Læsetid: 8 min.

Jeg ville vise far at jeg kunne selv

21. november 1997

Møde med trækkerdrengen Jens, der stadig psykisk set betaler prisen for at have indledt sin prostitutionsforretning på et tidspunkt, hvor han langtfra havde udviklet sin egen seksualitet endsige hele identitet

Jens var kun 13-14 år, da han indledte sin karriere som trækkerdreng. En såkaldt 'onkel' lokkede med videofilm, men etablerede i realiteten et venskabs-kærlighedsforhold, som Jens tog imod med kyshånd, fordi han havde et meget problematisk forhold til sin egen far.
"Onklen" misbrugte Jens' tillid til at indgå en handel: "Du får noget af mig - nemlig en 50'er. Og gør så noget til gengæld for mig."
Jens: "Hvad jeg skulle gøre til gengæld var at lade mig røvpule."
Ved samme lejlighed udstyrede 'onklen' Jens med det redskab, der satte ham i stand til at stikke af hjemmefra: I løbet af få år tjente han over en million kroner som trækkerdreng. Nok til at købe stoffer, køre i taxa og spille på spillemaskiner, hvilket stort set var beskæftigelsen ud over trækkeriet.
I dag er Jens ude af et prostitutionshelvede, der ikke desto mindre har gnavet dybe sår i en i forvejen sprød psyke. Han betaler stadig psykisk set prisen for at have indledt sin prostitutionsforretning på et tidspunkt, hvor han langtfra havde udviklet sin egen seksualitet endsige hele identitet.
"Et gennemgående tema i mit liv er rodløshed. Jeg har altid haft så mange tanker, men har adrig kunnet holde styr på dem. Mit liv som prostitueret har spoleret mig på den måde, at jeg er alt for sårbar og alt for åben - grænsende til det skizofrene. Jeg ved ikke, hvor jeg selv begynder og ender. Jeg mangler ligesom rødderne - de er blevet massakreret undervejs," som han siger.
Af samme grund er Jens gennem ti år blevet behandlet i det psykiatriske system. Ligesom han har været i psykoterapi på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet.

Pro-Centret
Prostitutionen med dertilhørende råt liv, præget af vold og stoffer, kom til at strække sig over hele Jens' pubertet. Hjælpen til at slippe ud af miljøet har han ikke mindst fået af Per Larsen fra det netop åbnede PRO-Centret på Nørrevold i København - et statsstøttet, landsdækkende center for både kvindelige og mandlige prostituerede.
Centret, der, som beskrevet i gårsdagens Information, har fået en tre-årig forsøgsbevilling fra Socialministeriet, er først og fremmest et tilbud til de prostituerede, der ønsker at holde op. Men samtidig foretrækker man at støtte og have kontakt med de personer, der ønsker at prostituere sig, fremfor at støde dem fra sig ved fordømmelse. Udgangspunktet for PRO-Centrets indsats er den holdning, at prostitution ikke er et nødvendigt onde. At det kan lade sig gøre at komme i kontakt med de prostituerede, men at en vellykket indsats kræver en lovmæssig justering. Vurderingen blandt centrets medarbejdere er, at de prostituerede som fastlåst kriminaliserede tilhører en af de mest marginaliserede, udstødte grupper i dette land.
Jens, der kommer fra et solidt hjem med veluddannede forældre, har valgt at fortælle sin historie i opbakning til Socialministeriet og PRO-Centret:
"Jeg begyndte at prostituere mig i protest mod min far. Jeg ville vise ham, at jeg godt kunne klare mig selv. Han er en rigtig knudemand, og jeg var bange for ham, bl.a. fordi han slog mig. Der var ingen tryghed i hjemmet, kun når min mor og jeg var alene. Jeg har altid været helt vild med min mor."
Hvad Jens' mor ikke har set af København i jagten på sin søn, er ikke småting.

Misbruget
- Blev du forskrækket, da din "onkel"-ven begyndte at bruge dig seksuelt?
"Jeg syntes bare, det var ulækkert. Der kom meget fokus på mine kønsdele og kønsdele i det hele taget. Jeg brød mig ikke om det, men begreb ikke, at det, der foregik, var forkert og blev ved med at komme hos ham, fordi jeg havde brug for hans venskab og opmærksomhed. Jeg kunne snakke med ham om alt, undtagen piger. Dem syntes han var ulækre."
Hvor sammensat situationen var følelsesmæssigt, viser den kendsgerning, at det var meget hårdt for Jens at komme i puberteten, fordi den pædofile "onkel" holdt op med at begære ham, "da jeg fik hår på tisseren."
Jens: "Jeg følte mig afvist, tilsidesat, udskudt. Som voksen føler jeg en enorm vrede mod ham over alt det nonsens, han har fyldt mig med. Om hvad de gamle grækere og romere gjorde, og hvor sundt det var for de drenge osv. osv. Jeg føler mig virkelig manipuleret med," siger han.
Da Jens flygtede hjemmefra flyttede han ud på Christiania i selskab med to drenge, der havde erfaringer med prostitution.

Seje rulleforretninger
"Vi skulle bruge nogle penge til alt det hash, vi røg og alle de taxaer, vi kørte rundt i. Helst 500 kr. om dagen. At man tog penge for at være sammen med en mand var ikke noget, man snakkede højt om. Alle vidste, man gjorde det, men det blev betragtet som sejere at lave rulleforretninger. Altså at tage med manden hjem, tage pengene og gå igen med trussel om at melde kunden til politiet for seksuel omgang med en under 15-årig."
"Nogen gange kørte de andre bagefter i en taxa og sparkede døren ind, når det hele var i gang. Så havde vi jo beviser og kunne få flere penge."
"Jeg lærte aldrig at gennemføre en rulleforretning. Jeg kan huske, at jeg allerede fortalte min første kunde, at der var nogle bavianer efter os. Kort tid efter fandt jeg ud af at gå ud på egen hånd."
Arbejdet til den 13-15-årige Jens' opretholdelse af livet foregik meget på Rådhuspladsen, hvor kodeordet var "Er du frisk?" Når prostitutionsforretningen ikke blev gennemført hjemme hos kunden, fandt den ofte sted på det tidligere stormagasin Anva's toiletter. Jens udførte alt fra at blive taget på udenpå tøjet til analt samleje og S/M.

Talte minutterne
"Jeg talte minutterne og regnede ud, hvad jeg skulle bruge pengene til. Jeg var nødt til at finde på en masse ritualer at overleve på. Det værste var, når jeg skulle stikke hånden op i røven. Så kan du bande på, jeg skrubbede negle bagefter. Jeg kom også tit ud for noget, jeg ikke kunne lide, sutte pik f.eks. Nogen "tyre" ville endda have, at man skulle sluge deres sperm. Der måtte jeg bagefter ud at stikke en finger i halsen og kaste op. Og så hjem at spise en masse ost, der tog smagen. Den forekom mig at vare i ugevis - det var meget psykisk det hele. Jeg drømte også om det om natten."
- Hvad tog du for det?
"Jeg tror, at mindsteprisen var 200 kr. Man fik ballade med de andre, hvis man tog mindre. Så det gjorde man ikke. Det højeste, jeg har fået, er 1000 kr."
- Eksisterede der et venskab blandt trækkerdrengene?
"Nej - ingen stolede på nogen. det var et meget råt miljø, hvor man aldrig vidste, om man fik en kniv i ryggen."

Heroinmisbrug
Jens kom ud i et alvorligt stof- bl.a. heroinmisbrug.
"Det var som at sidde i en glasklokke. Jeg kastede op hele tiden," husker han om en konkret episode, der ved en vens hjælp førte ham til Jylland - på en behandlingsinstitution. Først kom han dog på hospitalet, hvor han vågnede op og så sin mor - blev flov og stak af, mens moderen snakkede med lægen.
I det jyske blev han som 15-årig stoffri, men kriminaliseret. Kriminel aktivitet - stjæle biler osv. - var hvad drengene her var fælles om at fordrive tiden med.
"Min måde at udvikle mig på er tilsyneladende at skulle helt ned i dyndet. Nogen kan læse sig til at håndtere livet - jeg er typen, der skal prøve det hele," siger han.
At undvære stofferne var ikke det værste. "Stofferne forstærkede bare min elendighed, så egentlig sagde de mig ikke noget," siger han.
Som 17-årig begyndte Jens på EFG i en jysk by, men holdt op. Det var den forkerte hylde. I dag går han i gymnasiet og læser iøvrigt Information hver dag. I mange år fortsatte han sine forretninger med udvalgte "tyre." Kriteriet var, at de ikke krævede så meget, men betalte godt.

Et liv bygget på løgn
"Jeg klarede mig - sådan da men vanskeligheden var, at samfundet ikke accepterer prostitution. Så jeg måtte kombinere mit liv med en masse løgne for at holde det gående."
- Hvad med AIDS-faren?
"I de første år var vi slet ikke opmærksom på den, men så begyndte folk jo at kradse af, og man blev bange for sit eget liv. Jeg holdt i høj grad op, fordi jeg blev bange for AIDS. Men også op på grund af alder - man skal jo være ung og smuk i den profession," smiler han, der stadig er under 30.
Stimulationen fik han på det daværende PAF-Center, et midlertidigt prostitutionscenter for mandlige prostituerede.
"Jeg opdagede, at jeg havde brugt hele mit liv på at flygte ind og ud af mig selv. Uden at være kommet nogen vegne."
Prostitutionen gav Jens en række også religiøse anfægtelser, og i dag siger han, at han har fået sin værdighed tilbage og aldrig mere til prostituere sig.
"Det er ulækkert, ureligiøst og forræderisk overfor min egen seksualitet. PRO-Centret har hjulpet mig til at se, hvor dårlig prostitutionen var for min værdighed og selvtillid," siger han.
- Hvordan har livet som trækkerdreng påvirket din egen seksualitet?
"Den er jeg først ved at bygge op nu. Jeg har jo ikke været til stede psykisk, når jeg har lavet mine forretninger," siger han,
Jens har i mange år været klar over, at han er heteroseksuel. Han forelsker sig i piger, men forelskelserne har været forbundet med mange seksuelle problemer.
"Jeg overførte den følelse, jeg havde i forhold til mænd, af, at seksualitet var forbundet med noget ulækkert. Og blev bange for mig selv. Jeg læste om Sexologisk Klinik i en bog og henvendte mig. Der har jeg bl.a. fået hjælp til at være mere mentalt til stede og tage et skridt af gangen."
- Adskillige prostituerede siger, at de ikke har brug for hjælp. Hvad handler den afvisning om?
"Skam. Det er uundgåeligt at blive konfronteret med sin egen skam, når man begynder at tale om sine problemer. Men min erfaring er, at det at få fat i de mørke sider samtidig er drivkraften til at komme videre," siger han.

Jens' rigtige navn er redaktionen bekendt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her