Læsetid: 3 min.

Alle vil være bedst

5. november 1997

En række vestlige lande vil reformere skolen for at styrke den nationale konkurrenceevne

"Internationale sammenligninger af uddannelser hører den nye tid til, og de er kommet for at blive." Sådan skriver undervisningsminister Ole Vig Jensen i indledningen til dette års uddannelsesredegørelse.
Og på en konference om globaliseringen i sidste uge sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen, at "det danske uddannelsessystem igen skal være blandt de bedste i verden."
Danmark er ikke alene om denne besættelse. Den internationale skoledebat raser og en stribe regeringer planlægger større skolereformer for at bringe eleverne på højde med de førende lande i den globale konkurrence i videns- og læringssamfundet.
"De nationale økonomier er nu globale i deres konkurrenceudsyn og helt afhængige af adgangen til menneskeligt talent. Det er i stigende grad uholdbart at støtte sig på en snæver intellektuel elite," understregede de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD i sidste års rapport Education at a Glance.

Ny skole-ære i USA
USA's præsident Bill Clinton sagde i februar måned i sin State of the Union-tale, at de amerikanske børn må nå op på verdensklasse-niveau i den nye æra. Clinton har - trods modstand fra republikanerne - fået overtalt de fleste delstater til frivilligt at indføre højere nationale uddannelsesstandarder og eksamenskrav. I USA er skolerne samtidig begyndt at droppe danse-, musik- og dramatimer for i stedet at købe flere computere.
I Storbritannien har Labour-regeringen gjort uddannelsespolitikken til en af sine absolutte hovedprioriteringer, og undervisningsminister David Blunkett fremlægger her i november måned et lovforslag til en skolereform. Han er alarmeret over de ringe faglige læse-, skrive- og matematikkundskaber blandt engelske skoleelever og vil hæve niveauet. Han vil have forældrene til at underskrive frivillige erklæringer om at læse sammen med børnene i hjemmet, han vil lukke en stribe skoler, der ikke lever op til de nationale minumumskrav og han vil give højere løn til superlærerne og fyre dårligste lærere.

Folket kræver reform
Det er ikke kun de angelsaksiske lande, der er optaget af højere nationale standarder. I Norge er man ved at gennemføre en skolereform, der betyder strammere national styring og faste læseplaner, men samtidig satser man - i god overensstemmelse med de skandinaviske skoletraditioner - på nye tværfaglige arbejdsformer, der går på tværs af den traditionelle klasse-, time- og fagopdeling.
I Norge som i Sverige vil man skabe et tættere samarbejde mellem pædagoger og lærere, og begge landes regeringer er på vej med nye milliardinvesteringer.
Og ifølge ugebrevet Mandag Morgen har formanden for det svenske lærerforbund Christer Romilson sagt, at "der er gode muligheder for, at den svenske befolkning vil reagere på samme måde, som vi har set befolkningerne i USA og Storbritannien reagere ved de seneste valg."
I Tyskland har kansler Helmut Kohls kristelige demokrater på den seneste partikongres talt om, at der også i Tyskland er behov for uddannelsesreformer, og man taler blandt andet om flere penge til lærere ved stigende elevtal.
I Frankrig har præsident Jacques Chirac sagt, at det var "skamfuldt", at undervisningsministeriet sidste år forsøgte at trække franske skoleelever ud af en internationale læseundersøgelse bare fordi de klarede sig dårligt.
Og i Spanien er den konservative undervisningsminister Esperanza Aguirre chokeret over, at børnene i historietimerne kun har lært om dette århundrede, fascismen og 80'ernes politiske demokratiseringer, men ikke om den spanske guldalder i de foregående 400 år.

Markedskræfter i skolen
I Italien vil undervisningsminister Luigi Berlinguer forlænge den obligatoriske skolegang fra otte til ti år, ændre historieundervisningen, gøre op med den gamle skoles terperi og manglen på pædagogik i læreruddannelsen.
Det er ikke kun i Europa og USA, at skoledebatten raser.
Også i Japan, hvor eleverne ellers har ligget i top i de internationale undersøgelser, er politikerne, lærerne, forældrene og erhvervslivet begyndt at kræve reformer.
Ministerpræsident Ryutaro Hashimoto har sagt, at en skolereform hører til hans seks hovedprioriteringer. Japanerne overvejer at bringe markedskræfterne ind i skolesystemet, at give eleverne større valgfrihed, og som noget helt centralt - i et land hvor disciplin og skoleuniformer har været dagligdag - at styrke elevernes individualitet og kreativitet.
"Hvis ikke vi lærer at tænke mere kreativt og udvikle flere innovationer, så vil Japans fremtid være dyster," siger den tidligere viceformand for det økonomiske forbund, Kenichi Suematsu.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her