Læsetid: 5 min.

Wei kommer i stødet i USA

18. november 1997

Den kinesiske dissidents indflydelse vil falde uden for Kina, mener amerikansk iagttager. Kinesiske oppositionsleder håber, Wei kan samle en splittet bevægelse

BOSTON
Kinas mest prominente politiske afviger i en generation var næppe ankommet til USA, førend hans fremtid som dissident straks blev sat i en passende ramme.
"I det øjeblik Wei Jingsheng forlader kinesisk jord, mister han det meste af sin indflydelse. Præcist sådan gik det med Alexander Solsjenitsyn," siger Merle Goldman, professor i kinesisk historie på Boston University, til Information.
Vil denne modige, stædige og tænksomme mand, som har ført en isoleret tilværelse siden 1979 under de mest barbariske vilkår i det kinesiske kommuniststyres arbejdslejre være i stand til at udfylde rollen som forener og symbolsk overhoved for den spredte og splittede kinesiske dissidentbevægelse i USA og Europa?
Det er et central spørgsmål, som mange kinesiske dissidenter stillede sig selv igår.
Wei Jingsheng, 47, blev lørdag bragt fra en arbejdslejr til Beijing for at se sin familie, inden han tog videre til Shanghai søndag og direkte til USA, ekskorteret af repræsentanter fra den amerikanske ambassade i Kina. Ifølge øjenvidner så Wei meget bleg ud, da han ankom til Detroit, hvor han skal behandles for bl.a. en kronisk hjertesygdom.
Endnu igår var det uklart, om Wei Jingsheng har modtaget et løfte fra den kinesiske regering om at kunne vende tilbage til sit fædreland en gang i fremtiden. Under sin lange sygdom i fængslet afviste han konstant at blive sendt til behandling i udlandet af frygt for at blive landsforvist.

Kinesisk gestus
Løsladelsen af Wei Jingsheng kommer kun to uger, efter at præsident Jiang Zemin afsluttede sit statsbesøg i USA. Søndag anførte de kinesiske myndigheder hans "behov for lægebehandling", men den opsigtvækkende beslutning udlægges som en gestus fra den kinesiske regering, der flere gange har udtrykt tilfredshed med resultatet af topmødet, herunder den forbedrede atmosfære i de bilaterale relationer mellem USA og Kina.
"Jeg har stor respekt for Wei Jingsheng. Jeg beundrer ham for hans mod og hans forstandighed. Mit håb er, at han kan tjene som symbolsk overhoved og forener af bevægelsen, men jeg er ærligt talt ikke særlig optimistisk," siger journalisten Liu Binyan i et interview med Information.
Liu kom til USA i 1988 og hører til en ældre generation af intellektuelle, som stod kommunistpartiet nær og brød med den øverste leder Deng Xiao Pengs linie i 1980'erne, da det blev evident, at hans økonomiske reformprogram og en øget personlig frihed i Kina ikke ville føre til en demokratisering af de politiske institutioner.
Som reporter for Folkets Dagblad, partiets officielle talerør, blev Liu Binyan berømt i Kina for sine kritiske reportager og sit forsvar for ytringsfriheden i 1970'erne og 1980'erne, velsagtens langt bedre kendt end Wei Jingsheng, hvis miserable eksistens i fængslet stort set blev glemt af offentligheden i samme periode.

Elektrikeren
Liu, der aldrig har mødt Wei, anser ham for at være en helt speciel type dissident, som adskiller sig fra intellektuelle som Andrei Sakharov og Vaclav Havel.
"Han er elektriker ligesom Lech Walesa og har aldrig fået en højere uddannelse. Årsagen til at regimet anser ham for at være langt farligere end andre er, at Weis idéer blev formet under kulturrevolutionen. Der findes mange arbejdere og bønder i Kina, der tænker som ham," fortæller Liu Binyan, der er medgrundlægger af forskningscentret China Initiative på Princeton University.
Det enestående ved Maos kulturrevolution var, at arbejdere og bønder for første gang siden revolutionen i 1949 fik at vide, at de havde ret til at tale ud mod de intellektuelle og partiet.
"Det skabte et vist mål af uafhængig meningsdannelse blandt almindelige mennesker og Wei Jingsheng var én af dem, som tog ved lære. Han rejste rundt i Kina og så med egne øjne, de elendige vilkår folk levede under. Hvad der driver ham, er først og fremmest en moralsk indignation over uretfærdigheder," mener Liu.
Da Deng i 1978-79 åbnede døren på klem for ytringsfriheden og lod en bevægelse opstå omkring Demokratimuren i Beijing, var Wei én af de ledende skikkelser, men siden har han siddet fængslet - undtagen en kort periode i 1993-94. Denne lange isolation fra det kinesiske samfund, som har ændret sig enormt i forbindelse med de økonomiske reformer, ville i alle tilfælde have været en vanskelig udfordring at tackle for Wei Jingsheng.
"Hvis Wei havde fået lov til at blive i Kina, ville han ikke kunne have udrettet meget," mener journalisten Liu Binyan.

Ensom karakter
Men hvad vil den berømte dissident kunne gøre for demokratiets sag under sit ophold i USA? "Wei er en ensom karakter. Der findes dissidenter i USA, som er langt bedre til at føre politik og opnå indflydelse over den amerikanske regering, end han vil være," mener Merle Goldman fra Boston University.
"Siden massakren på Tianmenpladsen i 1989 har det kinesiske dissidentsamfund år for år mistet indflydelse i USA. Årsagen er, at bevægelsen er så fragmenteret. De kan ikke blive enige om at tale med en røst. Jeg har svært ved at se, hvad Wei Jingsheng kan gøre for at skabe enighed," påpeger Goldman.
Bevægelsen, som højst består af 5-10.000 politiske afvigere bosiddende i USA, kan deles op i mindst tre fraktioner. Liu Binyan og andre intellektuelle, forfattere og videnskabsfolk i 60'erne er den ældste generation. Herefter følger de aktivister, der stod bag Demokratimuren i 1978-79 og som forlod Kina i midten af 1980'erne. Den sidste fløj identificeres med studenterbevægelsen fra 1989. Byerne New York, Boston og Princeton, New Jersey huser de fleste.
"Det er svært at holde sammen. Nogle er ambitiøse og først og fremmest ude på at fremme deres egen karriere. Mange studerende gennemgår et holdningsskifte, når de har været i USA et stykke tid, og begynder at føle en vis stolthed over deres fædrelands voksende betydning i verden. Jeg tror, det hænger sammen med en vis ensomhed og den diskrimination, de føler sig udsat for i USA," fortæller journalisten Liu Binyan.

Splid og jalousi
Et interessant eksempel på den politiske omvendelse, nogle af de kendteste dissidenter gennemgår, illustreres af La Passionara fra Den Himmelske Freds Plads. Ifølge dissidentkredse i Boston blev heltinden Chai Lin - én af de radikale ledere som skal have afvist at beordre sine medstuderende til at rømme pladsen inden kampvognene rullede ind - uddannet på Harvard Business School og ejer idag et firma, som handler med Kina.
"Vi er ret overbevist om, at hun fører en dialog med Beijing," siger en anonym kilde til Information.
Til trods for det høje ambitionsniveau, den udbredte jalousi og al den indre splid i dissidentbevægelsen lykkes det nogle at få deres synspunkter kommunikeret ud til en bredere skare. Voice of America og Radio Free Asia, som begge er finansieret af USA's regering, sender jævnligt indslag af dissidenter, som høres af titusinder af kinesere. Herudover anvendes BBC's Kina-program og Internettet.
"Hvis blot Wei Jingsheng kan nå frem til 20.000 kinesere gennem Radio Free Asia, ville det have stor betydning. Det er langt flere end, end vi kan nå med nyhedsbreve i Kina," siger Liu Binyan.
Den mest indflydelsesrige organisation hedder Human Rights in China. Den ligger i New York og samler især dissidenter fra tiden omkring Demokratimuren, eksempelvis astrofysikeren Xiao Qiang.
"Der er ingen tvivl om, at Wei Jingsheng vil blive knyttet til denne organisation. De har haft størst indflydelse på amerikansk politik," forudser professor Merle Goldman.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu