Læsetid: 4 min.

Men billig frem for alt!

23. december 1997

Danske lavbudgetfilm kommer til at præge 1998, der tegner kunstnerisk lovende og kommercielt problematisk

Dagbladet Politikens skandalekampagne, der prøvede at stemple filmproducenten Peter Aalbæk Jensens Zentropa, som en grov misbruger af offentlige støttebeløb, er endt i dementi og tom luft.
Under trussel om en injuriesag fra Aalbæk måtte Politiken trække forside-overskriften "Filmstøtte for millioner forsvinder" tilbage og dagen efter "præcisere": overskriften skulle have lydt: "Uklarhed om anvendelse af filmstøtte for millioner". Ak, ja! Og så stod dementiet diskret på side to, ikke engang i hovedorganet At Tænke Sig.
Rigsrevisionens kontorchef Peter Koch fandt ikke revisorerenes anmærkningerne til Zentropa-selskabernes regnskaber "alarmerende" og sendte dem tilbage til Filminstituttet, "som har gjort, hvad de skulle i sagen. Det har vi tillid til, at de fortsat gør."

Gode Grasten-ord
De fornuftigste ord i sagen kom fra uventet kant: producenten Regner Gra-sten, Aalbæks største konkurrent, kendt som en af hans 'modstandere' og for aldrig at bruge sort arbejdskraft, hvad Aalbæk er anklaget for. I Politiken lørdag udtaler Grasten bl. a.:
"Zentropa skal sgu' be-stå. De er skide dygtige, og jeg mener, de er presset ud i det her, fordi de ikke har haft de samme biografhits andre har haft. Og det var aldrig sket, hvis der var ordentlige støtteforhold."
Her er sagen kogt ned til, hvad den mest frugtbart burde dreje sig om: vilkårene for at producere filmkunst i Danmark. At de er så øknomisk snærende, at der i enkelte tilfælde kan opstå 'uklarhed' om filmselskabernes regnskaber, har alle vidst i lang tid. Det er nu bragt frem i lyset, hvilket er udmærket. Men ikke stof til en skandalekampagne af Ekstra Blads-dimensioner.

Triers idioter
Når der er for få penge at lave film for, er det selvfølgelig fristende at lave dem så billige som overhovedet muligt.
1998 kommer til at stå i lavbudgettes tegn. Både fordi nogle af de af Lars von Trier igangsatte Dogmefilm vil dukke op, og fordi Filminstituttet søsætter en klynge af slagsen.
Triers egen billigsatire Idioterne vil sikkert være en sag for Cannes-festivalen, men næppe i regulær Guldpalme-konkurrence. Instruktøren har selv stået bag videokameraet til den groteske komedie, der blev skrevet over fire dage i maj og bl. a. har Anne Louise Hassing, Trine Michelsen, Bodil Jørgensen og Nikolaj Lie Kaas som medvirkende.
Det bliver ifølge Peter Schepelerns nye Trierbog en historie om unge mennesker dybt optaget af idiotien. - "Ud fra deres forskellige baggrunde er de i færd med at udforske de ellers lidet påskønnede værdier, der gemmer sig her," lyder det i oplægget med umiskendelig Triersk stemmeføring. I en tom villa vil de gradvis konfrontere omverdenen med deres indre idioti. - "Filmen skal boble af glæde som idioterne gør det. Deres glæde skal blive vores."
Hvilket alt sammen kan minde om hvad Claude Chabrol engang sagde i et interview i Cahiers du Cinema:
"Dumheden er uendeligt mere fascinerende end intelligensen, uendeligt dybere. Intelligensen har grænser, mens dumheden er grænseløs. Det er meget berigende at iagttage et dumt menneske. Jeg kender en idiot, en komplet idiot, jeg ved det med sikkerhed, og det giver mig et utrolig spændende forhold til ham. Jeg bruger ham, han bruger mig: det er et helt gensidigt forhold. Og jeg tror i øvrigt, at han er sig sin dumhed bevidst, hvilket ikke gør ham mindre dum, kun mere fascinerende."

Lavbudget på tapetet
Nu til foråret kan man også vente premiere på Thomas Vinterbergs Dog-me-film, der forener skuespillerholdet fra De største helte med Henning Morit-zen og Birthe Neumann. Der forventes en aprilpremiere på Linda Wendels Mimi og Madammerne,
et kvindegenerations-portræt.
Og på lavbudget-fronten optræder senere på året Torben Skjødt Jensen med sin første spillefilm Tivoli og minsandten Chr. Braad Thomsen med sin første spillefilm efter 15 års ufrivillig pause, Den blå munk, der samler et halvt hundrede medvirkende omkring et Københavnerværtshus.
Føjer man dertil nye film af Henning Carlsen, Jesper W. Nielsen, Aage Rais og Wikke & Rasmussen kan 1998 meget vel gå hen og blive et kunstnerisk mærkeår i dansk film. Men næppe et år, der løser publikumskrisen, for lavbudgetfilm har sjældent den store tilskuertilslutning (Pusher er undtagelsen, der bekræfter reglen).

Pænt 1997
Det forløbne år tog forskud på lavbudget-glæderne med Jonas Elmers Let's Get Lost, et underfundigt signalement af ørkeløse unge. Den høstede fine anmeldelser og blev nævnt som en succes. Men meget mere end en snes tusind biograftilskuere får den nok ikke.
Elmers film var årets bedste i konkurrence med Nils Malmros' velskabte Barbara, der til gengæld gik lige i det danske publikum og er set af omkring 400.000. Triers komik-accelerende Riget 2 lanceredes som biograffilm (uden succes). Og på årets utvetydige positivliste skal også nævnes Søren Kragh-Jacobsens bevægende Øen i Fuglegaden .
Mere problematiske, men med klare kvaliteter fremstod Susanne Biers kvindegyser Sekten, Cecilia Holbek Triers Nonnebørn og Peter Flinths action-børnefilm Ørnens øje. Og det glimtede (men heller ikke mere) med talent i ujævne udspil som Wikke & Rasmussens Hannibal & Jerry, Jesper W. Nielsens Den sidste viking og Niels Gråbøls harske 68'er-farce Det store flip, der blev et stort publikumshit.
Sunes familie nåede Regner Grastens familiepublikum uden at forny Krumme-genren, mens Et hjørne af Paradis, Skat, det er din tur og Stjerner uden hjerner faldt dybt ned i det sorte hul både anmelder- og tilskuermæssigt.
Pænt uden at være pra-lende kan man kalde dette filmår, der først og fremmest viste publikums lunefuldhed. Nogle værker dømmes nådesløst til evig fortabelse (Nonnebørn, Øen i fuglegaden, Den sidste viking), andre tages med det samme til hjertet af masserne (Det store flip, Hannibal & Jerry).
Skal man udlede noget afdet, må det være, at trangen til at grine er meget påtrængende, mens seriøsitet helst skal optræde i guldrandet kvalitetsindpakning (Barbara). Og det er der intet nyt i.
Den af årets film, der peger frem, er derfor uden tvivl Let's Get Lost. Den var ung og spontan. Men frem for alt: den var billig!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu