Læsetid: 4 min.

Færre kvinder vælges til kommunalpolitik

27. december 1997

For første gang i årtier er antallet af kvinder i de kommunale råd faldet

For første gang i årtier er kvinderepræsentationen i amter og kommuner faldet. Det sker - måske ikke overraskende - på et tidspunkt, hvor det anses for utrendy at propagandere for at stemme på en kvinde.
Afmatningen kommer efter en markant stigning i 70'erne og 80'erne i antallet af kvindelige politikere. En stigning, der gav Danmark og resten af Norden verdensrekord i kvinderepræsentation.
Ikke desto mindre sidder danske mænd i dag på mellem to trediedele og tre fjerdedele af de valgte kommunalpolitiske poster.
Der foreligger endnu ikke en endelig opgørelse over antallet af kvindelige kommunalbestyrelses- og amtsrådsmedlemmer efter kommunalvalget den 18. november, men to foreløbige optællinger - en fra Ligestillingsrådet og en fra Kommunedata - viser begge et fald i antallet af aktive kvinder i kommunalpolitik.
Ligestillingsrådet, der har talt navne på valgte kvinder i 235 kommuner, er landet på en kvindeprocent på 26,9. Mens Kommunedata, der har undersøgt kvindevalget i 228 kommuner kom til et lidt højere tal, nemlig 27,5 pct. Mod 27,8 pct. ved sidste kommunal valg i 1993.
Hvis man kigger på amtsrådene, er procenten i de fjorten amter faldet fra 31 til 29 pct. for kvinderandelens vedkommende. Det vil sige, at vi nu er tilbage på 1989-niveu. Der er også et fald i antallet af kvindelige amtsborgmestre, idet den konservative Kirsten Ebbensgaard blev væltet, mens Vibeke Storm Rasmussen (S) og Karen Nøhr (R) blev genvalgt i henholdsvis Københavns amt og Fyns amt.

Få borgerlige kvinder
Faldet i kvindeandelen skyldes først og fremmest de borgerlige partier. Dansk Folkeparti var i høj grad med til at trække kvindeandelen ned, idet kun 21 pct. af partiets byrådsmedlemmer er kvinder. Desuden fik Venstre, Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti færre kvinder valgt ind. Faktisk blev der kun valgt en eneste kvinde ind på Fremskridtspartiets lister. Her foretrak man at opstille mænd, og 34 af dem blev valgt.
Verdensrekorder kommer sjældent fra himlen, og for den voksende kvinderepræsentation i 70'erne og 80'erne gjaldt, at den kom i forbindelse med et kombineret pres på kvinder for at opstille, på partierne for at rekruttere kvinder og på vælgerne for at stemme på kvindelige kandidater.
Lektor Drude Dahlerup, Aarhus Universitet, afviser, efter at have interviewet repræsentanter for samtlige partier i Århus, at partierne skulle være uinteresserede i at opstille kvindelige kandidater. Tværtimod synes partierne i dag at prioritere signalværdien i at have kvinder med. Ikke desto mindre var der opstillet færre kvinder til efterårets kommunalvalg. Mere præcist faldt procenten fra 30 til 29 pct. af de opstillede.
Ifølge Drude Dahlerup er et fald i antallet af opstillede kvinder ikke nødvendigvis identisk med færre valgte. Også ved sidste kommunalvalg var der færre opstillede kvinder - iøvrigt for første gang siden Anden Verdenskrig. Kvinderepræsentationen steg ikke desto mindre alligevel - fra 26 pct. i 1989 til 28 pct. i 1993.
Drude Dahlerup, der for øjeblikket arbejder med et forskningsprojekt om "Køn, magt og politik," konkluderer:
"Uden et stadigt pres går det ikke fremad."

Mangler en bagkvinde
Hendes kollega på Institut for Statskundskab, lektor Annette Borchorst, siger til Information, at der ikke kan gives én forklaring på kvinders manglende tilstedeværelse i politik.
Hun mener, der er tale om en kombination af de velkendte forklaringer som uforeneligheden af kvindernes - stadigvæk - hovedansvar i familien med de kommunalpolitiske mødetider, og så den kendsgerning, at kommunalpolitik har udviklet sig til en efterhånden kompliceret affære med høje kompetencekrav til den enkelte politiker.
"Det stiller naturligvis ikke kun krav til kvinderne, men også til de," siger Anette Borchorst.
Endnu væsentligere tror hun det er, at kvindelige politikere ikke som mange af deres fremtrædende mandlige kolleger har en bagkvinde.
"Jeg har netop læst en stribe interviews i forbindelse med valgene af Thorkild Simonsen og hans efterfølger som borgmester i Århus, Flemming Knudsen, og her møder vi så et par hjemmearbejdende koner, som ynker lidt over, at deres mænd sjældent er hjemme, men som klarer menagen og på trods af klagerne sidder oppe sent med et glas vin, når manden omsider kommer hjem. Sådan en bagmand er det de færreste kvindelige politikere, der har," siger hun.
"At dømme efter den danske debat, er der mange, der mener, at ligestillingen stort set er opnået. Så er der jo ikke grund til at gøre noget som helst. I Norge og Sverige er der stadig en livlig debat om ligeværd og ligestilling. Omkring valgene er der kampagner for at få valgt flere kvinder. I Sverige udgør kvinderne 41 pct. af kommunalbestyrelsesmedlemmerne - og det er man ikke tilfreds med. I Norge er kvindeandelen 33 pct. - mod den danske (måske knap) 28."
"Sover vi tornerosesøvn i Danmark," spørger Drude Dahlerup i Dansk Kvindesamfunds blad, Kvinden og samfundet .

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu