Læsetid: 3 min.

Velfærden er blevet for dyr for tjekkerne

13. november 1997

Udgifterne til socialvæsenet er ved at slå bunden ud af det tjekkiske statsbudget

Prag
"Fejlen er, at regeringen Klaus har ført en socialdemokratisk politik med liberal retorik", siger den uafhængige virksomhedsrådgiver Vit Barta og peger over på den anden side af Moldau-floden, hvor mobilskulpturen, der har erstattet den gamle Stalin-statue, skal symbolisere et samfund i bevægelse: "Vi er igen i fare for at gå i stå. Men det gælder i dag om at komme derhen, hvor regeringen fører en liberal politik med social forståelse".
Når man går opbygningen af det tjekkiske velfærdssamfund under regeringen Klaus efter i sømmene, forundres man ganske rigtigt over, at der er bibeholdt så meget fra den kommunistiske fortid. Der bliver sørget for alle: Der betales børnepenge, hvis man er i lære eller under uddannelse helt op til man er 26 år. Studenterne kan spise billigt i kantinerne, bo billigt på kollegier og endda arbejde ved siden af studiet og tjene høje lønninger i det private erhvervsliv. Af den sociale sikringsfond udbetales der understøttelse til landets cirka 5 procent arbejdsløse. Når en kvinde bliver 57 og en mand bliver 60, kan vedkommende gå på fuld pension. Har en kvinde børn, kan hun gå på pension et år tidligere for hvert barn (indtil i alt fire). Lægebehandling er gratis, sygehusophold ligeledes, og der gives tilskud til medicin.

Mistillid til Klaus
Fornyelsen i forhold til kommunismens tid er kosmetisk. Den vedrører finansieringen. Den sociale fond bygger på arbejdstagerbidrag (12,5 pct af lønnen) og arbejdsgiverbidrag (35 pct af lønnen). Karakteristisk nok er det imidlertid ikke arbejdsgiverne, der beklager sig over belastningen. Direktør i industriforbundet, Boris Dlouhy, siger direkte, at nok har både de stigende lønninger og de høje socialudgifter en dæmpende virkning på de tjekkiske virksomheders konkurrenceevne. Men det er en underordnet faktor i den store sammenhæng. Derimod er udgifterne til socialvæsenet ved at slå bunden ud af statsbudgettet, hvor de står for 35 pct. af de samlede udgifter.
Det skal nødvendigvis ændres. Men det skal der en stærk regering til og en regering, som befolkningen har tillid til. Det har den ikke mere til regeringen Klaus, der åbenbart bruger det meste af sin tid til interne stridigheder mellem de tre regeringspartier.
Selv en beskeden ændring af pensionsudbetalingen, som regeringen netop har foretaget udløste de største demonstration i Prag siden opstanden mod det kommunistiske styre i 1989.
Naturligvis støder oppositionen til den hældende vogn. Formanden for socialdemokratiet Milos Zerman har ladet vide, at han vil styrte regeringen, så snart præsidentvalget er overstået i januar.
Man regner med, at han har gode muligheder for at få held til det. Men der er meget lidt tillid til, at han vil kunne styre landet bedre. Hans foreløbige økonomiske program synes snarere at afsløre, at han har forstået meget lidt af de øjeblikkelige problemer. Regeringen Klaus har derimod faktisk forbedret handels- og betalingsbalancen så meget i år, at situationen på det felt ikke mere er alarmerende.

Håber på Havel
Langt de fleste økonomiske og politiske eksperter, som man taler med i Prag, er ikke utilfredse med, at Klaus fører en liberal politik. De mener blot, at han mere og mere forstår liberalismen som en laden-stå-til.
"Vi har brug for, at regeringen overhovedet begynder at føre en industripolitik", siger direktør Dlouhy. "Den skal åbenbare nogle visioner for, hvad den vil med erhvervslivet".
Mangelen på visioner er det, man oftest hører som en karakteristik af landets politiske situation for øjeblikket. Og i den forbindelse er præsident Vaclav Havel igen blevet et symbol, men denne gang på grund af sin sundhedsmæssige svækkelse.
Alligevel håber så at sige alle tjekker på, at han vil lade sig opstille til præsidentvalget. Der er simpelthen ingen anden, der lige for øjeblikket kan optræde som den samlede skikkelse, landet nu har brug for mere end på noget andet tidspunkt siden fløjlsrevolutionen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu