Læsetid: 5 min.

Affaldskaravane på vej til Esbjerg

12. december 1997

Nyt kraftvarmeværk i Esbjerg skal fodres med op til fire gange så meget affald som byen selv producerer

Et nyt stort forbrændingsanlæg i Esbjerg vil om få år støvsuge hele det sydvestlige område af Jylland for alt brændbart affald.
I en afstand af op imod 100 km. skal karavaner af lastbiler hver dag transportere flere hundrede tons affald ind til det nye anlæg, hvor varmen skal udnyttes til produktion af el og fjernvarme.
Når bestyrelsen for den kommende bygherre, Leverandørforeningen af 1990 (L90), netop i dag mødes for at vedtage byggeriet, vil der ganske givet lyde mange ord om, at det nye anlæg vil være en helt miljørigtig måde at komme af med store mængder affald på.
Omvendt er hensynet til miljøet også helt afgørende for Flemming Hansen, formand for Danmarks Naturfredsningsforenings lokalkomité i Esbjerg, når han siger:
"Det er tåbeligt, at man skal ligge og køre alt det affald rundt på vejene. Og et så stort anlæg vil blokere for mere genbrug. I stedet for at satse på genbrug vil man brænde affaldet af for at forrente anlægget", siger han.
Hvor stort det nye anlæg egentlig skal være, hersker der stor uvished om. Kun er det sikkert, at det i hvert fald skal have en kapacitet væsentligt større end de 43.000 tons brændbart affald, der ifølge Esbjerg kommunes affaldsplan årligt bliver produceret inden for kommunens egne grænser.

Vokset på et år
I affaldsplanen fra januar blev det kommende anlæg anslået til at få en kapacitet på 80.000 tons pr. år.
Men i en redegørelse, som L90 i oktober sendte ud til medlemskommunerne, tales om, at L 90 har behov for at få kapacitet til afbrænding af op til 135.000 pr. år eller måske om nogle år 160.000 tons.
Redegørelsen er udsendt i forbindelse med, at L90 beder de 32 kommuner stille garanti for lån til byggeri af det nye anlæg. Tilsammen bliver kommunerne bedt om at hæfte for 600 millioner kr.
Det beløb er tilstrækkeligt til at finansiere den dyreste af de tre modeller, L90 opererer med i sin planlægning - et anlæg med en kapacitet på ikke mindre end 180.000 tons.
Hvis en sådan kapacitet skal udnyttes, skal der uundgåeligt køres affald fra et meget stort område til Esbjerg.

120 km. transport
En af L90's medlemskommuner er Silkeborg, der ligger 120 km. fra Esbjerg.
I år bliver der kørt godt 18.000 tons brændbar dagrenovation fra Silkeborg til et anlæg i Måbjerg ved Holstebro. En transport på cirka 70 km. Desuden lægger Silkeborg kommune i år mere end 5.000 tons brændbart affald på lager, fordi der ikke er plads til det i Måbjerg eller på noget andet forbrændingsanlæg.
Sagsbehandler i Silkeborg kommune Knud Borum vil ikke udelukke, at en større eller mindre del af Silkeborgs affald fremover skal køres til Esbjerg.
Knud Borum og hans administrative og politiske chefer er fuldt ud klar over, at lange lastvognstransporter af brugte bleer, tomme mælkekartoner og andet skrald står i skrigende kontrast til det miljømål, der hedder mindre trafik på landevejene.
Alligevel er det ifølge Borum udelukket at bygge et lokalt forbrændingsanlæg i Silkeborg.
Forklaringen er, at regering og Folketing har dikteret, at Silkeborg ligesom en række andre byer skal være forsynet med fjernvarme fra et naturgasfyret kraftvarmeværk.
Dermed er der intet behov for varmen fra et eventuelt forbrændingsanlæg.
Men også Esbjerg har i forvejen et fuldt udbygget fjernvarmenet. Varmen kommer fra Vestkrafts store kraftværk.

Mindre kulfyring
Alligevel mener Flemming Bay-Jensen (S), formand for byrådets Udvalg for Teknik, Trafik og Miljø, at det vil være godt med et affaldsfyret kraftvarmeværk i byen.
"Vestkraft er udelukkende fyret med kul, og det giver utroligt meget flyveaske og CO2-udslip. Med et affaldsfyret værk kan vi skære ned på produktionen på Vestkraft", argumenterer Bay-Jensen.
Lokalkomitéen for Danmarks Naturfredningsforening kritiserer stærkt, at Esbjerg kommune i sin affaldsplan nøjes med et målsætning på kun 19 procent genbrug af dagrenovationen.
Regeringens målsætning er mindst 40 procent i år 2000.
Esbjerg kunne gøre meget mere, for eksempel gøre en større indsats for at få sorteret køkkenaffald fra til kompost, for at nærme sig regeringens mål og mindske den mængde affald, der skal brændes. Dermed ville behovet for et forbrændingsanlæg blive mindre, mener Flemming Hansen fra lokalkomitéen.
En anden stor jysk kommune, Vejle, er for allerede flere år siden kommet op på 50 procent genbrug af affaldet fra private hjem. Det er sket ved systematisk indsamling af organisk affald til kompostering.
Trods Vejle-erfaringerne mener Flemming Bay-Jensen, at Esbjerg kommunes beskedne 19 procents mål er det i første omgang eneste realistiske, og at regeringens 40-50 procent er helt umulige at gennemføre.

Dobbeltrolle
Bay-Jensens vurdering er kraftigt præget af, at han også er formand for Danske Elværkers Forening og i virkeligheden ønsker meget affald brugt som gratis brændsel på et elproducerende anlæg, mener Naturfredningsforeningens Flemming Hansen.
Selv har manden med dobbeltrollen den stik modsatte konklusion:
"Som formand for Danske Elværkers Forening skulle jeg egentlig sige, at jeg hverken vil eje eller have et affaldsfyret værk. For sådan nogle er ikke medlemmer af foreningen.
Det er decentrale kraftvarmeværker heller ikke.
Tværtimod skal elselskaberne aftage el fra et affaldsfyret værk. Så ved at gå ind for det, er jeg med til at konkurrere med elværkernes egne værker", siger Bay-Jensen.
- Et stort forbrændingsanlæg vil give megen trafik. Hvis f.eks. værket får en kapacitet på 120.000 tons, skal der hvert år køres nær ved 80.000 tons affald ind over kommunegrænsen. Er det ikke vældig meget?
"Det kommer ikke ind gennem byen. Og vi mangler anlæg til forbrænding af affald. Desuden er fem små anlæg værre for miljøet end ét stort, for små anlæg ville give kørsel til flere steder her i det jyske".
- Sammenlagt vil der da blive mindre transport med flere små anlæg tæt på hvor affaldet bliver produceret?
"Ja, men der skal også være aftag for varmen, og det er der i Esbjerg".
To genbrugspladser
- Vil et stort forbrændingsanlæg ikke blokere for Danmarks officielle strategi, der går ud på mindre produktion af affald og mere genbrug? Der bliver jo brug for meget affald som brændsel, for at anlægget kan forrentes?
"Jamen, jeg er meget indstillet på, at produktionen af emballage f.eks. bliver reduceret kraftigt ved hjælp af afgifter. Jeg går også meget ind for præmiering af genbrug", siger Bay-Jensen.
Han tilføjer, at Esbjerg kommune giver 230 kr. i tilskud til husejeres køb af kompostbeholder. Desuden har kommunen for nylig fordoblet antallet af genbrugspladser fra en til to.
Beregninger, som rådgiverfirmaet COWI har lavet for L90 viser, at et stort forbrændingsanlæg med en kapacitet på 180.000 tons er mere økonomisk end mindre anlæg.
Et så stort anlæg vil ligefrem blive i stand til at betale seks kr. for hvert ton affald, og alligevel løbe rundt. Hvis anlægget vel at mærke udnyttes fuldt ud.
Derimod skal leverandørerne af affald have 145 kr. med for hvert ton, de leverer til et anlæg med 60.000 tons kapacitet.
Inden L90 kan gå i gang med at bygge det nye anlæg i Esbjerg, skal planen godkendes i Energistyrelsen og i Miljøstyrelsen, og Ribe amt skal foretage en vurdering af virkningerne på miljøet.
L90 forventer at tage anlægget i brug om fire år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her