Læsetid: 4 min.

Europa får en kold tyrker

16. december 1997

Urealistiske tyrkiske forventninger kombineret med dobbelttydige signaler fra EU giver nu Europa et Tyrkiet-problem

Mens humøret i weekenden faldt til nulpunktet i Tyrkiet efter den kolde skulder fra EU's topmøde om udvidelse i weekenden, beskyldes den tyrkiske regering både ude og hjemme for at have haft opskruede og urealistiske forventninger til landets optagelse i EU.
Samtidig siger en række eksperter til Information, at også EU har tacklet Tyrkiet uheldigt ved at sende dobbelttydige signaler og ved at formalisere Cyperns kandidatur, før striden om øen er afgjort. EU undlod på topmødet at formalisere Tyrkiets optagelsesansøgning, mens det blev besluttet at begynde optageselsforhandlinger med Cypern samt ti øst- og centraleuropæiske lande. Kun Tyrkiet blev fundet uegnet til at indlede forhandling om optagelse, men fik dog løfte om at komme med i unionen på et ikke præciseret tidspunkt.
Beslutningen blev modtaget med vrede og skuffelse i Tyrkiet, hvis regering har afvist trøstepræmien, der består i en invitation til Tyrkiet om at deltage i en konference om optagelse af nye medlemmer.
Flere europæiske politiske ledere opfordrer Tyrkiet til at slå koldt vand i de overophedede blodårer og tænke sig om en ekstra gang, før truslerne om en "kold tid med Europa", som en tyrkisk avis skrev i en overskrift, bliver ført ud i livet.
En kilde i det tyrkiske udenrigsministerium siger til nyhedsbureauet Reuter, at EU's beslutning ikke burde komme bag på Tyrkiet: "Vi vidste på forhånd, at det ikke ville gå sådan (at Tyrkiet fik løfte om optagelse, red.), og at Tyrkiet ikke stod på listen over kandidater. Det er et indenrigspolitisk spil, der kører," siger kilden.
EU har blandt andet krævet, at Tyrkiet i langt højere grad end det er tilfældet i dag må respektere menneskerettighederne og det kurdiske mindretal i landet, før det kan gøre sig håb om optagelse.
Hvad der især er faldet tyrkerne for brystet er, at EU-formand, Luxemborgs ministerpræsident Jean-Claude Juncker, direkte sagde under mødet, at tyrkerne ikke skal regne med optagelse "i en overskuelig fremtid". I betragtning af, at Tyrkiet har trippet foran EU's dør i 34 år, er Tyrkiet oprevet over, at et land som Bulgarien har fået løfte om optagelse.
"Jeg kan godt forstå den tyrkiske holdning. Det er ikke rimeligt at sige, at Tyrkiet på den ene side kan optages, og så samtidig sige, at det ikke kan ske inden for en overskuelig fremtid. Der mangler en egentlig strategi for, hvordan EU vil tackle Tyrkiet," siger Heinz Kramer fra den tyske tænketank Stiftung Wissenschaft und Politik.
Netop den tyske regering har været ivrig for at holde Tyrkiet på afstand, og det skyldes ifølge Kramer frygt for en ny bølge af tyrkiske indvandrere, i fald Tyrkiet bliver omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed for personer.
"Der bor i forvejen 2,2 millioner tyrkere i Tyskland, og man føler sig ikke parat til at modtage flere. I øvrigt er der snart valg i Tyskland, hvilket også præger den tyske holdning," siger Kramer.
Tyrkerne er også fortørnede over, at Cypern kan indlede optagelsesforhandlinger på et tidspunkt, hvor striden med grækerne om øens nationale tilhørsforhold ikke er afgjort.
"Det er naivt og overoptimistisk af EU at tro, at Cypern kan optages, før den territoriale strid om øen er løst. EU's beslutning vil gøre løsningen af problemet langt vanskeligere, end det allerede er," siger Tim Trevan, der er talsmand for International Institute of Strategic Studies i London.

Racistisk baggrund
"EU risikerer, at Tyrkiet vender sig væk fra Europa og begynder at se efter samarbejdsmuligheder andre steder. Jeg håber, at det ikke er racistiske tendenser, der ligger til grund for den afvisende holdning over for Tyrkiet," siger Tim Trevan.
Den frygt deles af vicedirektøren for det ligeledes britiske Royal Institute of International Affairs, George Joffe.
"Risikoen er, at nogle EU-regeringer slet ikke ønsker nogensinde at lukke Tyrkiet ind, bl.a. fordi det er et muslimsk land. Men det ville være meget uklogt. Tyrkiet har en særdeles relevant strategisk placering for Europa. For det første er landet et nøglemedlem af NATO som forbindelsesled mellem Europa og Asien. For det andet bliver Tyrkiet stadig vigtigere for Europas energiforsyning som døren til Asien og Kaukasus. Og endelig er Tyrkiet afgørende for løsningen af Cypern-problemet," siger George Joffe.
Han mener dog ikke, at USA vil tillade, at skænderiet mellem Grækenland og Tyrkiet udarter.
Når smækkene til EU er uddelt, er eksperterne enige i, at Tyrkiet rent faktisk ikke er parat til optagelse. Det, der ifølge direktøren for Det Danske Center for Menneskerettigheder, Morten Kjærum, adskiller Tyrkiet fra de andre lande, er graden af vilje til forandring.
"Det er et faktum, at det står grelt til med menneskerettighederne i Tyrkiet. I modsætning til mange andre lande, hvor man har set en kolossal vilje til forandring, fornemmer man ikke en tilsvarende vilje eller energi i Tyrkiet. Hverken til at ændre tankegangen i politiet eller i retsvæsenet," siger Kjærum.
Tyrkiet holdt i går fast i sin beslutning om at boykotte konferencen.
"Med mindre der dukker elementer op, som forhindrer Tyrkiet i at tabe ansigt, tror jeg ikke tyrkerne ændrer den beslutning. Det er der ikke råd til indenrigspolitisk," siger Heinz Kramer fra den tyske tænketank.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her