Læsetid: 2 min.

Valgdeltagelsen er faldet

19. november 1997

Indvandrerdebatten har tilsyneladende ikke haft den store appel til vælgerne, mener forsker

Ifølge Ritzaus Bureaus opgørelse umiddelbart efter afslutningen af valget blev den gennemsnitlige valgdeltagelse på landsplan omkring 64,2 - et fald på 2,3 procentpoint i forhold til valget for fire år siden, da 66,5 pct. af vælgerne havde stemt.
Flygtninge og indvandrere har været et af de få varme emner i valgkampen. Et emne, der skulle kunne kalde danskerne på barrikaderne - enten for eller imod.
Men heller ikke dette tema har tilsyneladende givet den store tilstrømning til landets valgsteder.

Maribo i front
Topscoreren ved Ritzaus rundspørge til godt en snes valgsteder med i alt 750.000 vælgere blev traditionen tro Maribo med en stemmeprocent kl. 18 på 64,1. Den suverænt laveste i rundspørgen kl. 18 var afstemningstedet på Københavns rådhus med blot 33.6 pct - otte pct. under valget i 1993.
Helt fra morgenstunden lå valgdeltagelsen landet over under det velbesøgte kommunalvalg i 1993, hvor den endelige stemmeprocent blev på 71,1 pct.
Valgforsker ved Aarhus Universitet, professor Ole Borre, forventede ved redaktionens slutning ikke de store udsving i resultaterne ved kommunalvalget på baggrund af den faldende valgdeltagelse.
"Den lavere valgdeltagelse tyder på, at vi ikke skal forvente de store udsving i stemmeresultatet i forhold til sidste valg, siger Ole Borre, der dog også finder den mindre valgdeltagelse for overraskende.
"Der har været en utrolig tæt mediedækning af valget, men det har tilsyneladende ikke haft den samme gennemslagskraft i forhold til vælgerne, som vi så det ved sidste valg. Måske har der været tale om en overmætning - valgkampen har jo kørt i medierne i længere tid, end vi nogensinde før har set i forhold til et kommunalvalg herhjemme", påpeger Ole Borre.

Mobilisering mangler
Samtidig peger valgforskeren på, at der ikke har været den samme mobilisering af vælgerne, som det var aktuelt ved valget i 1993.
"Dengang var der klare spændinger i landspolitikken - især mellem Socialdemokratiet og Venstre - og de aktuelle EU-afstemninger holdt også den politiske interesse ved lige. Det har slet ikke været tilfældet denne gang, hvor flygtningespørgsmålet synes at have været det eneste overordnede tema. Men debatten har tilsyneladende ikke haft den store appel til vælgerne", understreger Ole Borre.
Han peger endelig på, at der næppe kan ventes noget større stemmeskred mellem blokkene i dansk politik, hvis man skal tolke den lavere valgdeltagelse.
"Sidste gang oplevede vi en markant fremgang til Venstre, men det bliver næppe tilfældet nu, hvor Dansk Folkeparti bliver det eneste nye markante islæt i det politiske billede," slutter Ole Borre.
Mange vælgere stemte i det hele taget senere på dagen end ved sidste kommunevalg.
Formentlig fordi flere er kommet i arbejde siden valget for fire år siden.
Med til at nuancere billedet af den tilsyneladende faldende valgdeltagelse hører, at vælgerne ved det tilsvarende valg i 1993 overraskede valgeksperterne med en høj deltagelse.
Tallet for fire år siden var nemlig det højeste til et kommunalvalg siden 1981, hvor stemmeprocenten blev på 73,3. Den hidtil laveste stemmeprocent blev registreret i 1974 - fire år efter kommunalreformen - da kun 62,9 pct. stemte.

(1. udgave af avisen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her