Oskar Lafontaine og Gerhard Schröder går begge styrket gennem de tyske socialdemokraters partikongres i Hannover - alle gør, hvad de kan for at se 'regeringsduelige' ud
Berlin
Som forventet blev Oskar Lafontaine tisdag genvalgt til formand under det tyske Socialdemokratis tredages partikongres i Hannover, endda med hele 93 procent af stemmerne.
Gerhard Schröder, ministerpræsident i Niedersachsen og Lafontaines konkurrent i spillet om at blive partiets kanslerkandidat, blev til gengæld i går genvalgt til det 40 mand store formandsskab med 342 stemmer af 458 mulige - Schröders hidtil bedste resultat.
Ellers er der såmænd ikke sket så meget i Hannover. Hidtil har det mest af alt været de store slagords partidag: 'Vi er beredte' og 'Innovation og Retfærdighed', som der står skrevet med kæmpebogstaver på plancherne over de talenes hoveder, alt mens ord som "sammenhold" og "mandskabsspil" er føget ud af højtalerne, og klapsalverne over den interne disciplin har runget i hallen. Man har ønsket hinanden tillykke med den nye "team-duelighed", "pligtfølelse" og "beslutsomhed". Således er formålet er helt klart: Overtagelse af regeringsmagten i Bonn, når der er valg i slutningen af september næste år.
SPD vil regere
Som en af de utallige næstformænd, Wolfgang Thierse, udtrykte det: "Dette SPD vil regere" - underforstået, at SPD under den tidligere formand, Rudolf Scharping, der blev kuppet ved partikongressen i Mannheim for to år siden, led af intern splid, modløshed og mangel på fremtidsudsigter som regeringsparti.
Sådan er det ikke længere. De tyske Socialdemokrater stråler af selvsikkerhed, og gør hvad de kan for at se regeringsduelige ud og vise sammenhold.
Alt til Oskar Lafontaines bedste. For SPD's nye, livskraftige og let magtlystne ånd tilskrives først og fremmest ham. Under Lafontaine holdes de interne skærmydsler og magtkampe i kort snor, på trods af at partiet stadig har to kanslerkandidater forud for næste års forbundsdagsvalg. Et emne, der er absolut tabu at ytre sig om. Således sagde Oskar Lafontaine i sin timelange tale tirsdag ikke et ord om konkurrenten Gerhard Schröder.
Midlertidig borgfred
I det hele taget er enhver tale om valg af kanslerkandidat fuldstændig lukket land til efter den første marts næste år, hvor der skal være valg i Gerhard Schröders hjemland, delstaten Niedersachsen. Det har først og fremmest to årsager. Dels fordi man - som partidagens paroler til overmåde antyder - vil give indtryk af, at de tidligere tiders ledelses-kriser er endegyldig fortid.
Men mest fordi der bagved ligger det yderligere strategiske valg, at hvis man på partidagen valgte Lafontaine til kanslerkandidat - hvilket nok står de fleste af de delegeredes hjerte nærmest - og Gerhard Schröder efterfølgende fik et kanonvalg til marts, så ville man støde på kraftig kritik i baglandet over at have foretrukket Oskar Lafontaine. Hvis man til gengæld allerede nu lagde billet ind på Gerhard Schröder, og denne fik et katastrofevalg i Niedersachsen, så ville man man også få en på hatten. Begge dele ville uden tvivl føre til interne stridigheder, hvorefter vælgerne ville foretrække at sætte krydset ud for den nuværende kansler Helmut Kohl. Derfor denne midlertidige borgfred.
Scharping styrket
Ét væsentligt signal synes dog at komme fra mødet i Hannover. For til forskel fra partikongressen i Mannheim for to år siden, hvor Rudolf Scharping blev væltet, fik han denne gang ingen rød tud, men derimod overstrømmende lykønskninger på sin 50 års fødselsdag. Det er der også god grund til. For Scharping er igen ved at være en central person i det tyske Socialdemokrati. Dels som undenrigspolitisk talsmand, dels på grund af sin rolle som formand for den såkaldte 'Antragsprüfungskommission', et udvalg, der skal koordinere - læs: korrigere - de forslag til beslutninger, som de enkelte udvalg fremlægger på partidagen.
Europa med en stemme
Her koordinerede/ korrigerede man således et af Gerhard Schröders fremlagte forslag på to områder: Dels i forbindelse med den såkaldte 'Umlage', en fællesudgift, virksomheder skal betale, hvis de ikke uddanner folk nok i forhold til deres størrelse. Dels fik man udvandet Schröders forslag om en slags 'kombi-løn', der ville gøre det muligt for virksomheder at ansætte folk til lavere satser end normalt. Hvilket venstrefløjen i SPD - ikke mindst Oskar Lafontaine - ikke brød sig synderligt om.
Scharpings midtersøgende og let real-politiske position er også klart styrket i udenrigspolitikken.
Således hedder det i forslaget om SPD's fremtidige udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitik, at "NATO er et uomgængeligt grundlag for stabiliteten i Europa". Og videre: "I dette partnerskab kan og må Europa spille en stærkere og mere ligeberettiget rolle. Det forudsætter, at Europa taler med én stemme og handler i fællesskab i den internationale politik".
Ligeledes støtter forslaget fremtidig tysk deltagelse i internationale militære operationer under mandat af FN eller OSCE.
