Læsetid: 2 min.

ABCDEFOGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆT

5. december 1997

*Teatersport - "Rundt om hatten" - er efterhånden så populært, at forlaget DRAMA har turdet oversætte en hel bog om emnet. Den hedder Improvisation og teatersport og er skrevet af genrens opfinder, canadieren Keith Johnstone.
DRAMA genudsender også Lille håndbog for teaterfolk. På originalsproget hedder den Manuale minimo dell'attore, og så kan læseren måske gætte anledningen: forfatteren har modtaget årets nobelpris i litteratur og hedder Dario Fo.

*Det Danske Bibelselskab er blevet forgyldt. Egmont Fonden har bevilget 1.250.000 kroner til en udgave af Bibelen på CD-Rom skole- og institutionsbrug. Donationen skal lægges oveni Undervisningsministeriets, tips- og lottomidlernes samt Mediekontorets bevilling på 2.300.000 kroner. Forhåbentlig medtager Bibelselskabet dansen om guldkalven.

*Mulighedernes mangfoldighed hedder en ny bog om børn og unges forbrug af film, medier, kultur og skole. "Hvorfor ofrer samfundet så mange ressourcer på de nye tekniske kommunikationsmidler, mens man har ladet de idébetonede og humanistiske fortolkningsfag forfalde"? spørger forfatteren Mogens Wolstrup.

*Det religiøse hedder det nyeste nummer af tidskriftet Kvan, hvor man kan læse om von Triers Breaking the Waves og Bille Augusts Jerusalem. Informations Erik Skyum-Nielsen skriver om æstetik og religion i dag, og cand. theol. Erik Thorup fra Studenter-Settlementet i København udnævner skolen selv til en trossag.

*Autonomi, de autonomes tidsskrift nr. 39/40 har 13 rigt illustrerede sider om Che Guevara. Desuden et stort interview om modstanden mod EU med autonome europæiske grupper. Autonome feminister skriver om Sexualitet, kvindelighed og feminisme, og om en kvindekonference i Stockholm i august i år med 80 kvinder fra Spanien, Italien, Nepal, Mexico, Taiwan, Estland, Finland, Frankrig, Sverige og Rusland og Danmark.

*Jørgen Gustava Brandt og Bent Olesen udstiller kalligrafiske arbejder og malerier fra mandag den 8. december på bibliotektet i Dragør.
Jeg tror på den usynlige
Gud
og hans usynlige lys
jeg tror at alting er hans
spejl
i alt vi ser i tid
vi ser Guds ansigts
stråleskær
hver busk er et luende lys
- står der kalligraferet på udstillingens folder. Udstillingen varer til tirsdag den 30. december.

*Debut Ulrikka Strandbygaards debut Labyrintens latter er solgt til det tyske forlag DVA med et forskud på næsten 100.000 kr. Ulrikka Strandbygaard er "på jagt efter den fortælling, som i selve sit mønster af skæbner tolker de eksistentielle grundvilkår og udgør usynlige sammenhænge", skrev Informations anmelder.

Redigeret af Karen Syberg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu