Læsetid: 3 min.

Desperazy

9. december 1997

På Det Ny Teater svinger og funkler den mest vanvittige musical - vanvittigt underholdende og vanvittigt intetsigende

MUSICAL
Det hele svinger. Gerschwins toner klinger fra orkestergraven ud mod den lysekrone-
glitrende sal på Det Ny Teater, hvor de pailletklædte tilskuere blinker om kap med koret af skinnende dansepiger.
Det er crazy, dette her, men det er også Crazy for You - en vanvittigt intetsigende musical, men også en vanvittigt underholdende musical. Intet står stille et øjeblik under den næsten tre timer lange forestilling - udover altså tiden. For handlingen er lige så antikveret og ligegyldig, som man overhovedet kan forestille sig: Lidt selvdyrkende
Broadway-glamour tilsat sentimental Wild West-idyl og en forudsigelig kærlighedshistorie, der binder det hele sammen.
Det hele funkler. For opsætningen på Det Ny Teater er vitterlig blændende: Danserne sparker og stepper med veloplagthed og sjælden præcision, Fini Høstrups 14-mands orkester spiller, som om det var livet om at gøre at bevise, at they got rhythm - og teknikken glider ubesværet gennem utallige, rullende sceneskift og effektfulde lys-tricks. Det kan formodentlig overhovedet ikke gøres bedre.
Forestillingen er ikke brødrene Gerschwins egen, men en bearbejdelse af deres musical Girl Crazy fra 1931 af Ken Ludwig og Mike Ockrent, som med Crazy for You i 1992 skabte sig en indiskutabel Broadway-succes. Herhjemme var forestillingen oprindelig planlagt som en samarbejdsforestilling mellem Århus Teater og Det Ny Teater.
Forestillingen har da også høstet stor succes i Århus i de forgangne måneder, opsat af instruktøren og koreografen Lisa Kent og scenografen Erik Söderberg. Men noget i samarbejdet gik i knas, og det indfløjne Århus-team danser nu igennem stykket til Lars Knutzons instruktion og i Susanne Breunings koreografi - men i Söderbergs kostumer nu indrammet af den originale Broadway-dekoration. Århus Teater har officielt understreget, at teatret derfor ikke kan stå inde for produktionen på Det Ny Teater, som således har afbrudt samarbejdet. Men det er vel ikke helt ved siden af at antage, at det netop er den århusianske opsætning, som skaber rygraden i triumfen på Det Ny Teater?

Shall we dance?
Det hele skinner. Koret af Follies Girls er det mest appetitlige og uanstrengte - pigerne vimser omkring som både lyserøde grisetter og sminke-fnisetter - og cowboy-truppen er uimodståelig med deres vidt forskellige personager.
Øverst på stolestablen i det vilde vesten står Vibeke Thordal-Christensen og Thomas Bendixen som forelskede Polly Baker og Bobby Child. Og de kan det hele - spille, synge, danse, se godt ud. Også de har en imponerende naturlighed i deres fremtoning; de bemægtiger sig scenen, som om de aldrig havde så meget som overvejet, at musicalgenrens kunstige hop mellem tale og sang og dans kunne være noget problem.
Shall we dance?, lyder spørgsmålet bare. Og det gør de så.

Can't take that away
Det hele spejles. På scenen afspejles danserens drøm om at nå til toppen i showbiz i den amerikansk-korrekte historie om, at hvor der er vilje, er der succes.
Men også publikum spejles. For på scenen ser vi hovedsagelig handlingens forjættede teater bagfra, altså omme fra kulissen, og ellers fra scenen - ud mod tilskuerbalkonerne. Og med alt guldet og plysset og de skinnende lysekroner, ja så bliver det en ømtålelig afspejling af hele det show, der udspiller sig på Det Ny Teaters tilskuerpladser.
Premieren må i hvert fald have været hele den horrible billetpris (fra 204-364 kr.) værd for dem, der drømte om at blive set - they can't take that away from them. De var der i hvert fald allesammen - kunstnere, forretningsfolk, politikere, just name them.
Personligt fik jeg pludselig undergangstanker. Indfald om fin de siècle og samfundsdesperation forud for årtusindskiftet. Jo mere overdådighed, jo mere luksus, jo mere intetsigende happiness - jo lettere at udholde det truende sammenbrud. Eller med andre ord: Gerschwin-brødrene toppede omkring Det Store Børskrak og 30'r-depressionen - og Det Ny Teater topper omkring Det Store Brobyggeri og 90'er-tomheden... Nice work if you can get it - eller?
Måske er det bare et spørgsmål om at give sig hen. Og sammen med Bobby kaste alle tunge tanker af sig og synge: I can't be bothered now - for jeg er Crazzzzzy for You!

*"Crazy for you". Musik og sangtekster: George og Ira Gerschwin. Musicalmanuskript: Ken Ludwig. Iscenesættelse: Lars Knutzon. Ko-reografi: Susanne Breuning. Scenografi: The Crazy Company. Dialogoversættelse: Klaus Lynggaard. Sangtekstoversættelse og musikalsk indstudering: Fini Høstrup. Forestillingen er delvist baseret på produktionen på Århus Teater tidligere på sæsonen. Det Ny Teater til 15. marts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her