Læsetid: 3 min.

Afregningen efter krigen

6. december 1997

De Allierede ville ikke gøre sig uvenner med Schweiz efter krigen - Derfor slap landet billigt, da regnskaber for de schweiziske bankers samarbejde med nazister skulle gøres op

Fra 1943 begynder De Allierede at lægge pres på de neutrale lande for at få dem til at nægte at modtage guld fra nazisterne. I 1944 erklærer amerikanerne og briterne, at disse transaktioner er ulovlige og ikke vil blive anerkendt efter krigen.
Da De Allierede føler, at sejren er i hus, giver Washington startsignalet til Operation Safehaven (således kaldet, fordi det gjaldt om at undgå, at nazisternes stjålne værdier blev bragt i sikkerhed). Den praktiske gennemførelse bliver overladt til den hemmelige efterretningstjeneste OSS, forløberen for CIA.
Målet er tredobbelt: Man vil blokere overførslen af tyske værdier til Schweiz og neutrale lande, sikre sig det stjålne guld og udelukke enhver fremtidig genopblussen af nazismen ved at forhindre, at Det Tredje Rige placerer sine ressourcer uden for Tyskland.
I januar 1945 skriver præsident Roosevelt til sin schweiziske kollega, von Steiger:
"Det ville være frygteligt for enhver frihedselskende schweizers samvittighed at måtte erkende, at hans land har hindret andre frihedselskende landes bestræbelser for at befri verden for en infam tyran. (...) Jeg udtrykker mig i disse vendinger, fordi hver eneste dag, krigen forlænges med, koster et vist antal af mine landsmænd livet."
Churchill siger det lige så klart. Men den schweiziske nationalbank, BNS, og de private schweiziske banker fortsætter deres samarbejde med nazisterne, lige til krigen er forbi.
Så kommer freden, og De Allierede kræver, at Schweiz betaler erstatning. Deres forhandlere skønner, at stjålet guld for mellem 200 og 398 millioner befinder sig i Schweiz ved krigens slutning.
Det er vanskelige forhandlinger, der udspiller sig i Washington i begyndelsen af 1946. Schweizerne finder på tusind undskyldninger, udfolder et juridisk spilfægteri uden lige, og udmatter deres forhandlingspartnere.
Amerikanerne vil have forhandlingerne afsluttet hurtigt for at hellige sig genopbygningen af Europa, og heller ikke briterne ønsker at trække drøftelserne i langdrag. Den Kolde Krig er begyndt: De Allierede prioriterer Europas sikkerhed højest, indrømmes det i Eizenstat-rapporten, som har navn efter den amerikanske viceudenrigsminister Stuart Eizenstat og blev offentliggjort i 1996.
Det gælder om konsolidere den anti-sovjetiske front og få et demokratisk Vesttyskland stablet på benene. I den situation kan man ikke gøre sig uvenner med de "neutrale" lande bare for at sikre jøderne erstatning.
Stillet over for den schweiziske stejlhed reducerer De Allierede så deres krav til 130 millioner dollar, derefter til 88 millioner. Det ender med, at Schweiz betaler 58 millioner dollar "som fuld afgørelse" for alle eventuelle krav i forbindelse med transaktioner mellem Schweiz og Reichsbank.

Schweizisk frækhed
Med grænseløs frækhed får de schweizerne indføjet i præamblen, at de ikke betragter "tilbageleveringen af guldet" som noget, de er tvunget til ifølge loven; derimod ønsker de "at bidrage til fred og genopbygning i Europa, heri indbedfattet forsyning af de krigshærgede områder med levnedsmidler".
Den 25. maj 1946 underskrives aftalen i Washington. Amerikanerne hæver indefrysningen af fem milliarder schweizerfranc i USA og destruerer den sorte liste over schweiziske firmaer, der har handlet med nazisterne. Schweiz har fået opfyldt sit ønske om at blive integreret i efterkrigstidens økonomiske system.
I september 1946 nedsættes Tremagtskommissionen bestående af USA, Storbritannien og Frankrig, som får til opgave at efterforske krav fra regeringer - ikke enkeltpersoner - om erstatning for stjålet guld. Kommissionen har mandat til at sørge for, at alle de bestjålne lande får en passende erstatning via den såkaldte Gold Pool. En halv snes lande fremsætter krav: Albanien, Belgien, Grækenland, Holland, Italien, Luxembourg, Tjekkoslovakiet og Østrig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her