Læsetid: 5 min.

Familie-jeepen er en hellig ko i USA

2. december 1997

Amerikanske politikere kan ikke sætte sig op mod bilindustrien, hvis de vil genvælges

BOSTON
For 25 år siden var USA tryllebundet af Watergate-skandalen og afslutningen på Vietnam-krigen. Året efter kom chokket. Under oliekrisen i 1973 påbød forbundsstaten alle offentlige bygninger at skrue ned for varmen og anmodede familierne om at holde en gennemsnitstemperatur på 18 grader i private boliger. Det var noget, amerikanerne kunne mærke på deres eget skind.
Under den anden oliekrise i 1978 steg energipriserne igen. Amerikanerne begyndte at købe små og mindre benzinslugende biler fra Japan og Europa. Det tvang automobilindustrien i Detroit til at sadle om og producere personbiler, som er langt mindre end de traditionelle dollargrin fra en forgangen alder. Samtidig indførte forbundsstaten og delstaterne stramme begrænsninger for udslippet af kvælstofilte, som skaber smog.

Kriserne glemt
Nu 20 år efter er de to kriser glemt. Amerikanerne importerer og afbrænder langt mere olie end dengang og intet tyder på, at den opadstigende energikurve vil blive knækket i den nære fremtid. Med mindre Det hvide Hus og Senatet går med til en traktatlig bindende reduktion af udslippet i drivhusgasser på Kyoto-konferencen i de næste ti dage, vil USA fortsætte med at være den største bidragyder til global opvarmning langt ind i det næste århundrede.
At USA i denne som mange andre sager kører sit eget løb og tillader sig at blæse på verdensopinionen kan undre. Udover arrogance skyldes denne mangel på handling folks uvidenhed og industriens politiske indflydelse
Amerikanernes uvidenhed om den globale opvarmning er foruroligende. Præsident Bill Clinton og hans makker, miljøeksperten Albert Gore, ved ligeså godt som europæiske ledere, hvor alvorlige konsekvenserne af en ubegrænset stigning i CO2-udslippet kan blive for jordens klima og befolkning. Men indtil for nyligt har de to undladt at fortælle amerikanerne den fulde sandhed.
Når politiske ledere i USA holder mund og samtidig overlader banen til modstanderne - i denne sammenhæng olieindustrien og de store bilfabrikanter - vælger amerikanerne den lette udvej: At lade som ingenting og uden omtanke bruge løs af fossilbrændsel. Det betyder, at så godt som ingen bygninger i USA bliver opført efter samme isolationskrav som i Europa og Japan.
Energibesparende køleskabe, opvaskemaskiner, vaskemaskiner og tumblere er ikke populære, fordi de er dyrere end konventionelle maskiner. I New York åbner mange beboere vinduerne om vinteren, fordi bygningerne bliver overopvarmet og folk ikke kan regulere indendørstemperaturen. I offentlige bygninger og private institutioner lader mange det elektriske lys være tændt døgnet rundt. Det er jo gratis. Har man nogensinde set en bælgmørk skyskraber i New York?

Mere miljøbevidste
Det virker som ødselhed, men amerikanerne vil gerne lytte til fornuft. Meningsmålinger viser, at de er blevet mere miljøbevidste. Wall Street Journal og NBC News offentliggjorde i går en undersøgelse, hvori det fremgår, at befolkningen er særdeles bekymret over ødelæggelsen af miljøet. Men øverst på listen står giftstoffer, dernæst truslen mod naturområder, affaldsproblemer og vandforurening. Altså ting, som almindelige mennesker kan konstatere i det daglige.
Drivhuseffekten står på den næstsidste plads, efterfulgt af luftforurening. Kun en tiendedel af de adspurgte mener, at global opvarmning er USA's alvorligste miljøproblem.
Hvis den amerikanske opinion indtager en ligegyldig holdning i et så vigtigt spørgsmål, er det usandsynligt, at politikerne vil påtage sig at sige noget upopulært. Det ville koste stemmer.

Må ikke koste stemmer
Verdensbankens ledende miljøekspert Robert Watson forklarede dilemmaet på følgende måde i et avisinterview: "Når regeringen og den lovgivende forsamling i Tyskland beslutter, at et problem skal tackles, så følger opinionen og erhvervslivet trop. Det omvendte gør sig gældende i USA. Med mindre opinionen og industrien bakker op om ens synspunkter, vil hverken Det hvide Hus eller Kongressen lede."
Sagt på en anden måde: De folkevalgte kan godt overtales til at fortælle opinionen sandheden. Men betingelsen er, at initiativet ikke koster stemmer og medfører lavere kampagnebidrag fra industri og fagbevægelse. Sådan fungerer det amerikanske demokrati i dag.
En opsigtsvækkende illustration af denne perverse mekanisme, som driver politik i Washington, blev serveret i søndags af New York Times i en 2-sider lang rapport om de amerikanske bilisters nye dille - at køre rundt i benzinslugende varevogne, der kendes under navne som pickups, mini-vans og sport utility vehicles.
Disse varevogne eller light trucks (letvægtslastbiler) har i praksis intet at gøre med transport af varer; de transporterer i stigende omfang den amerikanske kernefamilie. Men firehjulsvogne af denne type nyder samme skattefordele som varebiler med gule plader og får endda dispensation til at overtræde de statslige minimumstandarder for benzinforurening og energibevaring. Ikke mindst derfor er light trucks blevet så populære.

Populære varevogne
Hvis den amerikanske regering virkelig mente sin forpligtelse til at bekæmpe global opvarmning alvorligt, ville særreglerne for letvægtslastbiler straks blive afskaffet. Ifølge miljøministeriet i Washington kan en god del af stigningen i USA's udslip af CO2 siden 1990 tilskrives denne type bilers voksende popularitet.
Fortsætter salgsvæksten i sit nuværende tempo i de næste ti år, vil kultveilte fra light trucks blive den væsentligste kilde til fremstilling af drivhusgasser i et omfang, som er større end alle andre forureningskilder tilsammen, herunder personbiler, siger miljøministeriets eksperter til New York Times.
Men intet tyder på, at politikerne vil pålægge letvægtslastbiler samme afgifter og miljøkrav som personbiler. Det til trods for, at kun en femtedel af USA's 65 mio. light trucks i dag ejes af erhvervsdrivende. I dag køber familierne ligeså mange light trucks som personbiler for tiden.
Biler i firehjulskategorien er blevet så populære, at bilparken i USA inden længe vil have flere pickups, mini-vans og tunge jeeps end personbiler. I dette års første ni måneder voksede salget af denne type vogne med 59 pct., mens omsætningen i personbiler faldt med 4 pct.

Ikke nævnt i valgkampen
Den amerikanske bilindustri skyder skylden på forbrugerne. De vil have større og benzinslugende jeep-lignende biler, hedder det.
Men den forklaring er for letkøbt. Efter oliekrisen i 1978 lod USA tolden på udenlandske personbiler falde til 2,5 pct., hvorefter det amerikanske marked blev oversvømmet af billigere, bedre og energibesparende biler fra Japan, Korea og Europa. Det ramte den amerikanske bilindustri alvorligt.
I mellemtiden blev fossilt brændstof billigt igen, så Detroit begyndte at fabrikere nye typer varevogne beregnet til familien. Fordelen var ganske selvindlysende. Told på denne kategori vogne er stadig 25 pct. - ti gange højere end på importerede biler. Så USA's bilindustri har stille og roligt satset på dette marked uden at føle pres fra udenlandske konkurrenter, som sælger light trucks med et langt lavere energiforbrug og udslip af CO2.
Allerede i 1989 foreslog senator Albert Gore, at forbundsstaten skulle gribe ind. Under valgkampen i 1992 advarede både Detroit og bilarbejdernes forbund UAW Clinton og Gore mod lovændringer. Det ville koster stemmer og penge til deres valgkamp. Historien gentog sig under præsidentvalget i 1996. Industriens lobbyorganisation, Coalition for Vehicle Choice, har det republikanske flertal i Kongressen i sin hule hånd.
Så da præsident Clinton i oktober fremlagde USA's officielle holdning op til Kyoto-mødet, blev dette specifikke problem endda slet ikke nævnt. Den benzinslugende amerikanske familiejeep er og bliver en hellig ko.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu