Læsetid: 3 min.

At bide i det sure æble

9. december 1997

Den svenske kulturjournalist Merete Mazzarellas bog om utroskab, kommer til at handle om selve ægteskabs-institutionen

NY BOG
Med henblik på den kommende juletids fester kan det være aktuelt at anmelde en bog med den urovækkende titel Utroskabens fascination. Her gennemgår Mazzarella med et væld af litterære tekster og eksempler hentet fra verdenslitteraturen og det svenske hjemmemarked utro mænd og koner, så man kan læse bogen som en litterær antologi fra Dante, Goethe og Tjekhov til Kihlman og Kundera, hvor vægten er lagt på de meningsskift, samvittighedskvaler og - ikke mindst - berusende og opløftende fornøjelser, som sidespring kan forårsage.

Musefælden
Ægteskabet er og bliver en musefælde, som parterne ofte lukker sig selv ind i gennem en gensidig erotisk betagelse, der ikke kan vare ved, når den er blevet til daglig kost, for selv den mest udsøgte emmentalerost kan man blive godt træt af, dersom man skal propfodres dagligt. Måske er fornuftsægteskaber ikke den ulykke, man gennem komedie og trage-
dieproduktionen er blevet opfostret til at tro?
Godt, at man ikke vidste det, da man var meget ung og giftelysten og opdraget i den platoniske og meget poetiske overbevisning (som det svært at svigte), at der kun findes den eneste ene. Al stor kærlighed trives desværre bedst, når man ikke får ham eller hende. Desværre. Det er en anstødssten, dét ægteskab, og ikke ligefrem modsigelsesfrit.
Skal parterne ligefrem dyrke utroskab for at holde ægteskabets stille glød ved lige, der, som Sophus Claussen skrev i Il letto, aldrig er opflammende stråild?
På bogmessen i Forum er-klærede Mazzarella, at det synes hun alligevel var noget grimt noget. Ikke desto mindre er der mange, måske især mænd, hvis nedslidte ægteskaber består takket være deres sidespring med yngre, villige kvinder, der netop understøtter dem i troen på, at den eneste ene alligevel ikke findes.

Den anden kvinde
En klassisk figur, som Mazzarella belyser fra sine litterære vinkler og gennem sine erfaringer, er den anden kvinde, der klistrer forventningfuldt til telefonen og ikke kan gå udendørs.
Hvad betyder mobiltelefonen for nutidens kærlighedsforhold? spurgte hun på bogmesssen. Se, det kunne jeg fortælle historier om, også uden at have en mobiltelefon.
På den anden side: Skal man så skilles hver gang, giftes om fire-fem gange eller mere og leve tilværelsen i serielle monogamier, hvor fortiden udraderes med hvert nyt ægteskab, og der kun er børnene tilbage som en konstans i tilværelsen?
Sociologen Francesco Alberoni finder, at det er en komisk og upraktisk nordamerikansk-nordeuropæisk skik. Er det virkelig meningen, at ægteskabet skal være et cølibat? Martin Luther har dog sagt, at der til et ægteskab hører samleje to gange om ugen. Mindre kan vel også gøre det, men - for at gribe til endnu en af de mad-metaforer, tanker på ægteskabet udløser - rugbrød uden pålæg er ikke sjovt.
Et teaterstykke af italieneren Natalia Ginsburg hedder: Jeg har giftet mig med dig for min fornøjelses skyld. Det er et sundt princip.

Et godt ægteskab
Hvad er et godt ægteskab? Merete Mazzarella har et bud:
"Jeg tror, at det gode ægteskab ikke mindst består i at synes om den andens umiddelbare fysiske tilstedeværelse. Man kan vanskeligt være gift uden at kunne lide den andens lugt."
Det har hun ret i. Man kan ikke engang beholde en elsker, hvis han pludselig begynder at lugte forkert.
Gifter man sig nødvendigvis med den person, man er bedst til at gå i seng med (og omvendt)?
Nej, nej.
John Updike har skrevet en novelle, hvor et ægtepar har et delvis mislykket samleje og stemningen er noget trykket. Efter morgenmaden skovler de sne væk for at få bilen ud af garagen og har besvær med at få den kolde bil startet. Det lykkes og de smiler til hinanden. Mazzarella tilføjer. "Man kunne kalde dette ægteskabets orgasme". Hvor har hun ret.

Useriøst
Burde man i øvrigt kunne blive skilt på grund af utro-skab? Det kan katolikkerne ikke, for utroskab skal vel ikke kunne lønne sig. At det kan lade sig gøre inden for et borgerlig retssystem, også i Syden, der er præget af protestantisk, sekulær påvirkning, vidner om, at vi tager alt for useriøst på ægteskabet og ikke ved, at det handler om andet og mere end seksualitet.
Alligevel, lad os bide i et sødt, ikke i syndefaldets sure æble. Husk, som der stod på en italiensk valgplakat fra 1972, hvor der skulle stemmes om at afskaffe adgang til skilsmisse:
"Hvis du tror på ægteskabet, bør du gå ind for skilsmisse."

*Mazzarella, Merete: "Utro-skabens fascination", oversat af Gitte Lyngs. 320 s., 288 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her