USA's arabiske allierede har efterhånden et forklaringsproblem over for deres egen arabiske befolkning, der i stigende grad er betænkelig ved, at USA's Irak-politik rammer den civile irakiske befolkning. Disse lande kan blive bragt i en situation, hvor de ikke længere ukritisk kan parere ordre fra USA," siger han.

Vil ikke fjerne Saddam
Netop dette dilemma er en anden årsag til, at amerikanerne lader Saddam Hussein sidde, mener USA-eksperten David Gress fra Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI.
"Efter Golfkrigen var der mange, der spurgte, hvorfor USA ikke væltede Saddam Hussein. Årsagen var blandt andet, at man ikke ville provokere sine arabiske allierede i Mellemøsten. Mit gæt er, at man af samme årsag heller ikke i denne situation vil gå efter at fjerne Hussein," siger David Gress.
Rosemary Hollis, der er chef for Mellemøst-fakultetet ved det britiske Royal Institute for International Affairs, går endnu længere i sin vurdering af USA.
"Jeg tror ikke, at USA er interesseret i, at Irak får en mere moderat leder end Saddam Hussein. Der skal en Saddam Hussein til for at legitimere så hård en politik over for Irak, som den, der føres i øjeblikket. Og da USA har interesse i at holde Irak i et jerngreb for at opretholde magtbalancen i Mellemøsten, tror jeg, USA er godt tilfreds med at have Saddam Hussein siddende. Han tjener et formål," siger Mellemøsteksperten Rosemary Hollis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her