Læsetid: 6 min.

Drivhus eller hus forbi

1. december 1997

Spørgsmålet vækker konstant til debat: Kan man virkelig spå om vejret i det næste århundrede? Svaret har vidtrækkende konsekvenser for CO2-debatten

KLIMAMODELLER
Stemingen var mildest talt ophidset, da de to klimatologer Eigil Kaas og Aksel Wiin-Nielsen debatterede på et offentligt møde om klimasvingninger på Danmarks Tekniske Universitet tirsdag i sidste uge.
Stridspunktet var begrebet begrænset forudsigelighed, der på det teoretiske plan hænger sammen med teorierne om systemers kaotiske opførsel.
I denne konkrete sammenhæng - mødet på DTU - handlede diskussionen, om hvorvidt det overhovedet er muligt at lave klimamodeller, der rækker mere end syv dage frem i tiden.
Axel Wiin-Nielsen mener, at det kan man ikke. Dermed mener han også, at de modelberegninger, der ligger til grund for forudsigelsene om øget temperaturer her på jorden på grund af drivhuseffekten, er forkerte.
I sidste ende er det et angreb på hele grundlaget for klimaforhandlingerne, der i disse dage begynder i Kyoto, Japan.
Wiin-Nielsen står dog temmelig isoleret med sin kritik. De fleste klimatologer slutter op om de beregninger, som FN's Internationale Klimapanel, IPCC har lavet på virkningerne af den menneskeskabte forøgelse af CO2-indholdet i atmosfæren. De forudsiger blandt andet, at Jordens middeltemperatur kommer til at stige et sted mellem 1 og 3,5 grader i næste århundrede.

Fup-erklæring
Dagen efter mødet på DTU kunne Danmarks Radio oven i købet afsløre, at den gruppe på "100 klimavidenskabsfolk", som har underskrevet den såkaldte Leipzig-erklæring, i virkeligheden består af broget skare, hvoraf de færreste har forstand på klimatologi, endsige fysik. I Leipzig-erklæringen udtrykker underskriverne tvivl om kvaliteten af de computermodeller, der forudsiger en global opvarmning.
Den amerikanske industri har med stort held brugt erklæringen i deres kamp mod CO2-afgifter. Med den i hånden har industriens lobbyister strøet tvivl om IPCC's konklusioner i de amerikanske medier og - ikke mindst - derfor også i Senatet.
Nu viser det sig altså at de fleste af disse 'videnskabsmænd' i bedste fald er europæiske forskere indenfor andre felter end klimatologi, i værste fald er forskere, som ikke aner de har skrevet under eller tv-værter, som aldrig har taget en universitetsgrad.
Modstanden mod IPCC synes at smuldre.
Alligevel fatholder Axel Wiin-Nielsen, som er professor emeritus ved Geofysisk Afdeling på Københavns Universitet, sin kritik af IPCC's modeller. Hans udgangspunkt er, som nævnt, begrebet "begrænset forudsigelighed", der dækker over, at det ikke er muligt at forudsige begivenheder ret langt ud i fremtiden.
I et ikke-lineært system vil selv små ændringer i begyndelsesbetingelserne eller de ydre kræfter, som påvirker et system, føre til en kaotisk opførsel i systemet.
Derfor er det kun muligt at sige noget fornuftigt om den allernærmeste fremtid for systemet.
For klimamodellerne betyder det, at vi kun kan lave vejrudsigter maksimalt syv dage frem i tiden. IPCC's klimamodeller, som forudsiger klimaet årtier frem, mener Wiin-Nielsen derfor hviler på et direkte forkert grundlag.

Modspil fra DMI
Axel Wiin-Nielsen fik modspil af sine yngre kollega Eigil Kaas fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Eigil Kaas fik med et døgns varsel lov at forsvare angrebene på klimamodellerne. En chance, som han ikke lod sig gå forbi på trods af den korte frist. Kaas arbejder nemlig selv med de avancerede klimamodeller, og tror derfor selvfølgelig også på dem.
Pointen er, mener Kaas, at de klimamodeller, som han og hans kollegaer arbejder med - og bruger til at forudsige vejret år frem i tiden - ikke er at sammenligne med de modeller, som man laver de normale vejrudsigter med. De kan ganske rigtig kun forudsige vejret syv dage frem, medgiver DMI-forskeren, men de generelle cirkulationsmodeller, som man bruger til at fremskrive Jordens klima ind i næste århundrede, er baserede på gennemsnitlige tendenser, og kan derfor godt sige noget om i hvilken retning vejret bevæger sig.
Som et - godt nok meget simplificeret - eksempel på dette nævner Eigil Kaas, at man godt kan forudsige, at det bliver varmere om sommeren end om vinteren: Ligegyldigt hvilken temperatur man måler en bestemt januardag, kan man med temmelig stor sandsynlighed forudsige, at det vil være varmere et halvt år senere.

Beviser savnes
Således er det, ifølge Kaas, også med drivhuseffekten: Ligegyldigt hvad modellernes udgangsbetingelser præcis er, så kan de beregne, at en øgning af CO2-indholdet i atmosfæren vil føre til en stigning i Jordens middeltemperatur.
Problemet med at eftervise modelleringseksperternes udsagn er, at man jo først ved om Jordens temperatur i virkeligheden vil stige, den dag det er for sent at gøre noget ved det.
For nylig har man dog set et eksempel, der ifølge Eigil Kaas beviser, at det på lidt kortere sigt end årtier er muligt fremskrive vejret længere end en uge: De sidste måneders udvikling i klimafænomenet El Niño blev modelleret tidligere på året, og de store computere viste sig at tegne et temmelig præcist billede af El Niños videre forløb.
Det er gode nyheder for modelleringsfolkene - den første eftervisning af modellernes spådomme giver håb, om at klimatologerne også vil kunne simulere Golfstrømmen og de mulige trusler, som en ændring af dens forløb udgør for især Europas klima (se Fokus om dette til højre på siden).
Her var det så, at bølgerne begyndte at gå højt i Lyngby. Axel Wiin-Nielsen kunne ikke give sin fagfælle ret og påpegede blandt andet, at de seneste El Niño-simulationer ikke har vist lige så overbevisende resultater, som dem Kaas først viste tilhørerne på mødet.
De to principielle synspunkter kunne ikke mødes, og ordstyrer Aksel Walløe Hansen fra Københavns Universitet måtte tilsidst stille sig mellem de to klimaforskere for at kunne afslutte mødet.

Varme fakta
Uden for den danske andedam hersker der tilsyneladende større konsensus - selvom andedam er måske ikke er den helt korrekte betegnelse for den danske forskerverden, idet en række af de danske klimatologer også i udlandet regnes for at være blandt de førende indenfor feltet.
Senest har den amerikanske geofysiker J. D. Mahlman fra Geophysical Fluid Dynamics Laboratory på Princeton University (et af de førende forskningscentre indefor klimaforskningen) i det videnskabelige tidsskrift Science opregnet hvad man ved og ikke ved om den menneskeskabte drivhuseffekt.
Her svarer han også på kritikken af klimamodellerne. Det nemme svar på hvorfor vi skal tro på modeller, der forsøger at beskrive noget så komplekst som Jordens klimasystemer, er ifølge Mahlman: Vi har ikke nogle alternativer. Men det rigtige svar, skriver han, er, at de rent faktisk udfører et fornuftigt arbejde med at forudsige vejret fra en enkelt dag til flere årtier frem i tiden.
Selv i Science fremføres altså ikke mere omfattende argumenter, end at modellerne virker - fordi de virker. Til gengæld er de fleste så også enige om at de virker.
Hvad klimaforskerne så er enige med computerne om, er blandt andet følgende "næsten sikre kendsgerninger", som Mahlman kalder dem:
*Atmosfærens indhold af drivhusgasser (heriblandt CO2) er stigende.
*Drivhusgasserne medfører en opvarmning af kloden.
*Drivhusgassserne vil påvirke klimaet i århundreder.
*I det sidste århundrede er Jordens overfladetemperatur steget med 0,5 grader celcius.
*Den store naturlige variation i klimaet gør det svært at udskille den menneskelige påvirkning af klimaet.
*Det vil tage mindst ti år at kunne reducere usikkerhederne fra modellerne betydeligt.
Mindre sikkert er det ifølge Mahlman hvordan klimaet præcist vil udvikle sig i næste århundrede. Han skønner f.eks., at det er 90 pct. sandsynligt, at fordobling af CO2-indholdet i atmosfæren i forhold til det før-industrielle niveau vil føre til en global temperaturstigning på 1,5 grader til 4,5 grader celcius.
Der kan selvfølgelig rettes en masse indvendinger mod især de mere usikre forudsigelser, ender den amerikanske forsker med at konstatere, men ingen af disse indvendinger kan få problemet til at forsvinde:
Ifølge Mahlman er det næsten helt sikkert, at den menneskeskabte opvarmning af Jorden vil fortsætte med at udfolde sig, langsomt men uafvindeligt, langt ind i fremtiden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu