Læsetid: 8 min.

DØGNETS NYHEDER

1. december 1997

Lykketoft og SF tæt på enighed
*Finansminister Mogens Lykketoft (S) må vente til senere mandag, før han får sikkerhed for næste års finanslov. Mens det fredag lykkedes ham at få aftalerne på plads med Centrum-Demokraterne og løsgængeren Jacob Hau-gaard, mislykkedes det kort før målstregen at nå til enighed med SF.
Men afstanden mellem regeringen og SF er ikke stor, og begge parter venter, at de kan gøre en aftale om finansloven færdig, når de mødes igen i dag kl. 12. I mellemtiden skal finansministeren lave et nyt udkast til forligstekst, som SF's forhandlere skal have til gennemlæsning i løbet af weekenden.

Gallup: Borgerlige atter i flertal
*Dansk Folkepartis markante fremgang synes stoppet, men på samme tid har både Venstre og de konservative vundet en del af det tabte terræn tilbage. Derfor ville et valg nu give borgerligt flertal.
Det er hovedtendenserne i det ny politiske indeks fra Gallup, som søndag blev offentliggjort i Berlingske Tidende.
Ifølge undersøgelsen ville Venstre ved et valg nu få 47 mandater mod 42 ved folketingsvalget i 1994, mens de konservative ville få 25 mandater mod 27 i 1994. Sammen med Dansk Folkepartis 17 mandater giver det 89 mandater. Hertil skal lægges to eller tre nordatlantiske mandater, og det ville give flertal ved et folketingsvalg.
Ifølge undersøgelsen står Socialdemokratiet til en tilbagegang i forhold til 1994-valget på tre mandater til 59, mens regeringspartneren Det Radikale Venstre ville få en tilbagegang på et enkelt mandat til syv pladser i Folketinget.

Fransk-tysk-russisk topmøde i 1998
*Ruslands præsident, Boris Jeltsin, og Tysklands forbundskansler, Helmut Kohl, enedes søndag om at afvikle den første af en række tre-parts topmøder med Frankrig i den russiske by Jekaterinburg i første halvdel af 1998.
Præsident Jeltsins pressetjeneste meddelte, at Kohl og Jeltsin tog beslutningen ved et uformelt møde uden for Moskva. De blev også enige om, at eksperter fra de to lande skal mødes inden for de kommende to uger for at diskutere udviklingen af et militært transportfly sammen.
Jeltsin, der er træt af USA's indflydelse i Europa og dets rolle i NATO's udvidelsesplaner, foreslog første gang at holde regulære tre-parts møder mellem Tyskland og Frankrig i forbindelse med et Europaråds-møde i Strasbourg i oktober. Tyskland har hidtil været lidt lunken over for idéen.

Forsøg på at undgå valg i Indien
*Indiens politiske partier så sig i weekenden om efter en genvej til magten, efter at Indiens skrøbelige regeringskoalition fredag faldt, da parlamentets andetstørste parti Kongres-partiet trak sin vitale støtte væk under regeringen.
Men iagttagere sagde, at det mest sandsynlige udkomme af denne Indiens seneste politiske krise er, at der bliver udskrevet nyvalg.
Ingen af Indiens to største partier syntes søndag at have vundet nok støtte fra andre partier til at kunne skabe det flertal, der kræves for at danne regering.
Det hindu-nationalistiske Bharatiya Janata Parti (BJP) holdt kortene tæt til kroppen, mens dets allierede sagde, at de sætter deres lid til, at en splittelse i Kongres-partiet kan sikre BJP det nødvendige flertal i Indiens stærkt fragmenterede parlament.

Algeriske soldater dræber 26 oprørere
*Enheder fra Algeriets hær har dræbt 26 muslimske oprørere, der havde forskanset sig i en lejr syd for hovedstaden Algier.
Hæren gik til angreb, efter at 25 civile tidligere på ugen var blevet dræbt under et overfald ved en vejspærring, som oprørerne havde stillet op, skrev en række algeriske aviser søndag.
De muslimske fundamentalisters lejr blev angrebet af kommandosoldater lørdag nær Larbaa 25 kilometer syd for Algier. Ifølge dagbladet Al Khabar blev 26 dræbt.
Mindst 65.000 mennesker menes dræbt som led i den politiske konflikt mellem den militært støttede regering og radikale muslimske grupper i Algeriet. Konflikten startede, da myndighederne aflyste et valg i 1992, som det islamisk parti FIS stod til at vinde.

Fire dræbt ved kollision på Øresund
*Det blev efter alt at dømme skæbnesvangert at skipperen på lystfiskerfartøjet "Peder Wessel" valgte at starte motoren og sejle længere frem. Sekunder efter blev skibet vædret af den norske gastanker "Clipper Skagen" syd for Hven.
Om bord var et lystfiskerselskab og to besætningsmedlemmer, i alt 21 personer. Fire personer omkom ved ulykken, der udløste en storstilet redningsaktion. De omkomne var alle mænd på hhv. 61, 56, 82 og 64 år, blandt dem skibets skipper og matros.
I pendulfart kørte ambulancerne søndagen igennem til den lille lystbådehavn Skovshoved nord for København, der lå indhyllet i en tæt tåge. I pendulfart bragte de omkomne og kvæstede til sygehuse overalt i det storkøbenhavnske område. Fem personer havde behov for lægebehandling, mens alle blev tilbudt krisehjælp.
Kollisionen skete ved 11-tiden. Den danske kutter sank kort efter.

Uganda fyrer 50.000 lærere
*Ugandas undervisningsministerium har besluttet at fyre 50.000 folkeskolelærere, som det havde ansat tidligere på året - på grund af mangel på penge til at betale dem, skrev det uafhængige ugandiske dagblad The Monitor søndag.
Ifølge bladet skal lærerne - som blev indrulleret for at klare det enorme pres på skolerne, efter at regeringen havde lanceret sit fri uddannelsesprogram - fyres i næste måned. Undervisningsminister, Amanya Mushega, afviste at bekræfte bladets oplysninger, men sagde, at ministeriet oprindeligt havde haft planer om at have en lærer per 10 elever, men at man nu havde besluttet, at det var bedre med en veluddannet og velbetalt lærer per 55 elever i stedet for en underbetalt og knapt så veltrænet lærer per 10 børn.
I øjeblikket har Uganda 120.000 lærere, men ifølge finansministeriet har landet ikke råd til at have flere end 70.000.

Tyrkiet dømt i tre sager i Strasbourg
*Tyrkiet er inden for fire dage tre gange blevet fundet skyldig i krænkelser af den europæiske menneskerettighedskonvention. Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg tilkendte i alle tre sager klagerne - som alle havde relationer til den kurdiske befolkningsgruppe i landet - én eller anden form for kompensation. Tyrkiet er tidligere blevet dømt for myndighedernes udøvelse af tortur og en soldats voldtægt af en ung tilbageholdt kvinde samt for nedbrænding af kurdernes landsbyer. Omkring 60 tyrkiske sager, næsten alle med rødder i konflikten med den kurdiske befolkning, afventer for tiden afgørelse i Strasbourg.

Sydkorea og IMF enes om redningspakke
*Sydkorea indgik søndag en aftale med Den Internationale Valutafond (IMF) om et lån, der skal afbøde landets gældskrise, sagde finansminister Lim Chang-Yuel.
Lim kom ikke umiddelbart med detaljer om aftalen.
Sydkorea havde bedt om 20 milliarder dollar (135 mia. kr.) i stående kreditter for at kunne løse en krise vedrørende landets kortfristede statsobligationer.
Det sydkoreanske finansmarked har været præget af uro i flere uger, efter at den asiatiske finanskrise bredte sig til denne vækstøkonomi. Den sydkoreanske valuta, won, har mistet 20 procent i værdi over for dollaren.

FN-våbenchef snart til Bagdad
*Richard Butler, chefen for FN's gruppe af våbeninspektører, tager til Bagdad sidst på ugen. Han vil forsøge at overtale Irak til at lade inspektørerne få adgang til de såkaldte paladser, som de irakiske myndigheder fortsat erklærer for lukkede områder.
Det sagde FNs generalsekretær, Kofi Annan, søndag.
"Vi er interesseret i, at regeringen (den irakiske, red.) giver inspektørerne adgang til de steder, hvor de formoder, at der er gemt ulovlige materialer," sagde Annan til det amerikanske tv-selskab ABC.
Krisen mellem Irak og FN har været skærpet siden den 29. oktober, da den irakiske præsident, Saddam Hussein, truede med at udvise våbeninspektørerne. Siden deres tilbagevenden den 21. november har inspektørerne kunnet gennemføre daglige overvågninger uden episoder, men de har ikke fået lov at komme ind på "følsomme" områder.

Øget dansk støtte til minerydning
*Takket være en øget dansk indsats mod landminer forventer Udenrigsministeriet, at alle landminer i de tre mellemamerikanske lande Hon-duras, Costa Rica og Guatemala kan være fjernet i løbet af få år.
Udviklingsminister Poul Nielson (S) søger Folketingets finansudvalg om en ny bevilling på 15 mio. kr. til Organisationen af Amerikanske Staters (OAS) minerydningsprogram. Minerydningen gør ikke blot, at færre dræbes og lemlæstes. Men der frigøres også vigtig landbnrugsjord, så den økonomiske udvikling i lokalsamfundene fremmes.

Stor musikpris går til nordmand
*Nordisk Råds Musikpris 1998 på 350.000 danske kroner går til den norske komponist Rolf Wallin.
Som første foredragsbetegnelse i partituret til Rolf Wallins Klarinetkoncert fra 1996 står ordet 'niente'. Det betyder noget i retning af 'ingenting'. Solisten skal begynde fra ingenting og i løbet af små fire sekunder nå frem til en tone i pianissimo. Derfra vokser satsen og værket, der til sidst slutter vældigt i forte fortissimo.
Priskomiteen for Nordisk Råds Musikpris mente at Wallins værk var det bedste blandt de 12 indstillede. Formanden for komiteen, finnen Gustav Djupsjöback siger til Information om Wallins musik:
"Rolf Wallins Klarinetkoncert er et værk af stor skønhed. Solostemmen er skrevet med sikkert blik for instrumentets muligheder. Orkestersatsen er en raffineret og sensitiv klangstudie. Helheden former en frisk dialog med velafvejede dramaturgiske højdepunkter."

Konflikten i DR er afblæst
*Den varslede konflikt i Danmarks Radio (DR) blev søndag aften aflyst, da parterne blev enige om at sige ja til en skitse til en ny overenskomst på området.
Der bliver altså ikke sort skærm i denne omgang.
Underdirektør i DR, Vibeke Frank, siger til Ritzaus Bureau, at forhandlerne for både de 800 journalister samt ledelsen i DR er enige om at anbefale forligsmand Mette Christensens mæglingsforslag. Vibeke Frank ønsker ikke at kommentere selve indholdet af mæglingsforslaget, der skal til urafstemning i løbet af de kommende uger.
Hvis journalisterne siger nej til det fremsatte forslag, er der varslet konflikt fra den 9. januar 1998. Mæglingsforslaget omfatter kun de ansattes overenskomst og ikke free-lancernes overenskomst, og det indebærer blandt andet lønforhøjelser på 6,35 pct., fordelt på de to kommende overenskomstår.

Israel på betinget tilbagetog på Vestbredden
*Israel godkendte søndag principielt en betinget tilbagetrækning fra flere dele af Vestbredden, sagde en embedsmand. Men en palæstinensisk minister afviste beslutningen og stemplede den som en "gennemsigtig manøvre", som yderligere vil skade den skrantende fredsproces.
Den israelske regering stemte for at trække soldater tilbage fra Vestbredden på den betingelse, at palæstinenserne slår ned på de muslimske fundamentalister. En ministeriel komité skal efterfølgende tage stilling til, hvor omfattende tilbagetrækningen skal være. 16 ministre godkendte beslutningen, mens to ministre havde undladt at stemme. Regeringstalsmand Danny Naveh sagde bagefter, at den israelske regering måske allerede i næste uge vil offentliggøre den endelige tilbagetrækningsplan.
Naveh sagde videre, at tilbagetrækningen er betinget af, at Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) overholder alle sine forpligtelsee. Israels ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, har krævet, at PLO iværksætter en "systematisk" jagt på de muslimske grupper, der har skylden for en række selvmordsangreb i Israel.
Den palæstinensiske minister for videregående uddannelser, Hanan Ash-rawi, afviste regeringens beslutning.
"Dette er en åbenlys krænkelse, en meget gennemsigtig manøvre og noget, som rammer ind i fredsprocessens selve gyldighed og legitimitet," sagde hun til det amerikanske tv-selskab CNN.

Redigeret af Henrik Brun

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her