Læsetid: 4 min.

Dommere undgår kritik

15. december 1997

Ombudsmanden har igen erklæret sig inhabil overfor et nævn, hvor der sidder en dommer som formand. Dommerne er en afgørende sikkerhed for, at retsgarantierne bliver opfyldt, lyder argumentet.

Er et nævn en del af forvaltningen eller er det en slags minidomstol? Det tager Ombudsmanden løbende stilling til, når han skal bestemme, om han vil behandle en klage over et nævn.
Domstolene falder udenfor Ombudsmandens område. Men i en række konkrete sager har ombudsmanden også meldt pas, når det gælder nævn med en dommer som formand.
Spørgsmålet er så, om en dommer på formandsstolen er en tilstrækkelig garanti for, at borgerens retsgarantier er sikrede. Professor dr. jur. Eva Schmidt er ikke i tvivl:
"Formelt er der måske en forskel på, om formanden for et nævn er dommer eller f.eks. amtmand. Men reelt behøver der ikke være nogen forskel".

Presset ombudsmand
Fra nytår fik Ombudsmanden udvidet sin kompetence til også at omfatte sager i amter og kommuner. Men samtidig fik han frataget sin kompetence i en række andre sager. For eksempel skal han ikke længere blande sig i sager afgjort af Flygtningenævnet. Retsgarantierne i Flygtningenævnet er nemlig lige så gode som ved domstolene, lyder begrundelsen.
I Flygtningenævnet bliver sagerne behandlet ved mundtlig fremførelse, flygtningene har en advokat til at føre sagen for sig, og sagens parter bliver hørt om alle indlæg. Og så sidder der en dommer som formand for nævnet.
Samtidig med, at den nye ombudsmandslov fjernede Flygtningenævnet fra Ombudsmandens kompetenceområde, fjernede lovgiverne også de såkaldte tvistnævn.
Det er nævn, der afgør sager mellem private parter.
For eksempel Forbrugerklagenævnet og Huslejenævnet. Tvistnævnene er fjernet, for at Ombudsmanden i højere grad kan koncentrere sig om sit kerneområde: Forholdet mellem forvaltningen og borgerne, og altså ikke mellem to private parter som sælger og køber eller ejer og lejer.

Fingrene væk
Men ikke nok med det. I forarbejderne til den nye lov, der blev indført i januar 1997, bliver det også indskærpet, at Ombudsmanden skal holde sig fra de nævn, som godt nok behandler forhold mellem forvaltning og borgere, men hvor retsgarantien i forvejen er på højde med domstolene.
Altså domstolslignende nævn. Det er dog op til Ombudsmanden selv, nævn for nævn, at vurdere om nævnet er domstolslignende, og dermed giver samme retsgaranti som en domstol. Bestemmelsen er ikke ny. Men lovgiverne har forsøgt at gøre den klarere.
Ifølge Ombudsmandens beretning fra 1996, lægger han især vægt på procesformen. For eksempel om nævnet følger en "kontradiktorisk proces" - det vil sige, om parterne bliver hørt om alle indlæg i sagen, om der er mulighed for mundtlighed, og om nævnets medlemmer eventuelt tager ud og vurderer forholdene, hvis det er aktuelt. Desuden lægger Ombudsmanden vægt på, om nævnet ifølge loven skal have en dommer som formand.

Nej til patient
Patientskadeankenævnet er ét af de nævn, hvor Ombudsmanden skal vurdere, om det hører under hans kompetence. Nævnet behandler klager over afgørelser truffet af Patientforsikringen.
I et brev til en patient, erklærer Ombudsmanden, at godt nok er nævnet en del af den offentlige forvaltnng, men alligevel anser han sig som inkompetent over for nævnet på grund af dets domstolslignende karakter.
Men i modsætning til Flygtningenævnet foregår sagsbehandlingen ikke ved mundtlig fremstilling, og parterne bliver heller ikke hørt i alle sagens akter
"Vi har en speciallæge i ortopædkirurgi tilknyttet. Hans notater er interne og bliver derfor ikke udsendt til parterne. Desuden har vi også læger som medlemmer af nævnet. De siger deres mening under behandlingen og laver ikke noget notat. Men selv om de lavede et notat, ville det også være internt," siger formanden for Patientskadeankenævnet, dommer Ulla Staal.
Ombudsmanden lægger altså stor vægt på, om loven bestemmer, at der skal sidde en dommer som formand for nævnet.
"Hvis Folketinget skriver, der skal være en dommer som formand for nævnet, tager vi det som udtryk for, at det er domstolslignende", forklarer jurist og kommitteret ved Ombudsmanden, Jon Andersen. Han er også manden bag afsnittet i beretningen fra 1996, om institutionens kompetenceområde.
Jon Andersen mener, at en dommer som formand garanterer, at nævnet er meget omhyggelig med at høre parterne, så "alle får set alle sager". Selvfølgelig kan der ske fejl alle vegne. Men risikoen for, at en dommer begår fejl er mindre, mener han.
Dommerforeningens formand Jes Schiøler er enig.
"Som dommer er man simpelthen vant til at sikre, at alle parter bliver hørt. Desuden er vi vant til at vurdere beviser, og så har vi en særlig uafhængighed, som er større end for de fleste andre mulige formænd. Man kan næsten ikke fyre en dommer", siger han og tilføjer: "Som dommer har du i princippet kun Vor Herre over dig."
"Men selvfølgelig. Dommere er også mennesker", erkender han og fortæller, at der da findes dommere, der har taget af kassen. Professor i procesret Eva Schmidt mener godt, det kan diskuteres, om en dommer som formandsikrer retsgarantien.
"Reelt behøver der ikke være nogen forskel", siger hun.
Selv ville Eva Schmidt lægge mere vægt på selve sagsbehandlingen, hvis hun skulle vurdere, om sagsbehandlingen i et nævn gav så store retsgarantier, at det faldt uden for Ombudsmandens kompetence. Især ville hun lægge vægt på den mundtlige procedure og om klagerne havde tradition for at bruge advokater.
"Det er noget helt andet med en mundtlig fremstilling end at sidde med nogle breve. Man kan på en helt anden måde sætte deres udsagn op mod hinanden", siger hun.
Patientskadeankenævnet er kun et nævn ud af utallige. I en stor den af dem skal Ombudsmanden tage stilling fra sag til sag, hvorvidt han mener, han er kompetent.
"Hvis der bliver for meget bøvl, hvis Ombudsmanden erklærer sig inkompetent, må lovgiverne gribe ind", siger Jon Andersen.

*Mette Breinholdt er freelance journalist.

FAKTA
Eksempler på nævn, Ombudsmanden har erklæret sig kompetent overfor

*Det sociale ankenævn
*Arbejdsmarkedets ankenævn
*Landsskatteretten
*Miljøklagenævnet
*Naturklagenævnet
For disse nævn gælder det, at der ikke er krav om, at formanden skal være en dommer

Eksempler på nævn, som Ombudsmanden har erklæret sig inkompetent overfor

*Fredningsnævn
*Valgbarhedsnævn
*Byfornyelsesnævnene
*Patientskadeankenævnet
For disse nævn gælder det, at de skal have en dommer som formand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu