Forskellene mellem de tre baltiske lande er ikke særlig store, men med hensyn til banksektoren ligger Estland foran Letland og Litauen
TALLINN
Det er midnat i Tallinn, men de arbejdere, der er ved at opføre en ny bank - den sidste af mange i den estiske hovedstads centrum - fortsætter i projektørlys. I 1991 blev esterne uafhængige efter 50 års sovjetisk besættelse, og der er ingen tid at spilde, hvis de skal indhente det efterslæb, der stadig skiller deres land fra Vesteuropa.
Estland er mellem de første kandidater til at blive optaget i EU sammen med bl.a. Polen, Den Tjekkiske Republik og Ungarn, der indledte deres reformer to år tidligere.
Kreditkort, bankautomater og mobiltelefoner er blevet dagligdags arbejdsredskaber for de lokale yuppier.
Esterne forklarer ofte deres økonomiske succes med nærheden til Finland, som i sovjettiden gav dem en indirekte åbning mod den vestlige verden. De to sprog tilhører den samme finsk-ugriske stamme, og siden 1970'erne har alle set finsk tv. Fra 1991 har de selv stiftet bekendtskab med reklame, konkurrence og markedsøkonomi.
Beliggenheden så tæt på Finland - 80 km i lige linje og knap to timer med færgen - har i høj grad bidraget til, at de ultra-liberale reformer efter kommunismens fald er lykkedes. Finnerne strømmer til Tallinn - på forretningsrejse, på weekendture med alkohol og indkøb eller for at gå til tandlæge og damefrisør. Priserne er tre gange lavere end på den anden side af Den Finske Bugt.
Finner allevegne
Af de mere end 7.200 mennesker, der hver dag besøger Tallinn eller er på gennemrejse, er 60 procent finner. Finland er Estlands største handelspartner, langt foran Rusland.
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), som yder bistand til de øst- og centraleuropæiske lande, erkendte i en rapport for nylig, at forskellene mellem de tre baltiske lande ikke er særlig store. Men med hensyn til banksektoren ligger Estland foran Letland og Litauen.
Finansmarkedet i dette lille nordlige Schweiz er stabilt trods visse problemer, som for to måneder siden rystede børsen i Tallinn.
I modsætning til Letland og Litauen, som var sene til at indføre deres egne nationale valutaer, afskaffede Estland meget hurtigt den sovjetiske rubel og bandt i juni 1992 sin kroon (EEK) til D-marken. Den faste kurs (otte EEK for en mark) er blevet strengt overholdt.
Reformen af bankvæsenet, som efter en række konkurser og fusioner kan siges at være sundt, blev fulgt af en omfattende privatisering af økonomien. Praktisk taget alle mindre virksomheder er nu på private hænder, og privatiseringen af de store arbejdspladser - elektricitetsselskabet Eesti Energy, postvæsenet og jernbanerne - er i gang.
Estland er det mindste af de tre baltiske lande med et areal på 45.227 kvadratkilometer og en befolkning på 1,49 millioner, men det tiltrækker de fleste udenlandske investeringer: 859 dollar pr. indbygger siden 1991, mod 614 i Letland og 244 i Litauen. Det er ensbetydende med en tredjeplads blandt de centraleuropæiske lande, efter Ungarn og Den Tjekkiske Republik.
Stram monetær politik
"Vores meget stramme monetære politik og balancen på statsbudgettet, som er foreskrevet i forfatningen, bærer frugt - en økonomisk vækst på fem procent af bruttonationalproduktet og en inflation på 10 procent - men det er ikke sket uden store ofre fra hele nationen," siger direktøren for Det Estiske Kontor for Integration, Henrik Hololei.
Mange har mistet deres arbejde, som tidligere var garanteret af staten. Officielt er der registreret 3,5 procent arbejdsløse, men i realiteten er det 10,7 procent af den erhvervsaktive befolkning, der er uden beskæftigelse.
Arbejdsløsheden rammer hårdest i den nordøstlige del af landet, hvor 95 procent af indbyggerne er russere.
Med en gennemsnitlig løn på 3.500 EEK om måneden (knap 1.700 d.kr.) og en pension på 1.500 EEK ca. 725 d.kr.) er det svært for familierne at få det til at løbe rundt.
"Man ser folk - selv unge mennesker - rode i skraldespande. Det var et sjældent syn før," siger Jan, der gik på pension for fem år siden og nu bruger sin gamle Volga som taxa sidst på måneden.
Huslejen er sat i vejret, så den nu svarer til det halve af en månedsløn. Fødevarer er dyre, og vestligt modetøj og elektriske apparater er ikke altid inden for rækkevidde for en stor del af befolkningen.
"Der er stadig meget at gøre: Ændring af pensionssystemet, reform af landbruget, privatisering af jord og tilbagelevering af ejendom til de tidligere ejere - det er altsammen yderst kompliceret set fra et juridisk synspunkt," indrømmer Hololei.
"Men EU har vurderet, at reformerne i Estland går i den rigtige retning."
Målet er at gennemføre forhandlingerne på fem-syv år, så Estland kan blive medlem af EU i 2003 eller 2004. Det er svært for Letland og Litauen at acceptere, at Estland er løbet fra dem, og de anklager EU for at være forudindtaget imod dem.
Men Tallinn er overbevist om, at EU-integrationen ikke vil påvirke det regionale samarbejde.
"Under alle omstændigheder vil Estland være den bedste advokat for, at de også kommer med i EU," siger Hololei. "Det er bedre, at ét baltisk land kommer ind end ingen, for fremgang for ét land vil indebære fremgang for dem alle tre."
© 1997 Libération & Information.
Oversat af Birgit Ibsen.
