Læsetid: 4 min.

Den danske danseskole

13. december 1997

Danmark fandt tilbage til håndboldskolens A-B-C og besejrede Kroatien

VM I HÅNDBOLD
Nu strammer det sammen. Forud for de sidste to spilledage har Danmark fået sat spunsen i tønden, der må ikke mistes flere points fra nu af. Før den senest spillede Kroatien-kamp indløb der fra ottendedels-finalerne resultater for konkurrenterne, som kunne pege flere steder hen. I Sporthalle Hamburg spillede de solide russere "Danmark kamp", mod Elfenbenskysten, og selvom Rusland sluttede med en sejr på seks mål, var de rystede i første halvleg (uafgjort 11-11). I den forudgående kamp havde Makedonien (Danmarks besejrer, med to mål), efter et langt opslidende ræs med forlængelser vundet med seks mål over Rumænien. I Saarbrücken var Norge bagud, men fulgte det danske eksempel og tog sig alvorligt sammen, forvandlede et seks-måls-efterhæng til en ligeså stor sejr. Samme sted var den næstbedste afrikanske nation, Angola kun løvemad for Kroatien (30-22). Og Polen stoppede Frankrig, 30-20, i Hannover hvor værterne, Tyskland, sluttede serien med at vinde 33-23 over
Hviderusland.
Endelig ordnede Danmark selv paragrafferne, i sin ottendedels finale i Rothenburg i en befriende, men ikke totalt overbevisende fight, hvor Ungarn sløsede i starten. Det gav et betryggende forspring på syv pinde ved pausen. Merete Møller understregede sin fremtid på holdet, Anja, Camilla og Tonje opfyldte vore forventninger med en flot indsats. Tilsammen scorede denne kvartet de 22 mål ud af det endelige 30-25-resultat.
Så stod der Kroatien med store bogstaver. Dette hold havde undervejs arbejdet sig op igennem B-puljen. I starten med en sejr, ligesom Frankrig og Norge, men dårligere score, med sejre, over Uzbekistan (med 30 mål) og Canada (med 13 mål). Kroatien vandt over Frankrig med 21-20 og blev derved selv nr. 2, med 25-22 over Norge, og kom i spidsen, altså et hold på vej mod sin kulmination i VM-turneringen. Ville de klatre yderligere opad, mod et dansk hold der ikke stod fuldstændig sikkert på benene?

Fit for fight
Kroatien havde en på forhånd berømmet målvogter, i Irina Majko, som dog ikke kom til at spille den store rolle, Natasa Kolega var deres spilfordeler, men det var nr. 14, Snjezana Petik, og nr. 2, Klaudija Bubalo, som oftest blev udråbt som scorende og Perikas fodfinter var noget af en udfordring for den unge Merete Møller, som dækkede to'er i den danske udgangsposition.
Det var sikkert en hjælp for hende, at "den store gamle dame", Janne Kolling, igen var fit for fight, og hendes nærvær har sikkert beroliget mange andre. De næste i forsvarsrækken var Tonje Kjærgaard, Anne Dorthe Tanderup, Anja Andersen og Anette Hoffmann.
Susanne Munk Lauritsen startede inde som målvogter. Det skulle vise sig at denne opstilling kom til at gøre det godt, mere end det, men først skulle vi igennem en lidt åben start, hvor Petika åbnede med 1-0, og Bubalo gjorde det til 2-2, Anja smed bolden perfekt til Hoffmann, der fik dansk mål nr. tre ud af det, via stolpens inderside, hvorefter Anja skaffede udligning til 4-4. Heromkring gik Merete Møller ud, Gitte Madsen kom ind som ny højre-toer, og skulle først igennem en tilvænningsperiode.

Smil til dommeren
Tonje Kjærgaard fik en ny god Anja-bold, i det sekund hun havde trukket sig fri på stregen, men Bubalo udlignede kort efter. Så havde Camilla en formidabel snurretur, før en scoring. Anne Dorthe og Anja havde begge fat i bolden, før den havnede i en flot lang bue lige netop over de opstrakte arme på en kroat, og før Janne Kolling fik bolden og lagde an til sikker scoring, 7-5. Det var gået et kvarter, og herefter gik det hele som smurt. Først og fremmest var alle på den danske målcirkel pludselig begyndt forfra med håndboldskolens A-B-C, dvs. side-step med øjnene på spil og bolden, små hurtige løbeskridt frem mod en angriber, så tilbage på stregen og forfra med step til siderne. Ren danseskole. Det var også smukt og æstetisk at følge dette forsvar, der helt forhindrede kroatisk scorin frem til 13-5. Kroaterne hang ofte i den danske arme, når der blev rykket sammen, eller de blev kraftigt forstyrret allerede i boldmodtagelsen. Selvfølgelig ophobede der sig efterhånden nogle gule kort til vore jernkvinder, selvom f.eks Anne Dorthe Tanderup, efter sine effektive raids, ikke glemte at smile koket til dommerne. Foran sådan et eksemplarisk forsvar er det langt lettere for en god målmand at lukke af, og det var da også hvad en storartet Susanne Munk Lauritsen foretog sig. Redninger på stribe, også straffekast, helt som i gamle dage. Og Camilla Andersen havde øjnene åbne, mens to kroater diskuterede om der var angrebsfejl eller ej, samlede hun bolden op og kylede den ind i målet.

Næsten for social
Angrebsspillet foregik på samme fortræffelige formel: Sammenspil, ustandseligt i bevægelse og kontakt mellem Anja, Anne Dorthe og fløjspillerne, som da Hoff efter godt oppres kom helt fri, 19-14. Mod Kroatien fik vi simpelthen en regulær sejr, med spil som det var en fornøjelse at kigge på. Og så er Guldjægerne kommet til Berlin, og i semifinale, mod en modstander, der gav dem og sig selv en god kamp: Rusland. Som Susanne udtrykte det efter sejren mod Kroatien: "Nu skal vi passe på ikke igen at lade os lukke inde, i de russiske forsvars fælder." Det kunne lyde som om damerne har lært noget af det første møde. Og Ulrik er begyndt at klappe Anja på skulderen og siger at nu er Anja næsten for social.
Mon ikke det går godt mod russerne? Men bagefter er der Tyskland tilbage, som slog Makedonien ud med 24-19, og har haft de sværeste modstandere. Skal værterne ganske ugæstfrit sætte sig på guldet?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu