Læsetid: 5 min.

EU-kvalifikations-turneringen

12. december 1997

Topmødet i Bruxelles skal træffe beslutning om, hvem som kan spille med, når der skal forhandles om EU-medlemskab, og hvem som kan være med til at diskutere finanspolitik i Unionen

Flere milliarder tv-seere fulgte med, da der torsdag i sidste uge blev åbnet for tv-transmissionen fra lodtrækningen til næste sommers VM i fodbold. Sportsanalytikerne stod klar både i Marseille og i radio- og tv-studier over det meste af verden. De fremlagde deres umiddelbare bedømmelser. Var Tyskland, Danmark osv, havnet i godt eller dårligt selskab? Hvilke konsekvenser ville puljefordelingen få?
Efterfølgende var "amatøranalytikerne" hurtigt i gang med noget lignende. På arbejdspladser, ved skoleborde - i tog og busser blev resultatet af lodtrækningen diskuteret og vurderet.
I dag indledes et noget andet udskillelsesløb. En slags europæisk kvalifikationsturnering løber af stablen i Luxembourg. Det sker når der i to dage afholdes topmøde mellem stats- og regeringscheferne fra de 15 EU-lande.
Topmødets dagsorden er domineret af to sager, som har det til fælles, at de begge handler om, hvilke lande som er kvalificerede til at spille med i hvilken europapolitisk liga. Den grundlæggende forskel på topmødet og begivenheden i Marseille er, at stats- og regeringscheferne i Luxembourg skal forhandle om resultatet. I Marseille blev tingene afgjort ved tilfældigheder gennem lodtrækning.

Der er to vidt forskellige emner, som topmødet skal finde egnede kandidater til.
Det ene handler om EU's planlagte økonomiske- og monetære union (ØMU). Det andet handler om den kommende udvidelse af Unionen, hvor nye medlemslande fra især Central- og Østeuropa skal optages i klubben.
Når det gælder ØMUen skal EU-topmødet diskutere et fælles fransk-tysk forslag om at etablere en såkaldt euro-X gruppe.
Når en række EU-lande - formentlig 11 - fra den 1. januar 1999 etablerer en fælles møntunion, vil disse lande få et særligt behov for at diskutere den økonomiske udvikling i deres lande. Med Frankrig i spidsen er der stillet forslag om, at de lande der er med i ØMUen skal kunne mødes uformelt og diskutere emner af fælles interesse. På forhånd er det klart at mindst fire EU-lande - Storbritannien, Danmark, Sverige og Grækenland - ikke vil være med i ØMUen. Alligevel vil disse lande gerne sidde med ved bordet, for at holde sig informerede om, hvad der foregår. Den franske finansminister Dominique Strauss-Kahn har ved flere lejligheder sagt, at han kun mener at de egentlige ØMU-lande skal være med i den uformelle euro-X gruppe. EU-landenes økonomi- og finansministre har diskuteret emnet ved flere lejligheder, men har ikke kunnet enes om en model for, hvordan disse møder skal foregå og især hvem, som skal være i lokalet. Derfor havner dette emne nu på topmødets dagsorden som det første punkt, der skal diskuteres, når stats- og regeringscheferne mødes i Luxembourg her til morgen.

Den anden kvalifikations-turnering handler om den kommende udvidelse af Unionen.
Ti lande fra Central- og Østeuropa samt Cypern har søgt om medlemskab af EU og er samtidig vurderet som egnede til at blive EU-medlemmer indenfor en overskuelig fremtid. Problemet er, at nogle af landene fra Central- og Østeuropa i dag er mere egnede til EU-medlemskab end andre.
Det fik i juli Europa-Kommissionen til at foreslå, at den kommende udvidelse gribes an på den måde, at de mest egnede lande fra begyndelsen af næste år får mulighed for at indlede deres forhandlinger om betingelserne for deres EU-medlemskab. Mens de mindre egnede lande må vente lidt endnu med at få adgang til forhandlingsbordet.
Nogle EU-lande - deriblandt Danmark - mener, at det er forkert at foretage en opdeling af ansøgerlande i mere eller mindre egnede allerede inden forhandlingerne om betingelserne for EU-medlemskabet er gået i gang.
Danmark mener, at en sådan adskillelse først bør ske under forhandlingerne, når det bliver klart, hvordan de enkelte ansøgerlandes konkrete problemer med EU-medlemskabet er.
Andre EU-lande mener, at det er bedst at lave adskillelsen med det samme.
Der er på forhånd lagt op til, at EU-topmødet vil beslutte en model, hvor det slås fast, at Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien, Estland og Cypern er egnede til hurtigt at gå i gang med forhandlingerne om deres EU-medlemskab. Disse forhandlinger vil blive indledt i slutningen af marts næste år. Mens de øvrige kandidatlande - Letland, Litauen, Rumænien, Bulgarien og Slovakiet må vente lidt længere med at blive inviteret til egentlige forhandlinger.
Diskussionerne om denne adskillelse af kandidat-lande kompliceres yderligere i Luxembourg med spørgsmålet om Tyrkiet.
Tyrkerne har også søgt om EU-medlemskab, men situationen i landet er sådan, at alle EU-landene er enige om, at udsigterne til et tyrkisk EU-medlemskab er meget fjerne. Derfor kan Tyrkiet ikke placeres i samme gruppe som de ti lande fra Central- og Østeuropa samt Cypern.
Omvendt ønsker EU-landene af politiske årsager at sende et klart signal til Tyrkiet om, at landet ikke er udelukket fra EU-medlemskab i al evighed.
Frankrig foreslog derfor, at der i stedet etableres en såkaldt europæisk konference, hvor Tyrkiet deltager sammen med både Cypern, de østeuropæiske kandidatlande og de 15 EU-lande. Det er forslaget, at denne konference skal mødes jævnligt og diskutere forskellige emner som aktuelle udenrigspolitiske spørgsmål og problemer med narkotikasmugling osv.
Tyrkiet mener ikke, at dette er tilstrækkeligt og ønsker en tættere tilknytning til EU hurtigst mulig, mens tyrkernes gamle ærkefjende Grækenland mener, at det i sig selv er for meget at tilbyde Tyrkiet deltagelse i en sådan konference.

Både når det gælder euro-X, opdelingen af de Central- og Østeuropæiske kandidatlande samt de fremtidige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, er der forud for EU-topmødet uenighed blandt Unionens 15 medlemslande om, hvordan problemerne skal løses.
Opgaven for statsminister Poul Nyrup Rasmussen og hans EU-kolleger bliver at finde en løsning på disse emner, som alle EU's 15 medlemslande kan leve med.
Der findes mange muligheder for at lave kompromisser. Når det gælder euro-X kan der for eksempel fifles med modeller for, hvordan lande som Danmark og Storbritannien får mulighed for at være med i mødelokalerne uden dog at deltage aktivt i euro-X gruppens møder. Når det gælder udvidelsen af EU, er der allerede modeller på bordet, som også giver lande som Letland og Litauen mulighed for at holde en snor i udvidelses-forhandlingerne. Og topmødet vil også kunne lave en model som giver en vis sikkerhed for, at netop sådanne lande ikke vil blive holdt borte fra EU-forhandlingsbordet gennem længere tid.
Topmødets mest problematiske emne bliver uden tvivl forholdet til Tyrkiet. Her er der ikke umiddelbart løsnings-modeller på bordet, som ser ud til at være acceptable for samtlige 15 EU-lande. Når topmødet diskuterer euro-X om formiddagen, den egentlige EU-udvidelse om eftermiddagen og Tyrkiet under middagen i aften, er der umiddelbart mulighed for, at der findes løsninger på de to første spørgsmål.
Natten mellem fredag og lørdag vil embedsmændene fra det luxembourgske EU-formandskab bruge på at strikke brugbare kompromisser sammen efter at de har lyttet til, hvad stats- og regeringschefernes kommentarer. Disse løsningsmodeller skal så diskuteres lørdag formiddag og inden weekenden er ovre, vil EU-kvalifikations turneringen være klar.
Pulje-opdelingen vil vise, hvem der i de kommende år vil spille i den europæiske superliga, og
hvem som ligger til oprykning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu