Læsetid: 1 min.

Danmark rejste sig

10. december 1997

Det danske håndboldlandshold figtede sig til kvartfinalen ved at slå et lidet overbevisende ungarsk hold

HÅNDBOLD
Danmarks kvindelandshold i håndbold kvalificerede sig i går til kvartfinalen med en sejr på 30-25 over Ungarn ved håndbold VM i Tyskland.
Efter to kampe, hvor det danske landshold var helt ved siden af sig selv, spillede febrisk og usammenhængende, startede landsholdet i går mod Ungarn i gammelkendt stil.
Spillerne virkede fra kampens start tændte og beslutsomme på at vaske de to forrige pletter af. Ulrik Wilbek satsede på den gamle garde med Anja Andersen, Camilla Andersen, Tonje Kjærgaard og Susanne Munk Lauridsen i spidsen og specielt via mere fantasifuld og koncentreret angrebsspil kom Danmark hurtigt foran med 8-3. Men også en veloplagt Susanne Munk Lauridsen i det danske mål havde stor andel i den danske føring.
Specielt i starten af første halvleg havde Danmark succes med at dække offensivt op over for de ungarske angribere, som tabte mange bolde, og på et tidspunkt var Danmark foran med 15-8.
Den danske syvmålsføring holdt til pausen, hvor Danmark var foran med 19-12.
Selv om Ungarn i begyndelse af anden halvleg halede ind på den danske føring og på et tidspunkt kun var to mål bag ud, var den danske sejr ikke i overhængende fare på noget tidspunkt i anden halvleg. Dertil var det ungarske indsats simpenthen for dårlig.
En af de positive overraskelser hos Danmark var Merete Møller, som i midten af anden halvleg scorede et par vigtige mål, da Ungarn var ved at hale ind på Danmark.
Samtidig reddede Susanne Lauridsen fire straffespark og spillede sin hidtil bedste kamp. Med sejren over Ungarn rejste Danmark sig igen, om end spillet hverken var prangende eller overbevisende. Så hvis Danmark skal helt til tops ved VM, kræver det en anderledes helstøbt indsats.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her