Læsetid: 4 min.

Har du været på højskole?

26. november 1997

Højskolen set gennem indiske briller

NY BOG
I foråret 1994 var den indiske antropolog, professor G. Pra-kash Reddy, gæstelærer på Uge Højskole i Sønderjylland. Ud af et tidligere besøg kom i 1991 bogen: Sådan er danskerne! Desuden har han lavet filmen Brev til Indien. Begge gav anledning til stor debat om de værdier, vi i Ve-sten bygger vores samfund på. Om sine indtryk fra Uge Højskole har han nu skrevet en bog med titlen Har du været på højskole?
Prakash siger indledningsvis, at danskerne har tre religioner. Den første er kristendommen, som kun få interesserer sig for. Den anden er velfærdsstaten og den tredje er højskolen. De to sidste "hænger meget nøje sammen med den danske identitet i dagens Europa og i verden."
Det kan jeg som højskolelærer nikke genkendende til. Religioner har det med at få deres egne terminologier; således inden for højskolen. Kan man lære et antal sætninger af profeten Grundtvig udenad, er man godt rustet til ved enhver lejlighed at stå op og sige et par ord. Der bliver talt meget om det gode, det skønne og det sande liv på højskolerne, om hvad der er rigtig og hvad der er forkert højskole, men sjældent om, hvad der konkret foregår på en højskole i hverdagen og om de problemer, der er med at drive højskole i vor postindustrielle tidsalder.
Set i det perspektiv er Prakash Reddys bog velgørende, idet den i høj grad ved konkrete eksempler skildrer livet på en højskole.
Selvsagt repræsenterer de ikke hele sandheden, men de udgør dog en del af den. Der er timerne, hvor ofte mere end halvdelen mangler, der er eleverne, der ikke gider læse de papirer, han udleverer til undervisningen, der er festerne, hvor en del af eleverne larmer til den lyse morgen, så resten ikke kan sove, der er historien om iraneren, der aldrig kom til en time, idet han mente, at højskoleopholdet var en alternativ ferie, og endelig er der de ugentlige udflugter til historiske steder:
"I samme øjeblik, eleverne steg ind i bussen, var der nogle af dem, som lukkede deres øldåser op, og resten forlangte højlydt musik fra bussens anlæg og var aldeles uinteresseret i den indføring, som lærere gav dem. Jeg kunne læse fortvivlelse og smerte i lærerens ansigt".
Bedre blev det ikke, når bussen endelig nåede frem. Her gik halvdelen straks til nærmeste købmand efter flere bajere.

Ligeværdighed
I det hele taget tegnes det billede, at det sociale liv, festerne, bajerne, venskaberne, forelskelse og kærlighed, sættes højst af eleverne, hvilket bekræftes af de elevevalueringer forfatteren har taget med i sin bog. Det har sine gode sider:
"I løbet af mit seks måneders lange ophold kom jeg aldrig ud for, at nogen blev drillet eller leet ad på grund af deres mangel på evne til at danse eller spille spil. Det er vigtigere at deltage i en social aktivitet, end at være dygtig til den."
I det hele taget var skolens atmosfære blottet for konkurrence af enhver art og værdierne demokrati, frihed og mådehold blev "vurderet i funktion af såvel forstander og lærere som af eleverne."
Forfatteren er meget imponeret over, hvordan skolen på den ene side og eleverne på den anden side, gang på gang er i stand til at løse konflikter, uden at det kommer til et åbent opgør/oprør. Alle er ligeværdige og alle har ret til at argumentere for sit standpunkt. Imidlertid kan det ikke skjules, at der også er problemer forbundet med det sociale liv på skolerne. Ved samtaler med andre højskolefolk tegnede der sig for forfatteren det billede, at højskolerne har problemer med alkoholisme og brug af stoffer.
Ud over almindelige unge kom der på Uge Højskole folk, som afsonede straffe for deres forbrydelser, tidligere narkopushere og narkomaner og endog mentalt syge, alkoholikere o.s.v. Ikke så underligt i betragtning af, at højskolen spejler samfundet og dets generelle problemer.

For enhver smag
I dag er bevæggrundene for at tage på højskole mangfoldige. Nogle ønsker at samle
point, så de kan komme ind på universitet, andre mangler et sted at bo, nogle trænger til at møde andre mennesker, andre håber at finde en kæreste, nogle ønsker at holde en billig ferie og atter andre at dygtiggøre sig inden for bestemte fag.
I de gode gamle dage, hvor eliten fra den opstigende bondestand søgte landets højskoler var opgaven entydig. Højskolens plads lå i førerfeltet af de institutioner, der var med til at præge det moderne Danmark. I dag ligger den i opsamlingsfeltet og har nok at gøre med selv at komme helskindet i mål. Eleverne skal ikke længere dygtiggøres til en bestemt opgave, men er blevet til kunder i butikken, der helst skal have alle behov opfyldt. Således undrede udbuddet af mad på Uge højskole den indiske gæstelærer. Forstanderen svarede, "at ideen bag det store udvalg i mad var at tilgodese alle elevernes behov og smag, nogle synes måske om kylling, enkelte kan lide oksekød, og andre måske fisk og svinekød ... Desuden sagde han, at eleverne havde ret til at få den mad, de kunne lide, efter som de havde betalt for den."
Skimmer man fællesbrochuren for folkehøjskolerne igennem, vil man se, at som med maden så også med fagene. Der er noget for enhver smag. Hvad der er bedst, er op til den enkelte. Derved ender højskolen i det samme værdikaos, som præger det øvrige samfund. Det kan derfor ikke undre, at den største og vigtigste oplevelse for mange elever bliver det, som sker uden for undervisningen. At 'øldrikningen' her spiller en stor rolle, kan ikke undre. Højskolen adskiller sig på det felt heller ikke fra det øvrige samfund.

*G. Prakash Reddy, Har du været på højskole, 128 s., 150 kr., oversat af Luise Hemmer Pihl, Grevas Forlag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu