Læsetid: 4 min.

En dansker, vi kan li'

1. december 1997

Nogle økonomer foretog et politisk korrekt valg, og høstede imagepoint dermed. Næste år vinder Dronning Margrethe formentlig titlen som Årets Bedste Dansker

HESSELAGERS HJØRNE
Den snart 25-årige Wilson Kipketer er en fantastisk sportsmand.
Han er født i byen Kapchemoiywo i Nandistriktet i Kenya, men kom til Danmark i begyndelsen af 90'erne.
Kipketer er ubesejret i favoritdisciplinen 800 m. i 32 løb gennem to sæsoner. Han har ikke tabt på denne distance siden september 1995. Han blev dansk atletiks første verdensmester nogensinde, da han vandt VM i Gøteborg i 1995.
Men først og fremmest er han manden, der den 13. august 1997 med tiden 1.41,24 for 800 meter tog livet af en af atletikkens ældste og mest mytologiserede verdensrekorder - englænderen Sebastian Coe's tid på 1.41,73, sat på Stadio Communale i Firenze i juni 1981.
Godt 16 år holdt Coe's rekord, der måske aldrig burde have været anerkendt, fordi det elektriske tidtagningsudstyr svigtede.
Den fantastiske tid, der kappede hele seks tiendedele sekund af Coe's egen eksisterende verdensrekord, fandt løbsledelsen frem til ved at kombinere tiderne fra tre forskellige fotoceller i forskellig højde ved mållinjen.
Nu er den historie historie. Og Kipketer er begyndt at skrive en ny. Den 24. august i år, ved et stævne i Køln, forbedrede han verdensrekorden med yderligere 13 hundrededele af et sekund.

Sving med Dannebrog
For sine præstationer er Kipketer blev hædret med en lang række sportspriser.
Senest er han blevet både årets sportsmand og årets atlet i verden i 1997.
Han er også kåret til Europas bedste atlet i 1997. Og han har siden 1994 været årets danske atlet.
Og 26. november kunne Preben Kragelund, direktør i eliteidrætsorganisationen Team Danmark og medlem af priskomitéen, i Parkens sportscafé Hall of Fame udnævne Wilson Kipketer til "Årets Bedste Dansker", på vegne af Foreningen af Danske Civiløkonomer.
Anledningen var absolut politisk korrekt:
"Vi vil gerne understrege, at vi er glade for netop at kunne give prisen til dig, fordi det er i en periode, hvor integrationspolitikken i Danmark er til stærk debat," sagde Kragelund. "I en tid, hvor der bliver præsteret hårde udsagn om de såkaldte fremmede - sådan kalder man åbenbart alle udefra kommende mennesker - netop i en sådan tid, er det en god oplevelse at have dig iblandt os som en klar eksponent for én såkaldt fremmed, der helt åbenlyst skilter med, at du vil være dansker og også har søgt og nu opnår dansk statsborgerskab.
Og som vel at mærke ikke er ked af at skulle svinge med Dannebrog, når lejligheden byder sig."
Og Kragelund satte denne trumf på ved at minde om, at Wilson Kipketer ønskede at stille op for Danmark i OL i Atlanta i 1996:
"Du var jo dansker i vore øjne, men det var du desværre ikke i olympisk sammenhæng. Alligevel fastholdt du, at du kun ville stille op for Danmark. (...) Du afslog at stille op for Kenya."
Ord, der uden videre kan afkodes således: Alle taler om hvor meget bøvl, der er med de fremmede. Derfor er det knageme rart, at du Wilson demonstrerer den rette udlændingeadfærd.
Vis os, at du fornægter dine rødder, tilbed de danske værdier og traditioner, og giv os noget omtale, der får kasseapparatet til at ringe. (Dette være skrevet uden den mindste kritik af Kipketer.)

En tyrk, vi kan li'
"Nej, dét kan du altså ikke skrive!", lød det, da sportsredaktør Kring hørte det oprindelige forslag til artiklens overskrift: "En neger, vi kan li'".
Ideen skyldes erindringen om en forside på Ekstra Bladet for måske syv-otte år siden. En herboende tyrk var blevet professionel Europamester i boksning. Og indiskretionens mester, Ekstra Bladet, udbasunerede dagen derpå, at her var tale om: EN TYRK, VI KAN LI'.
"Vi", det vil sige danskerne, kan i al almindelighed ikke lide tyrkere. Men når de vinder hæder og ære for Danmark, går de lige an.
Den samme følelse kunne man snildt få med Danske Civiløkomers udnævnelse af Wilson Kipketer. Og man kunne videre mistænke de civiliserede økonomer for at spekulere ret voldsomt i kendiseffekten, der kaster et gyldent skær over deres eget virke.
Priskomitéen huser blandt andre de Konservatives Per Stig Møller, der åbenbart har et - skjult? - behov for at gøre det lettere at være udlænding i Danmark.
Andre medlemmer er et større antal direktører, chefer og andre etablerede borgere. For eksempel teaterchef Michael Christiansen og direktør Ole Wiberg.
Gruppen har med stor træfsikkerhed udpeget solide, velestimerede og meget lidt overraskende navne som "Årets Bedste Dansker". Før Kipketer blev tituleret har blandt andre Uffe-Ellemann-Jensen, Bille August, Michael Laudrup og Hans Kongelige Højhed Kronpris Frederik modtager hæderen. Lutter citatvenlige personligheder med indbygget presseomtale.

Dronningen næste gang
Og valget virkede også denne gang.
Selv nærværende publikation, der ellers ofte synes redigeret efter princippet om, at ordner hænger man på idioter, fandt plads til omtale af begivenheden - sågar på forsiden.
Den egentlige baggrund for Danske Civiløkonomers gøren og laden, finder man måske i en pressemeddelelse fra samme dag, som økonomerne offentliggjorde valget af Kipketer.
"Dansker i spidsen for Europas civiløkonomer," lød overskriften. Hvorefter den ny formand, direktør Preben Kjær, kan fortælle, hvor civiløkonomerne vil satse i de kommende år, sådan rent internationalt:
"Et sidste område, som vi også vil søge at udvikle, er et ønske om et tættere samarbejde med civiløkonomforeninger i Mellemøsten og Magreb-landene (Nordakfrika, red.)" siger Preben Kjær, der mener, at parterne har meget mere til fælles, end vi daglig går og tror.
Og ét kulturtræk er ihvertfald fælles - for som Preben Kjær påpeger:
"Araberne er nærmest født som gode købmænd..."
I øvrigt er der i de syv år prisen "Årets bedste Dansker" er blevet uddelt, aldrig blevet peget på en kvinde. Det sker nok næste år, når priskomitéen, der også kun består af mænd, opdager den politiske ukorrekte fadæse.
Dronning Margrethe ligner en oplagt kandidat til økonomernes pr-maskine. Ganske vist er hun ingen ørn på en 800 meter, men til gengæld kan hun det der med Dannebrog, omtalen og kasseapparatet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu