Læsetid: 4 min.

Zimbabwe tager jord fra de hvide

20. november 1997

Præsident Mugabe opgiver forsoningen med den hvide befolkning og nationaliserer halvdelen af landets landbrugsjord

HARARE
Zimbabwes regering tog onsdag det overraskende skridt at nationalisere halvdelen af landets landbrugsjord - altovervejende ejet af hvide - og fordele den blandt sorte bønder.
Der er udarbejdet en liste på 1.734 farme med tilsammen fem millioner hektar jord, som skal nationaliseres. Farmerne blev underrettet onsdag, og regeringskilder siger, at listen vil blive offentliggjort i dag.
Nationaliseringen af så udstrakte landområder 17 år efter Zimbabwes uafhængighed viser, at præsident Robert Mugabe har opgivet forsoningen med den hvide befolkning til fordel for en hævngerrig og ekstremistisk politik.
Beslutningen går stik imod tendensen i andre afrikanske lande, især Sydafrika, hvor jordreformer med henblik på at råde bod på kolonitidens uretfærdighed er blevet gennemført på en mere behersket måde.
Mugabes 'jordbesættelse' vil nok gøre ham populær hos de fattige sorte bønder, der udgør 70 procent af Zimbabwes 12 millioner indbyggere. Men den måde, jorden bliver inddraget på, fører efter al sandsynlighed landet ud i økonomisk ruin.
Ejendomsretten til jorden har været et brændende spørgsmål, lige siden de hvide rhodesere fordrev de sorte fra deres fædres jord i 1890'erne. Ved slutningen af Anden Verdenskrig havde den rhodesiske regering systematisk beslaglagt den bedste landbrugsjord og overdraget den til hvide britiske indvandrere.
Udsigten til at få deres jord tilbage var hovedmotivet for de sorte bønder, der støttede guerillakrigen i 1970'erne, og det har også været Mugabes løfte til sine tilhængere siden 1980.
Jordreformen skred dog kun langsomt frem. I oktober holdt Mugabe en række taler, hvori han lovede, at hans regering ville tage fem millioner hektar jord fra de hvide og give den til sorte, men det var den almindelige opfattelse, at han blot forsøgte at genvinde sin svindende popularitet.
Nu har han altså holdt ord, men fremgangsmåden forekommer ikke rimelig. Når et jordstykke er øremærket til at blive købt af staten, mister farmeren skødet til det, og det indebærer, at han hverken kan sælge det eller låne penge på det, ja, ikke engang høste afgrøden.
Men den økonomisk trængte stat vil først købe jorden en gang i fremtiden, måske om tre-fire år, og det bliver ikke til markedsværdien. Dertil kommer, at farmerne ifølge Mugabe kun vil få betaling for bygningerne og permanente forbedringer, ikke for selve jorden. De får ingen mulighed for at appellere til domstolene, hvis de er utilfredse med den tilbudte kompensation.
Præsident Mugabe siger, at han ønsker at rette op på de urimeligheder, koloniseringen medførte i sin tid. Der er ingen tvivl om, at de hvide kolonister systematisk stjal landets bedste landbrugsjord mellem 1890 og 1980, og der er heller ingen tvivl om, at der er behov for en omfattende jordreform. Men den forhastede og dårligt planlagte aktion, der nu gennemføres, vil give både sorte og hvide store økonomiske problemer.
"Ingen bestrider, at vi har brug for en gennemgribende jordreform i Zimbabwe," siger Iden Wetherell fra dagbladet Zimbabwe Independent. "Men regeringen bruger sagen til at straffe sine kritikere og belønne sine favoritter. Reformen skal organiseres af politiske komiteer, som i forvejen er blevet grebet i korruption. Der er ikke tale om at afhjælpe fattigdommen på bunden, men om at samle rigdomme på toppen."
Wetherell mener, at sydafrikanerne har valgt en bedre model.
"Sydafrika har nedsat domstole, der skal tage stilling til klager og afgøre, om folk skal have deres jord tilbage eller kompenseres for den. Det er en langt bedre måde at gøre det på, hvis man ønsker at råde bod på det hvide styres synder," siger han. Økonomer advarer om, at regeringens beslutning vil få katastrofale konsekvenser. "Det er et sår af uhyggelige, gigantiske dimensioner, vi påfører os selv," siger den fremtrædende uafhængige økonom John Robertson. "Det er en hidtil uset sabotagehandling, begået af regeringen mod hele Zimbabwes befolkning."
Ifølge Robertson bliver landbrugsjorden "overført fra produktive ejere til et uproduktivt system, der har demonstreret, at det ikke opfylder sine løfter med hensyn til produktivitet." De kommercielle landbrug er Zimbabwes største kilde til indtjening af udenlandsk valuta. Ethvert fald i tobaksproduktionen fører til et fald i bruttonationalproduktet, og de bebudede beslaglæggelser vil føre til, at plantningen af nye afgrøder - som foregår netop nu - vil gå i stå.
Farmerne producerer for 12 milliarder zimbabwiske dollar (ca. 5,5 milliarder kr.) om året, og en stor del går til eksport. Hvis halvdelen af landbrugsjorden tages ud af produktion, vil landet gå glip af indtægter på mindst seks milliarder zimbabwiske dollar. Dertil kommer, at de kommercielle landbrug er landets største arbejdsgiver. Det skønnes, at omkring 100.000 landarbejdere vil miste deres job, og desuden vil de og deres 500.000 familiemedlemmer miste deres bolig.

Andrew Meldrum er freelance-journalist, bosat i Harare

Oversat af Birgit Ibsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu