Læsetid: 3 min.

Enighed om Østudvidelse

13. december 1997

EU-landene blev fredag enige om, hvordan den kommende udvidelse af Unionen skal
løbe af stablen. Optagelsen begynder i marts

Luxembourg
Otte år efter Berlinmurens fald blev EU's medlemslande i går enige om, hvordan Den Europæiske Union i løbet af de nærmeste år skal optage nye medlemslande som for få år siden blev betragtet som Vesteuropas fjender.
På et topmøde i Luxembourg blev EU-landenes stats- og regeringschefer fredag principielt enige om, hvordan EU i løbet af nogle år skal udvides til også at omfatte lande fra Central- og Østeuropa.
"Alle landene fra Central- og Østeuropa er nu på sporet," sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen fredag aften i Luxembourg.
EU-landene har siden sommer diskuteret, hvordan den kommende EU-udvidelse skal foregå og hvilke lande fra Central- og Østeuropa som er mest egnede til et hurtigt unions-medlemskab.
Forud for fredagens EU-topmøde var der stadig uenighed om, hvordan EU-udvidelsen skal tilrettelægges. Men de uenigheder bliver ifølge statsminister Poul Nyrup Rasmussen ryddet af vejen under topmødets diskussioner fredag.
"Vi har nu fundet en metode for en ordentlig og sikker udvidelse. En metode som også vil være god set med ansøgerlandenes øjne," sagde den danske statsminister.
I følge den danske statsminister vil EU foretage en opdeling af ansøgerlandene i to grupper. De seks lande, som er mest egnede til hurtig EU-udvidelse er Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien, Estland og Cypern. De vil kunne indlede egentlige udvidelsesforhandlinger fra april måned næste år.
Mens de øvrige fem ansøgerlande, Letland, Litauen, Rumænien, Bulgarien og Slovakiet også fra samme tidspunkt vil blive inviteret til regelmæssige møder i Bruxelles, hvor de skal drøfte deres kommende EU-medlemskab. Drøftelserne med disse fem lande vil dog være mindre konkrete, da de stadig har et større hjemmearbejde som skal udføres, inden de er i stand til at blive medlemmer af Unionen.
"Men disse lande vil være med ved forhandlingsbordet i Bruxelles og her skal de selv være med til at afgøre, hvornår de er nået så langt, at de kan gå i gang med egentlige forhandlinger," siger udenrigsminister Niels Helveg Petersen.
For at markere starten på den kommende EU-udvidelse afholdes der allerede i marts et fælles møde i Bruxelles mellem udenrigsministrene fra de 15 EU-lande og deres kolleger fra de 10 lande fra Central- og Østeuropa samt Cypern som alle har søgt om EU-medlemskab.
Det store problem i de hidtidige diskussioner mellem EU-landene handlede om, hvordan EU kunne sikre at lande som Letland og Litauen kunne garanteres, at de ikke ville blive holdt ude, når EU begynder at optage de første nye medlemslande fra Central- og Østeuropa.
Dette problem har især optaget de nordiske lande, som har særlige interesser i forhold til balterne.
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen sagde i går i Luxembourg, at han er tilfreds med det kompromis som topmødet blev enige om og mener, at topmøde-aftalen giver garantier for, at intet ansøgerland glemmes.
Ifølge statsministeren blev EU-topmødets deltagere også enige om et andet kontroversielt emne. Nemlig spørgsmålet om, hvordan de økonomiske diskussioner skal foregå mellem de lande, som deltager i EU's Økonomiske- og Monetære Union (ØMU).
På topmødet var der et forslag om, at de formentlig 11 EU-lande som er med i ØMUen, når den indledes den 1. januar 1999, skulle kunne afholde møder, hvor lande som Danmark, Storbritannien, Sverige og Grækenland ikke deltager. Dette forslag kæmpede disse fire ikke-ØMU-lande stærkt imod på topmødet.
Den danske statsminister gik ikke deltaljeret ind på, hvilket kompromis som EU-topmødet var nået frem til.
Men ifølge Poul Nyrup Rasmussen blev topmødet enig om en model som sikrer: "at når vi diskuterer emner, som berører os alle, så skal alle også deltage i diskussionen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her