Læsetid: 4 min.

Zionismens kristne korsfarere

7. november 1997

Den internationale kristne ambassade opmuntrer jøder til at emigrere til Israel

JERUSALEM
Den internationale kristne ambassade figurerer ikke i nogen diplomatisk fortegnelse, og der vajer ikke nogen fane fra flagstangen på facaden. Alligevel fremtræder bygningen i al sin pomp og pragt - med høj trappe, søjler og buegange - som en diplomatisk repræsentation, og dens gesandter hævder at repræsentere flere hundrede millioner troende. De anerkender kun Guds autoritet, og det er værtslandets interesser, de forsvarer.
"Vor første pligt er at bidrage til Israels genfødsel," forklarer direktør Johann Lückoff - en lidt overraskende trosbekendelse i en protestants mund. Han ser Theodor Herzl som en moderne profet - at ophavsmanden til den jødiske stat var irreligiøs, generer ham ikke. For ham er zionismen ikke en sekulær ideologi, men opfyldelsen af et guddommeligt løfte.
"Jøderne vender tilbage fra alle fire verdenshjørner, sådan som det står skrevet i Bibelen. Hvis det ikke er et mirakel, så er det i hvert fald det største sammentræf i historien," siger han i et tonefald som en tv-prædikant, der forsøger at overbevise et vantro publikum.
Et rungende "Shalom!" hilser én i telefonen. Ambassaden drives af unge frivillige, der går rundt med et evigt smil på læben og spækker deres samtale med hentydninger til Bibelen.
"I Esajas' Bog siger Gud: 'Trøst mit folk'. Det er derfor, vi er her," erklærer en ung fransk kvinde, Nathalie.
Zvi Givati, som i 22 år har været medlem af de israelske sikkerhedsstyrker, præsenterer sig som "forbindelsesofficer" over for de lokale myndigheder: "Vi vidste ikke, at vi havde så gode venner blandt hedningerne," siger han.
Det hele begyndte i 1980. Jerusalem - hvor hver tredje indbygger er palæstinenser - blev udråbt til den jødiske stats "evige hovedstad", men dette skridt blev afvist af det internationale samfund. I dag rummer byen stadig kun fire små ambassader (Costa Rica, El Salvador, Bolivia og Paraguay).
"Vi ville vise israelerne, at vi støtter deres initiativ," fortæller Nathalie om den lidet diplomatiske mission.

Den Anden Exodus
Hovedsædet er i Jerusalem, men der er omkring 30 afdelinger i andre lande. Organisationens medlemmer tilhører den evangeliske bevægelse. "Alene i USA repræsenterer vi 70-80 millioner mennesker," siger amerikaneren David Parsons stolt.
"Jødernes tilbagevenden til Zion" indvarsler i disse fundamentalisters øjne Jesu Kristi genkomst og Guds herredømme på Jorden. Alt må gøres for at fremskynde dette tidspunkt.
Derfor opmuntrer man jøder i det tidligere Sovjetunionen til at slå sig ned i Israel, og der er oprettet transitcentre i Warszawa og Helsinki. Operationen er døbt "Den Anden Exodus".
Den kristne ambassade hjælper den jødiske organisation Jewish Agency med at finansiere de nye indvandreres rejse, og i selve det hellige land bistår den med integrationen. For nylig højtideligholdt man hundredeårsdagen for zionismens fødsel i Basel, hvor den første kongres blev afholdt.
I anledning af den jødiske Løvsalsfest midt i oktober strømmede 5.000 kristne pilgrimme fra alle egne af verden til for at mindes vandringen i ørkenen - bl.a. med et gigantisk "lyd og lys"-show på bredden af Det Døde Hav og en stor "solidaritetsdemonstration" i Jerusalem.
Som altid er den israelske ministerpræsident æresgæst på åbningsaftenen. Benjamin Netanyahu går i det hele taget aldrig glip af en lejlighed til at kurtisere zionismens korsriddere.
Da han var på besøg i Washington i begyndelsen af april, havde han ikke tid til at mødes med repræsentanter for de liberale jøder, som var forargede over en lov, der giver ortodokse eneret på at foretage omvendelse til jødedommen. Til gengæld deltog han i en middag organiseret af kristne i det amerikanske "bibelbælte".

Gud har talt
Her istemte senatorer fra Det Republikanske Partis yderste højrefløj, militante abortmodstandere og ejere af kristne tv-kæder Ha'Tikvah, den israelske nationalsang. "Jeg er 7.000 km fra Jerusalem, men jeg føler mig som hjemme," sagde Netanyahu.
Den kristne ambassade råder over en direkte forbindelse til den amerikanske Kongres. Christian Israel Political Action Committee (CIPAC) er et modstykke til AIPAC, den vigtigste jødiske pressionsgruppe i USA.
"Generelt forfølger vi samme mål, især når det gælder den civile og militære hjælp til Israel. Men der er også forskelle. AIPAC repræsenterer hele det jødiske samfund og må tage hensyn til dets venstrefløj. Vi har ikke de samme begrænsninger og kan kritisere fredsprocessen mere frit," understreger David Parsons, som i fem år arbejdede for CIPAC.
Den kristne Israel-lobby var med til at udarbejde teksten til den lov, der beordrer den amerikanske ambassade i Tel Aviv flyttet til Jerusalem - hvilket dog ikke er sket endnu. Den afviser enhver territoriel indrømmelse og er modstander af at indsætte amerikanske tropper på Golanhøjderne inden for rammerne af en fredsaftale med Syrien.
Den modsætter sig en løsning af Det Palæstinensiske Selvstyres økonomiske problemer og forsvarer jødiske bosætteres ret til at slå sig ned, hvor de vil. I månedsbladet Middle East Digest fordømmer den "de voldelige og kriminelle metoder, som muslimerne benytter sig af i deres forsøg på at erobre verden i deres falske guds navn."
Den kristne ambassade forsvarer sig med, at den også yder bistand til arabere, f.eks. i form af en mobil klinik, der står til rådighed for beduinerne i Negev-ørkenen.
"Vi har intet imod dem. Men Gud har givet denne jord til det jødiske fok. Sådan er det bare," understreger en repræsentant for den kristne ambassade.

© 1997 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her