Læsetid: 5 min.

Det danske Gulag

12. december 1997

Rystende bog om ø-anstalten i Limfjorden

Historie
Det er en rystende bog, Birgit Kirkebæk har skrevet om Livø, der fra 1911 til 1961 var indrettet som en ø-anstalt for åndssvage mænd.
Bogen handler nemlig ikke blot om de stakler der blev anbragt på øen på ubestemt tid, men også om de mekanismer som et moderne samfund kan tage i brug for at udskille nogle af sine afvigere.
Det var lægerne på de danske åndssvageanstalter, der opfandt Livø som en progressiv foranstaltning, men Livø var samtidig en del af et stort hierarki med kommandoveje og opsplitning af opgaver. Den praksis der fandt sted omkring Livø, ser Birgit Kirkebæk som en pendant til de overgreb som filosoffen Zigmunt Bauman har beskrevet i sine analyser af det moderne samfund. De sociale mekanismer bag Livø var de samme som gjorde Auschwitz mulig.

Reduceret til et tal
Birgit Kirkebæk påviser også, at de kendetegn, hvorved mændene på Livø blev udskilt fra det øvrige samfund, for en stor del var opfundet af lægerne selv.
For at blive indsat på Livø måtte ens intelligenskvotient ikke være over 75. Dette var et klart misbrug af de oprindelige forestillinger om intelligensmålinger, men at reducere et menneske til et tal var brugbart i et system, der skulle fungere som et effektivt bureaukrati.
Lægernes tankegang havde også sammenhæng med degenerationsteorien fra slutningen af 1800-tallet og eugenikken fra begyndelsen af 1900-tallet. Der er heller ingen tvivl om, at mændene på Livø har virket afvigende i forhold til de fremherskende normer i samtiden. De var svagtbegavede, arbejdssky og kriminelle - de udgjorde således et klart modbillede til forestillingerne om den gode, solide disciplinerede og mådeholdne arbejder.
Behandlingen på øen bestod derfor i arbejdstilvænning og disciplinering, og efter at Folketinget i 1929 vedtog en lov om sterilisation og kastration af åndssvage, bestod behandlingen på Livø også i sterilisation og kastration. Det blev overlægerne på åndssvageanstalterne der fik overladt opgaven med at afgøre hvem der skulle under kniven.

Mænd med stærke blikke
I bogen om Livø er der nogle fotografier af disse magtfulde overlæger. Det er selvbevidste mænd med stærke blikke, faste drag om munden og en enkelt har endda tilløb til smilerynker i øjenkrogene. Bag disse mænd stod hele samfundet med støtte og tillid til at alt blev gjort på bedste måde og til det fælles vel.
Travlt har de haft, disse læger, de sendte 285 mænd til sterilisation, heraf 89 til kastration. Problemer har de også haft, men de bestod hovedsageligt i bøvl med planlægningen. En kastrerende læge blev således syg og skulle selv opereres - dog kun for blindtarmsbetændelse, men det gav forsinkelser i systemet, så der en overgang var hele 17 klienter på venteliste til sterilisation. Den ansvarlige overlæge var ved at blive desperat over forsinkelserne.

Travle overlæger
Overlægerne havde også meget andet at se til. Over for politikere og embedsmænd i centraladministrationen skulle de hele tiden være på vagt, så ingen med afvigende synspunkter sneg sig ind i udvalg og kommissioner, og i forholdet til offentligheden måtte de sikre sig, at pressen skrev om Livø på en passende måde. Denne del af opgaven var dog ikke svær, for journalisterne skrev i stor udstrækning af efter de artikler som overlægerne havde skrevet, måske tilsatte journalisterne selv nogle gysende effekter.
Men overlægerne var konstant på vagt over for mulig kritik. Journalisten Ejnar Glerup fra Vendsyssel Tidende, havde for eksempel brugt ordet "fangekoloni" i en artikel om Livø. Da han ville besøge øen, nægtede bestyrelsen derfor at give ham den fornødne tilladelse, og da han omsider fik den, skete det på den betingelse, "at Deres Skildring af Besøget først offentliggøres efter at denne er revideret og godkendt af Overlægen ved Den Kellerske Aandssvageanstalt."

Det seksuelle
Overlægernes hovedopgave var dog at våge over patienternes seksualliv. De åndssvage måtte nemlig ikke besmitte det danske folkelegeme med deres antisociale arveanlæg, og derfor slog man strengt ned på seksualdriften. På Brejninge var der således en åndssvag mand, der i journalen blev beskrevet som "en af de dygtigste arbejdere, der på egen hånd besørger alt forefaldende arbejde i haven". Denne mand havde imidlertid "besvangret en af de åndssvage piger, ganske vist efter hendes egen opfordring. Han afgår til Livø sammen med de andre, for at undgå gentagelser."
Havde en af mændene for megen seksualitet, kunne den fjernes med en rask lille operation. Den skulle dog gives en årsag, før den kunne gennemføres. I visse tilfælde blev årsagen angivet som "hensynet til sædeligheden", i andre tilfælde "dårlig arv i familien", men ofte var seksuel aktivitet nok. En mand blev således kastreret fordi han havde haft samleje med en åndssvag pige. En anden mand fik samme skæbne "på grund af den stærke belastning i slægten." Om en tredje hed det: "Han er lovlig driftsstærk, vi bliver vel nødt til at foreslå ham en befrielse for scrotums indhold (testiklerne, red.) eller et nyt ophold på Livø." En fjerde havde været uterlig over for børn: "han ... er i dag gået i den store celle og får der valget mellem kastration eller Livø."
Anden adfærd kunne også udløse trusler om operation. I 1937 havde en 39 årig mand skrevet til "Hans Majestæt Kongen af Danmark" med en klage over, at Socialudvalget i Aarhus ikke ville støtte ham med penge til etableringen af et skomagerværksted. Sagen overgik til Socialministeriet der behandlede sagen. Det endte med at embedsmændene i Socialministeriet anmodede bestyrelsen for åndssvageanstalten i Brejninge om "en udtalelse om, hvorvidt pågældende kan anses for at være trængende til inddragelse under åndssvageforsorg. Man skal derhos anmode Bestyrelsen om at tage stilling til, hvorvidt den pågældende bør underkastets sterilisation."
Manden blev dog ikke steriliseret, for han havde en intelligenskvotient der lå over 75.

En klog og vidende bog
Det er en klog og vidende bog, Birgit Kirkebæk har skrevet. Godt nok hører Ø-anstalten på Livø historien til, men umenneskeliggørelse af svage og sårbare er daglig kost i vore dage, og der bruges mange mærkelige talstørrelser for at definere nogle mennesker som afvigere, så de kan behandles og kontrolleres. Bogen om Livø beskriver i konkret form nogle socialbureaukratiske mekanismer, der stadigvæk er i funktion. Således er den også en kritik af vor egen glitrende tid og dens skjulte og usømmelige magt.

*Birgit Kirkebæk: Defekt og deporteret. Livø-anstalten 1911-1961. Forlaget SocPol, 268 s., 240 kr.

*Birgit Kirkebæk er dr. pæd. på afhandlingen "Da de åndssvage blev farlige," 1993. Hun er lektor ved Danmarks Lærerhøjskole og professor ved Universitetet i Oslo

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu