Læsetid: 3 min.

Elefanten

6. december 1997

RADIO OG TV
Ja, når vi tænkte tilbage, var det som at mindes en helt anden by. Og selv om han forsøgte at tænke sig, at generation efter generation må gøre samme iagttagelse og gøre den lige så frugtesløs gjorde det ikke vemodet i hans følelse mindre. Mennesket vokser med fremtiden på en mark, der er overstrøet med ruiner af det forgangne - i hvert fald bymennesket er en sådan baggårdsblomst. Man føler det ikke altid sådan, men når man ind imellem gør det oplever man stærkere sig selv, end når man går omkring i den glemske hverdag".
Det er Gunnar Ekelöf, der skriver sådan. Teksten hedder Klockor över staden, og den står i Promenader, der udkom i 1941.
Byen, han skriver om, er Stockholm. Der har man siden gjort noget ved sagen. Man kan jo ikke have, her i det "folkhemska Sverige", som samme Ekelöf kaldte det, at folk går rundt og bliver tungsindige af alle de ruiner. Baggårdsblomsterne skal rives op med rod. Hvordan man har gjort det, viste Anders Wahlgren i sin fremragende dokumentarfilm, Staden i mitt hjärta. Og DR 1 smed den ud i de små stuer torsdag aften round about midnight.

Det handlede mest om Klara-kvarteret. Ingen, der går rundt der i dag, mellem Centralstationen og Sergels Torg med Kulturhuset, kan have nogen som helst anelse om, hvordan der så ud for en 30 år siden bare. Det hele er væk. Nej, ikke det hele, for Klarakyrkan står der endnu, og dens klokker, som Strindberg elskede, klimprer stadig en gang imellem deres sprøde små budskaber ud over statuen af gøgledigteren Niels Ferlin, der står i sin nålestribede jaket og stirrer metallisk ud over trafikken.
Aviskvarteret, teaterkvarteret, håndværkergaderne, de gamle hoteller, den berømte restaurant Hamburger Börs - det hele er væk. Banker og anden finans har overtaget det. Bilerne har fået plads, og der hvor håndværkernes værksteder lå, står nu "Elefanten, et gigantisk skidengråt parkeringshus. En motorvej hamrer tværs over Klarasøen og ender brat der, hvor Anders Wahlgren selv voksede op. Der hvor han i sin film mindes en anden by i fotografier af "ruiner af det forgangne".
Vemod er ikke ordet her. Det er snarere raseri. Ikke nødvendigvis afmægtigt. Gamle tv-reportager, der gik verden rundt i 1971, viser folk, almindelige mennesker og for det meste unge, der dengang kæmpede for at bevare elmetræerne omkring Kungstorget. Og det var ikke nemt. Svensk politi til hest og med hunde, tæskede sindssygt løs på demonstranterne, forsøgte at holde pladsen fri for de folk, der samtidig satte deres motorsave i træerne: men de fik ikke lov at save dem ned. De står der endnu, som de stod på dronning Christinas tid, og det er længe siden.
Og et andet sted havde en lille flok unge mennesker kunne befæste sig som en ny tids baggårdsblomster i et forfaldent hus med gård og altan. De sad der i gården og fortalte, at besøgende fra udlandet fandt dem usvenske, mens det jo i virkeligheden, altså den virkelige virkelighed, den der er fuld af rigtige ruiner, er dem, der er det egentlige svenske.

Om jeg så havde en hel side i avisen til den her klumme, ville det formodentlig være umuligt at komme af med raseriet. Anders Wahlgrens film er selvfølgelig kommet ud af det. For raseriet er fælles. Det er ufatteligt, hvad en flot bureaukratiske arkitekturtonsere kan få smadret igennem, når de har penge nok i ryggen og modstanden, som filmen sagde, har været for svag.
"Arkitekturen er altid det sidste og endelige skridt i en mental og kunstnerisk udvikling. Den er materialiseringen af et økonomisk udviklingstrin. Arkitekturen er det sted, hvor enhver kunstnerisk tendens i sidste omgang realiserer sig selv, fordi det at skabe en arkitektur betyder, at man konstruerer et miljø og fikserer en måde at leve på".
Det skrev Asger Jorn, på fransk i 1954. Det var dengang, planerne blev lagt. Klaras skæbne var beseglet. Minderne har man da lov at have, siger en dansk sang fra dengang eller før. Måske - men man skal slås for dem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu