Læsetid: 4 min.

Den ene lejer kan være lige så god som den anden

2. december 1997

Trykkeriarbejder Fritz Jensen ejer to ejendomme på Vesterbro i København - kælderlokalerne lejer han ud til thai-massøser

BORDELLER
Dannebrogsgade 15, i kælderen. Her ligger en af de omkring 40 massageklinikker på Vesterbro, der beskæftiger thailandske prostituerede.
"Tag skridtet. Drivvåde thaimisser venter dig," lover klinikkens annonce i Ekstra Bladet.
Døren bliver åbnet på klem af en ung, køn thailandsk pige i en lang sort og hvid kjole. Hun er ikke meget for at lukke mig ind, men gør det alligevel.
"Jeg snakker dårligt dansk," siger hun flere gange, da vi står i et lyst rum, en slags velkomstværelse med et par blomstrede sofaer, et sofabord med glasplade og billeder af storbarmede blondiner på væggene.
Det er bedre, hvis jeg kommer en anden dag, forstår jeg, så er der en anden pige, som taler bedre dansk. Men ord som massageklinik og mænd forstår hun. Hænderne farer op til munden for at dække et forlegent grin.
"Naij, ikke glad for arbejdet, kun for penge," siger hun, inden hun lukker mig ud.
Fire trin op og jeg er ude på Dannebrogsgade igen. Tre skridt til venstre og jeg står foran opgangen til den del af ejendommen Dannebrogsgade 15, hvor der er navne på lejlighederne.
"F. Jensen" står der øverst på dørtelefonen. Her bor Fritz Jensen, som ejer hele ejendommen.
"Jeg ser sådan på det, at jeg kan ikke få moralske opstød over det, vel, jeg skal bare have min husleje," siger Fritz Jensen, da vi sidder i hans dagligstue og taler om lejerne i kælderetagen.
På sofabordet mellem os står kaffe, kaffekopper, flødekande og sukkerskål. Det er mandag eftermiddag, og Fritz Jensen har sovet ud efter nattens arbejde:
"Ja, dem her trykte jeg i nat," siger han og peger på
B. T. og Berlingske Tidende.
"Jeg er trykkeriarbejder - det, der i gamle dage hed arbejdsmand - men nu har jeg ret til at kalde mig typograf. I dag kan det jo ikke blive fint nok," griner han.
Titlen trykkeriarbejder havde Fritz Jensen også i 1966, da han købte ejendommen for 235.000 kroner.
"Jeg var omkring 30 år og boede på otte kvadratmeter helt oppe under et loft. Det var nærmest et pulterrum. Så fik jeg ideen til at købe den her ejendom," fortæller han.
"I starten var det kommunisterne på Vesterbro, der lejede kælderetagen. Siden rykkede en 'pornogrosserer' ind, og efter det, kom der "fremmedarbejderklubber" til.
"Men der var tit larm og ballade. Højlydte skænderier midt om natten, når én skyldte en anden penge og så videre."
For cirka to og et halvt år siden kom der så massageklinik i kælderen.
"Da fremmedarbejderne ikke havde betalt husleje i to måneder, måtte jeg sige dem op og finde nogle andre lejere. Huslejen skulle jo betales. Det er 70-80.000 om året."
At det skulle blive en massageklinik, var faktisk en tilfældighed: "Jeg satte nogle sedler op i vinduet, Til leje, du ved, og så kom de der thai'er og spurgte, om de måtte leje det - og tjoh, det måtte de da godt," siger Fritz Jensen.

Ind og ud
I 1973 fik Fritz Jensen skøde på endnu en ejendom, Dybbølsgade nummer 47, også på Vesterbro.
Her, i stuelejligheden, ved de thailandske piger godt, hvem Fritz Jensen er. Han får 5.000 om måneden i husleje, fortæller de, medens vi sidder på en sovesofa - pigerne med dyner trukket godt op om sig.
Klinikken i Dybbølsgade er diskretionen selv. De eneste røde lamper i nærheden sidder i vinduerne på Mexico Bar ved siden af. Kun et BANGKOK på dørtelefonen viser vej til klinikken. En ung thailandsk pige åbner døren, og træder smilende til side, så jeg kan komme ind. Jeg er velkommen, skønt hun ikke aner, hvad jeg vil - hun forstår hverken dansk eller engelsk, og siger heller ingenting, smiler bare.
Omkring 10 par udslidte sorte pumps med stilethæle står linet op i den smalle entré, som ender i en foldedør. Bag den, i et 10 kvadratmeter stort rum, sidder en anden, noget ældre, thailandsk kvinde. Hun taler lidt engelsk.
Dagen før var her to kunder, fortæller hun.
Det koster 300 kroner for en time. Men hvad nu, hvis der kommer en mand, som kun har 100?
"Så siger jeg okay, måske 20 minutter," svarer hun, da hun har tænkt sig lidt om.
De kommer åbenbart ikke i stimer, kunderne. Mange dage kommer der slet ikke nogen, fortæller hun.
Naboer i ejendommen har til gengæld kunnet registrere en livlig trafik ind og ud af kælderetagen. Og ikke kun af mandlige kunder.
"Jeg når aldrig at lære mine thailandske underboer at kende. Der er ikke nogen af dem, der er der længere end tre måneder," siger en beboer i opgangen.
De tre måneder svarer til den maksimale periode, en thailandsk statsborger kan få turistvisum til Danmark.
Tilbage i Fritz Jensens dagligstue. I Dybbølsgade som i Dannebrogsgade har han lejekontrakt med en thailandsk kvinde, fortæller han. Navnene vil han ikke opgive.
At der bedrives utugt i hans ejendomme hverken bestrider eller bortforklarer han:
"Prostitution har altid været legalt på Vesterbro," siger han.
Selv har han ikke spundet guld på lejemålene, fastholder han:
"Dengang jeg købte ejendommene, havde jeg en naiv tro på måske at få lidt ind ved at sælge dem, når jeg nåede pensionsalderen. Men livet er slet ikke så nemt, som man tror: Om halvandet år skal jeg stoppe på trykkeriet. Og så er jeg ikke engang berettiget til efterløn. Hvis jeg havde vidst, hvad jeg gik ind til, havde jeg købt mig et parcelhus i stedet for," siger Fritz Jensen.

*Dette er den fjerde artikel i en serie om organiseret prostitution. De tidligere artikler blev bragt 25., 27. og 29. november. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu