Læsetid: 2 min.

DI: Unge indvandrere skal sprogtestes

16. december 1997

Unge indvandrere skal tage en ekstra dansktest, før de kan få en læreplads, foreslår Dansk Industri i et forsøg på at aflive fordomme om manglende danskkundskaber

Dansk Industri foreslår nu, at unge indvandrere og flygtninge skal op til en særlig sprogtest i dansk, før de kan få en læreplads, samtidig med at indenrigsminister Thorkild Simonsen i dag i Folketinget fremlægger regeringens udlændingeudspil.
Ifølge uddannelseskonsulent Christian Braad vil DI på den måde aflive de sejlivede forestillinger om, at unge indvandrere ikke behersker dansk: "Vi må skabe gennemsigtighed med hensyn til de unges kvalifikationer, så virksomhederne ved, at alle unge har de samme kvalifikationer. Vi hører fra vores bagland, at unge indvandrere ofte ikke kan nok dansk," siger Christian Braad, der mener, at en "sprogtest kunne være en mulighed".
Det er med andre ord ikke nok, at unge indvandrere tager deres ni eller ti år i folkeskolen. Christian Braad understreger, at unge, der søger praktikplads både skal tale og forstå sproget. Han fremhæver, at det krav kan ramme unge fra indvandrermiljøer, men også danskere fra læsesvage miljøer.
De seneste, nu to år gamle tal, fortæller, at unge med en indvandrer eller flygtningebaggrund har sværere ved at få en læreplads sammenlignet med jævnaldrende danskere.
1995-tallene fra Undervisningsministeriets Erhvervsskoleafdeling siger, at unge med en "ikke-dansk" baggrund kun fik tre procent af lærepladserne på virksomhederne og hele 16 procent af de lærepladserne på handelsskoler og tekniske skoler i den såkaldte skolepraktikordning.
Tallene tyder på, at virksomhederne tøver med at tage lærlinge med en ikke-dansk baggrund.
Den tolkning bekræfter praktikchef Ole Jacoby fra landets største tekniske skole i Århus: "Det er meget få ikke-danske lærlinge, der får en læreplads, når de er færdige med grunduddannelsen på teknisk skole. Vi får dem først ud på virksomhederne, mens de er i gang med deres skolepraktik. Men vi skal arbejde meget for, at det kan lade sig gøre," siger Ole Jacoby.
Unge kan få en læreplads i skolepraktik som erstatning for en læreplads i en virksomhed.

Elever screenes
Aarhus Tekniske Skole screener alle unge, der søger om optagelse på skolen, hvor der er fri adgang.
"Når en to-sproget ung ønsker en uddannelse hos os, så bliver de sendt til en samtale. Er der problemer med det sproglige, så skal tre måneder omkring et kursus på en sprogskole," siger Ole Jacoby.
Også Niels Brock, der uddanner unge inden for handels- og kontorområdet screener elever, før de optages.
"Til trods for, at vores elever alle har 9. klasses eller 10. klasses eksamen, så får vi elever med meget dårlige danskkundskaber. Dem tilbyder vi et ekstra kursusforløb, der kan vare op til 40 uger," siger Kirsten Panton, markedschef, Niels Brock.
Niels Brock underviser nu 1332 elever på deres erhvervsuddannelser, mens 153 nu tager det ekstra, introducerende danskkursus. Af de 153 kommer hver femte fra en familie med dansk baggrund.
Alle elever fra Niels Brock har nu fået en læreplads uanset deres etniske baggrund.
I dag står 6.500 unge uden en praktikplads. Det svarer til, at hver femte ikke får den praktikplads, de ønsker.
Der forelægger ingen statistiske oplysninger om, hvor stor en del unge med en indvandrer eller flygtningebaggrund udgør af de 6.500.

Leder her på siden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her