Læsetid: 5 min.

EU-topmøde for bulgarernes skyld

11. december 1997

EU skader mere end det gavner, hvis EU-topmødet om udvidelsen skaber nye skillelinjer mellem de østeuropæiske lande, siger Kent Kirk

Ikke en eneste politiker henviste til den bulgarske husmor under onsdagens folketingsdebat om fredagens og lørdagens EU-topmøde, hvor EU-udvidelsen med de østeuropæiske lande står på dagsordenen.
Alligevel prægede hun debatten som ingen anden.
De politiske partier fra SF over de to regeringspartier til Venstre og Konservative frygter alle, at EU-topmødet ender med beslutninger, der trækker nye skillelinjer mellem de europæiske lande.
Topmødet kan ende med en beslutning, der sætter gang i udvidelsesforhandlingerne med en udvalgt gruppe af de østeuropæiske lande, mens bagtroppen ikke kommer til forhandlingsbordet.
De udvalgte lande kan komme til at bestå af Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland og Slovenien. Bag-troppen eller restgruppen vil da bestå af to baltiske lande, Letland og Litauen, og af tre andre østeuropæiske lande, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien.
Økonomiminister Marianne Jelved fremlagde onsdag formiddag sin økonomiske oversigt for 1997, der fortalte, at bagtroppens fem lande bortset fra Slovakiet netop er de lande, der har dårligst styr på deres økonomi.
Værst står det til i Bulgarien, hvor forbrugerne i år må leve med prisstigninger på 592 procent. Og det er endda en forværring. Sidste år lå prisstigningerne på 311 procent.
Bulgarien er da også det af de østeuropæiske lande, der får den laveste karakter i Marianne Jelveds oversigt. År for år falder landets produktion uden, at politikerne sætter gang i de reformer af økonomien, der i de østeuropæiske vækstlande som Polen, Estland, Tjekkiet og Ungarn har været en forudsætning for deres fremgang.
Den bulgarske husmor kan ikke som husmødre og forbrugere i vækstlandene se frem til en snarlig bedring af forholdene, snarere tværtimod.

Der kan altså være gode, nærmest objektive grunde til at holde bulgarerne uden for EU-selskabet. Landets økonomi kan slet ikke leve op til de krav, fuld deltagelse i EU's indre marked kræver.
Det er i hvert fald den konklusion, Europa-Kommissionen nåede frem til i sin evaluering af Bulgariens medlemsansøgning i juli. Her skriver Europa-Kommissionen, at Bulgarien stort set havde "spildt" de seks år, der er gået siden murens fald. Kommissionen pegede på, at der først med den nyvalgte bulgarske regering er politisk enighed om, at reformer af økonomien er nødvendig. Denne regering trådte til i foråret 1997.
Bulgarien er med andre ord det af de østeuropæiske lande, der er længst fra medlemsskabet af EU.
Alligevel har de danske politikere gjort bulgarernes sag til deres.
Topmødet skal efter dansk opfattelse sikre, at alle østeuropæiske lande kan blive medlem af EU.
"Målet er at skabe et udelt Europa, et helt Europa, hvor alle kandidatlande optages i løbet af de næste tre, fem eller ti år. Ingen kan vel sætte en konkret dato, men alle kan have den samme ambition," sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen under Folketingets debat.
Her ligger topmødets problem nummer et begravet. En række lande med Holland og Storbritannien i spidsen arbejder for en opdeling af de østeuropæiske ansøgerlande i to grupper. En gruppe med mulige eller sandsynlige medlemmer, og en gruppe med de umulige eller usandsynlige kandidater, som blandt andet Bulgarien.
Problemet kan i følge de danske politikere være, at en sådan beslutning føjer spot til skade.
"Hvis beslutningen fra EU-topmødet medfører nye skillelinjer mellem ansøgerlandene, så skader EU mere end det gavner," sagde de konservatives Kent Kirk under debatten.
Den konservative ordfører mente ganske enkelt ikke, at virksomheder ville investere i de lande, der kommer til at indgå i restgruppen.
"Hvis forhandlingerne kun starter med de lande, der er længst fremme, så sender man et signal til omverden om, at de investeringer, der skal foretages, i hvert fald ikke skal ske i de lande, der er bagest i processen."
Bulgarien og de fire andre lande i den udsatte gruppe kan dermed blive ramt dobbelt hårdt af en topmøde-beslutning, der ligger tæt op ad Holland og Storbritanniens forslag. De rigere østlande der først bliver EU-medlemmer, bliver også dem, der først får del i EU's indre marked og EU-milliarderne til strukturfonde og samhørighedsfonde samt de private investringer, der kan tilflyde et land med billig arbejdskraft midt i det europæiske marked.
Bulgarerne kan altså for alvor risikere at blive sorteper i topmødespillet om EU-udvidelsen.

Poul Nyrup Rasmussen og Niels Helveg Petersen har i det seneste halve år arbejdet for, at forhandlingerne skulle gå i gang samtidigt med alle østeuropæiske lande på en gang. Udenrigsministeren mente under folketingsdebatten, at Danmark har rykket de andre EU-lande hen i retning af det danske synspunkt.
Den radikale minister henviste her til det seneste udspil fra det luxembourgske formandsskab, der indeholder elementer af den oprindelige danske tankegang. Samtidig understregede begge ministre, at resultatet endnu ikke er på plads.
Der kan være langt fra formandsskabets udspil til det endelige resultat fra topmødet.
Poul Nyrup Rasmussen præ-senterede onsdag tre danske krav til EU-topmødets endelige beslutning.
*Den skal omfatte alle ansøgerlande
*Der må ikke diskrimineres mellem de lande, der er langt fremme i deres forberedelser af et EU-medlemsskab og de lande, der som bulgarerne ikke rigtig er kommet i gang.
*Det skal stå hundrede procent klart for alle ansøgerlande, at de er en del af en sammenhængende udvidelsesproces. Ingen skal være efterladt udenfor.
Her kunne statsministeren have henvist til Europa-Parlamentet, der i en udtalelse fra sidste uge lagde sig meget tæt op ad de danske synspunkter. Et meget stort flertal bakkede op om udtalelsen.

Selv om topmødet skulle ende som de danske politikere ønsker, selv om der bliver givet et med danske øjne rigtigt signal til alle østeuropæiske lande, så vil der være forskel på ,hvor hurtigt de forskellige lande kan blive medlem af EU.
Her er Europa-Kommissionens vurderinger af de enkelte ansøgerlandes muligheder for at opnå medlemsskab sandsynligvis meget præcise. Bulgarien vil sammen med Rumænien, Slovakiet, Letland og Litauen blive EU-medlemmer langt senere end Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien og Estland. Kun en særlig indsats fra bagtroppen kan indhente det forspring.
For Danmark at se skal topmødet give lande, der hurtigt gennemfører reformer af deres økonomi mulighed for at deltage i EU-forhandlingerne på lige fod med de lande, der nu ligger længst fremme i processen mod det endelige medlemsskab.
For at undgå at landene med de svageste økonomier straffes med lange udsigter til EU-medlesskab, foreslår Niels Helveg Petersen, at EU opretter en særlig "indhentningsfond", der særligt skal støtte økonomien i disse lande.
Der er oprindeligt tale om et forslag fra Europa-Kommissionen, der giver de svageste lande ekstra-økonomisk støtte i en to-årig periode.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu