Læsetid: 4 min.

Dyb splittelse i ANC

17. december 1997

ANC's nye leder Thabo Mbeki skal forsøge at overvinde den voksende kløft mellem forskellige grupper i partiet

JOHANNESBURG
Aldrig i sin historie har African National Congress (ANC) stået så splittet op til sin partikongres, som det synes at være tilfældet i øjeblikket. Den største udfordring kommer ikke fra modstanderne, men fra medlemmerne.
Præsident Nelson Mandelas afgang som formand for ANC er en kendsgerning. Men kan den nye ledelse under den nuværende vicepræsident Thabo Mbeki overvinde den voksende kløft mellem forskellige grupper i partiet?
Siden 1994 har ANC været plaget af problemer, spændende fra manglende disciplin til interne magtkampe.
Den måde, partiet håndterede valget af provinsledere på, har ikke alene skabt lokal utilfredshed, men også sået frygt for, at ANC er ved at udvikle sig i autoritær retning.
Efter vedtagelsen sidste år af det upopulære program for vækst, beskæftigelse og indkomstudligning - som drejede ANC's økonomiske politik langt til højre - mener nogle, at partiet ikke længere er en bred massebevægelse for de fattige og forfordelte, men at det har bevæget sig ind på en plads til højre for midten i det politiske landskab.
ANC erkender, at samfundet har forandret sig i løbet af de senere år. "Der har udviklet sig en ny, sort middelklasse. Kløften mellem de rigeste 10 procent af de sorte og det store flertal er vokset meget hurtigt," hedder det i et af partiets arbejdspapirer.
Det er et af de dilemmaer, som har gjort det sværere at mobilisere græsrødderne og samle folk til møder.

Ikke plads til kritik i ANC
Kun to provinser, Northern Province og Free State, har meldt om en støt vækst i medlemstallet. Andre steder er de menige medlemmer begyndt åbenlyst at kritisere ANC's resultater som regeringsparti.
Denne utilfredshed bliver Mbeki og hans nye ledelse nødt til at gøre noget ved. I Eastern Cape, der betragtes som en traditionel højborg for ANC, er et foruroligende antal skuffede medlemmer gået over til et nyt parti, United Democratic Movement. Det er stiftet af Bantu Holomisa og Roelf Meyer, udbryder fra henholdsvis ANC og det tidligere hvide regeringsparti National Party (NP).
Nogle sætter spørgsmålstegn ved, om partiledelsen føler sig ansvarlig over for medlemmerne. De mener, at der burde gennemføres flere diskussioner på græsrodsplan, inden beslutningerne træffes. De siger, at der ikke er plads til kritik, og at ANC er ude af stand til at håndtere afvigende meninger uden at skade partiets image.
De mere end 3.000 delegerede, der mandag samledes til den 50. kongres i Mafikeng i North West-provinsen, har derfor til opgave at foretage en gennemgribende vurdering af partiets tilstand og udstikke retningslinjer for dets politik ved indgangen til det 21. århundrede.
"Både på det ideologiske og det politiske plan må vi sikre, at magt, velstand og privilegier ikke bliver mål i sig selv, men bliver brugt i den nationale demokratiske kamps tjeneste," skriver partiet i et af kongrespapirerne.

Ledere må være ydmyge
Den bedste måde at nå dette mål på er ifølge ANC at bevare partiets karakter af massebevægelse.
"Det er den bedste modvægt mod faren for, at partiet forvandles til en snæver, professionel maskine, som nok har støtte i befolkningen, men ikke opmuntrer medlemmer til demokratisk medbestemmelse," hedder det i papiret.
ANC erkender, at dets strategi ikke er hævet over kritik. "Kadrerne og lederne må være ydmyge og rede til at lytte til konstruktiv kritik. Kadrerne må hele tiden øve selvkritik, vurdere deres indsats, tage ved lære og forbedre sig."
Men det vigtigste mål for Mbeki er at genvinde kontrollen over partiet og skabe intern disciplin.
I tiden op til partiets næste hurdle - parlamentsvalget i 1999 - vil det spørgsmål blive rejst, om alliancen med fagbevægelsen, Congress of South African Trade Unions (COSATU) og det sydafrikanske kommunistparti (SACP) kan holde.
Sprækker inden for denne alliance begyndte at vise sig sidste år, da SACP og COSATU offentligt gav udtryk for utilfredshed med ANC's højredrejning.
Elementer inden for både SACP og COSATU har allerede talt for, at alliancen ikke skal opretholdes længere end til 1999. Tanken om støtte til en "progressiv venstreorienteret opposition" og en socialistisk ungdomsorganisation vinder tilslutning.

Hvornår sprækker ANC
En fremtrædende ANC-leder, den tidligere formand for ungdomsafdelingen Peter Mokaba, har udtrykt bekymring over de indbyggede modsætninger i alliancen. Han har kritiseret kommunisternes rolle i ANC og opfordrer kongressen til at tage samarbejdet med SACP op til ny overvejelse.
Det er nogle af de problemer, Mbeki kommer til at tage stilling til næste år. De fire år som Mandelas næstkommanderende har lært ham, hvor tungt en leders ansvar er.
I øjeblikket støtter de lokale afdelinger af ANC ham på grund af hans organisatoriske talent, og det er lykkedes ham at køre mange af sine modstandere ud på et sidespor.
"Hvis man altid deltager i diskussionen og åbent siger, hvad man tror på, kan man blive opfattet som en manipulator. Men vi kender ham som en fast og dygtig leder, der læser og analyserer alt, inden han tager stilling, og han har også føling med, hvad der rører sig blandt folk," siger Humphrey Maxhegwana, der er partisekretær i Eastern Cape-provinsen.
Det spørgsmål, alle vil stille efter kongressen, er: Hvor længe vil det lykkes Mbeki at holde sammen på ANC?

© Weekly Mail & Guardian

Oversat af Birgit Ibsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu