Læsetid: 2 min.

Colombias fængslede skal på ferie

23. december 1997

To kontroversielle love luner i de colombianske fængselsceller

Fængselsmurene er ved at revne af presset indefra. Derfor skal fangerne i Colombias fængsler hurtigere ud i friheden.
Og de colombianere, der overtræder andre landes love, kan nu udleveres. Bare ikke med tilbagevirkende kraft. Derfor kan narkobaroner, blandt andet fra det berygtede Cali-kartel, glæde sig over, at de ikke skal stå til regnskab for deres ugerninger i USA.
Det er essensen af to nye love, som Senatet netop har vedtaget. Begge er blevet skarpt kritiseret, både inden- og udenfor landet.
Når Colombias lovgivere vælger at afkorte de 42.000 indsattes straf, så skyldes det ifølge Reuters, at landets fængsler har dobbelt så mange indsatte, som de er bygget til. Det har ført til voldsomme konfrontationer og optøjer, hvor de kriminelle har taget magten i flere afdelinger. I begyndelsen af sidste uge blev to indsatte myrdet.
Den nye lov giver obligatorisk prøveløsladelse til landets indsatte, når de har afsonet 60 procent af deres straf.
Dette gælder dog ikke for personer, der er fængslet for narkohandel og politisk korruption. Deres gevinst ved den nye lov bliver alene 15 dages orlov uden opsyn fire gange om året samt lov til at tilbringe weekenderne i hjemmet.
Udenrigsminister Maria Emma Mejia sagde allerede i begyndelsen af december, at loven vil gøre det svært at tro på, at Colombia overholder sine forpligtelser om at bekæmpe narkohandel og andet kriminalitet, når landet samtidig afkorter de dømtes straf.
Og senator Claudia Blum fra det regerende liberale parti kalder loven "absurd og forrykt".
"Loven tilgodeser narkohandlere, korrupte politikere og almindeligt kriminelle," siger hun til Reuters. Claudia Blum tilføjer, at ingen kan garantere, at store narkobagmænd som brødrene Gilberto og Miguel Rodriguez Orejuela fra Cali-kartellet overhovedet vil komme hjem til deres celle efter en fri-weekend fra fængslet. De kunne lige så godt forsvinde til en lille strand-bungalow et sted ved Det Caraibiske Hav, siger hun.
Også USA har reageret på den nye lov.
"Vi mener, at en sådan lov er et alvorligt tilbageskridt i Colombias bestræbelser på at reformere sit retssystem og sikre, at alle forbrydelser straffes," siger udenrigsministeriets talsmand, James Rubin.

Præsidenten i skudlinjen
Også den anden lov, der ellers er en stramning af de hidtil gældende regler, er blevet kritiseret.
Loven indebærer, at colombianere, der forbryder sig mod andre landes love, nu kan udleveres. Det har der ellers været forbud mod i seks år.
Men loven gælder ikke med tilbagevirkende kraft, og det har fået kritikere til at rette skytset mod præsident Ernesto Samper.
Det har længe lydt fra onde tunger, at præsidenten lod sin valgkampagne i 1994 finansiere af narkopenge fra Cali-kartellet.
Kartellets bagmænd sidder nu i fængsel i Colombia, men USA vil meget gerne have dem for retten.
Reuters skriver, at præsident Samper er blevet beskyldt for at have lobby'et for, at loven ikke får tilbagevirkende kraft, da det vil forhindre, at Calikartellets medlemmer kommer for en domstol i USA.
Officielt er Samper dog meget interesseret i at få loven til også at gælde for de personer, der allerede sidder i fængsel. I sidste uge sagde han, at den skal prøves for Forfatningsdomstolen.
Men som loven ser ud nu, kan forbrydere med interesser over landegrænserne glæde sig over, at de får mere fri fra fængslet, og at de ikke bliver udleveret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her