Læsetid: 3 min.

Danmark sakker bagud

11. december 1997

Unge danskere uddanner sig ikke nær så meget, som uge fra andre vestlige lander, viser ny OECD-rapport

Danmark ligger under gennemsnittet i både Norden og de øvrige OECD lande, hvis man ser på, hvor stor en del af befolkningen, som er udstyret med en ungdomsuddannelse.
I 1995 havde 62 procent af danskerne studentereksamen, HF eller en erhvervs-
uddannelse. Det tal vil stige pænt til 69 procent i 2015. Men de øvrige lande vil stige hurtigere.
Derfor vil Danmark om 18 år være under gennemsnittet for OECD-landene på 73 procent. Et godt stykke efter lande som Østrig, Finland, Frankrig, Tyskland, Sverige og England.
Det viser en ny rapport fra OECD: "Education at a Glance", som netop er offentliggjort. Der er nu ikke noget hurtigt øjekast over de 400 sider statistik om alt, hvad der kan måles og vejes inden for uddannelsessystemet.

Ikke godt nok
Det er første gang, OECD forsøger at fremskrive befolkningens uddannelsesniveau og resultatet er mere pessimistisk end de hjemlige fremskrivninger, som bygger på de nuværende unges uddannelsesvalg.
"Det er jo en gammel skade. I mange år var der op mod en tredjedel af en ungdomsårgang, som ikke fik en uddannelse. Det er dem, som trækker ned. I dag er der 84 procent, som afslutter en uddannelse. Men det er stadig ikke godt nok, for en del falder stadig fra. Jeg har sat som mål, at vi skal op på 95 procent af en årgang", siger undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) til Information.
Han mener i øvrigt, at en del af efterslæbet vil blive indhentet, når et nyt system for uddannelse til voksne bliver vedtaget til foråret.
Men SF er ikke tilfreds:
"Det er åbenbart, at Danmark har et problem. Jeg ved ikke, hvordan det hænger sammen. Men man har jo peget på, at de danske ungdomsuddannelser er dårligt koordinerede, så flere falder fra. Og de nye tiltag med brobygning og lettere overgange fra det ene til det andet, er jo først lige sat i værk. Det vil vare nogle år, inden de virker", siger Aage Frandsen, SF. Også forfatteren til "Verdens bedste uddannelsessystem", udviklingsdirektør fra DTI, Niels Chr. Nielsen er overrasket over resultatet af fremskrivningerne:
"Det ser lidt værre ud, end jeg troede. Vi taber terræn i forhold til de øvrige lande, selv om vi selv synes, at vi satser på uddannelse. Vi burde være i indhentningsbanen i forhold til de andre", siger direktøren.
Undervisningsminister Ole Vig Jensen minder om, at tallene er usikre, fordi Danmark ikke tæller voksenuddannelserne med. Det gør flere andre lande. Derfor kan deres uddannelsesniveau se højere ud i sammenligning, siger han. OECD-rapporten viser også, at der overalt er flere, som tager en gymnasie-uddannelse og færre, som går på erhvervsuddannelser. Den tendens kan også ses i Danmark.
"Sådan en rapport kan man først og fremmest bruge til at sætte den danske debat i relief. Det er rart at vide, at der er tale om en generel tendens. Det skal vi huske, inden vi herhjemme går i panik over den stigende søgning til de gymnasiale uddannelser og omkalfatrer hele uddannelsessystemet på den baggrund", siger Bruno Jerup, uddannelsesordfører fra Enhedslisten.
De konservatives ordfører, Frank Dahlgaard, hæfter sig mere ved, at omkostningerne til uddannelsessystemet stadig ligger højt i Danmark i forhold til andre lande.
Selv om de danske lærere kun tjener en smule over gennemsnittet i OECD - og mindre end lande som Tyskland, Irland og Korea - er udgiften per elev en af de højeste. Det skyldes, at danske lærere gennemsnitligt har omkring 11 elever, mens tallet i for eksempel Korea er på 26. Forskellen er ikke helt så stor som det ser ud til. De danske tal medregner elever til den specialundervisning, som i andre lande ofte er skilt ud, lyder forklaringen. Men den køber Frank Dahlgaard ikke: "Ole Vig griber enhver lejlighed til at bortforklare, at den danske uddannelse er dyr og præget at sløseri. Det er jo lærere, som sidder og administrerer og selv forhandler lønninger. De er inhabile hele bundtet", siger han.
Også Niels Chr. Nielsen mener, at undervisningen er for dyr i Danmark:
"Men det er bestemt ikke, fordi lærerne får for meget i løn. Tværtimod mener jeg, at man skulle lave en handel med dem om at få mere i løn mod at undervise mere. Det ville betyde, at faget fik en højere status og lettere ved at rekruttere de bedste i fremtiden", mener direktøren.

*Dette er de sidste artikler i en serie om den internationale skoledebat. Tidligere artikler blev bragt den 5., 6., 11., 13., 15., 22., 23. og 26. november samt den 2., 5., 6. og 9. december. Serien er hermed slut.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her