Læsetid: 3 min.

Danmark går mod strømmen

24. december 1997

Mens svenskerne og amerikanerne lemper lovgivningerne for salg af og reklame for de nye fødevarer, strammer Danmark grebet om industrien - DI raser

Det kunne være en guldgrube for fødevareindustrien at sælge funktionelle fødevarer - hvis bare den fik lov. Det får den formentlig ikke - foreløbig.
Industriens umiddelbare ønske om at opdyrke et nyt marked med funktionelle fødevarer møder modstand hos de danske myndigheder. Producenterne har slet ikke lov til at reklamere for, at produkterne kan forebygge eller helbrede sygdom, og det gør det mindre attraktivt at udvikle funktionelle fødevarer herhjemme. Den sundhedsmæssige dimension er nemlig det, der er meningen med varerne - det er almindelige fødevarer, som er tilvirket, så de har en sundhedsfremmende effekt.
Der er ikke frit slag for såkaldte sundhedsanprisninger af produkterne. En sådan kunne lyde: "Denne juice er tilsat kalk, som forebygger knogleskørhed."
Reglerne på området er fælles i EU, men lovgivningen kan tolkes vidt forskelligt i de enkelte lande. Og det bliver den.
Ifølge dansk lovgivning må producenterne ikke "vække eller udnytte angstfølelser hos forbrugerne", og man må ikke engang antyde, at et produkt har en egenskab, der kan helbrede eller forebygge sygdomme.
Det er en meget stram tolkning i forhold til EU-lande som Belgien, Holland, England og Sverige, hvor funktionelle fødevarer bliver vurderet stadig mere positivt. Her er der kommet fart på udviklingen i retning af liberalisering af forbuddet mod sundhedsanprisninger. I USA, Sverige og Australien må producenterne gerne sundhedsanprise på en måde, så reklamen ikke går på det enkelte produkt. Der skal eksempelvis stå: "Dette produkt indeholder kalk, som forebygger knogleskørhed" i stedet for "Dette produkt forebygger knogleskørhed."
Samtidig skal der stå en tekst, som indeholder generelle råd om kosten.

Strudsepolitik
I Danmark går det den modsatte vej af de udenlandske liberaliseringer - herhjemme ønsker myndighederne klart at adskille mad og medicin.
"Herhjemme spørger vi, om vi har brug for at fylde madvarerne med næringsstoffer. I andre lande siger de, 'hvis det er skadeligt, kan det ikke bruges, men hvis det ikke er skadeligt så skal man bare kunne putte det i," siger Heddie
Mejborn fra Veterinær- og fødevaredirektoratet.
Den restriktive praksis passer industrien dårligt: "Det er trist, for den dag der bliver åbnet op for det herhjemme, vil vi stå med en masse udenlandske produkter og en industri, som ikke vil være klar. Dansk industri vil miste det danske marked," siger DI's Anne Busk-Jensen.
Hun mener, at det er udtryk for en strudsepolitik - de danske myndigheder står med hovedet i sandet og nægter at se, hvad der sker ude i Europa, og hun så gerne, at lovgivningen blev lempet. Busk-Jensen er nemlig overbevist om, at de danske forbrugere i virkeligheden gerne vil have de nye fødevarer, hvis bare de får lov til selv at vælge.
Anne Busk-Jensen støttes af Tage Affertsholt, der er partner i det rådgivende firma, FødevareGruppen.
"De danske myndigheder burde gå langt mere proaktivt ind i dette her - i stedet for som nu at have en reaktiv holdning," siger Tage Affertsholt, der vurderer, at op mod halvdelen af danskerne er interesserede i funktionelle fødevarer.
"Der er ingen tvivl om, at der er et marked for det, for forbrugerne har en stor interesse for sundhed og vil gerne købe sundhedsfremmende produkter. De må bare ikke for lovgivningen," siger Affertsholt.
Baggrunden for danske myndigheders holdning er også, at forbrugerne skal beskyttes mod fup. Det mener Tage Affertsholt er en god indstilling, men siger samtidig, at forbrugerne i stedet burde kunne få "en ordentlig information om de ting, forskerne véd er sundhedsfremmende." Forbrugerne er kloge nok til selv at kunne se, hvad der er behov for, mener han. Derfor byder myndighedernes 'beskyttertrang' ham imod.
"Det er den der barnepigementalitet, som man nogle gange finder hos myndighederne - og det er helt unødvendigt," mener Affertsholt.
Det er kokken Jan Hur-
tigkarl helt uenig i. "Det er skødesløst af politikerne, hvis de tillader det her," siger Jan Hurtigkarl. "Det er simpelthen noget svineri at manipulere med råvarerne for at tjene penge," mener han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu