Læsetid: 6 min.

Det er farligt at holde EU-ansøgere på pinebænken

3. december 1997

Alle øst- og centraleuropæiske lande skal sikres en optagelsesmekanisme i EU, siger Henning Christophersen

INTERVIEW
Næste uges EU-topmøde bliver afgørende for udvidelsen af EU med de øst- og centraleuropæiske lande. Men Kommissionen anbefaler, at EU i første omgang begrænser optagelsesforhandlingerne til fem lande: Estland, Polen, Tjekkiet, Ungarn og Slovenien. Christophersen vurderer, at det bliver meget, meget svært for Danmark at ændre denne holdning, "fordi der er en række lande, der allerede har lagt sig på det standpunkt, at man følger Kommissionens forslag."
Christophersen har hele tiden bakket op om det danske ønske om samtidige optagelsesforhandlinger for alle. En udskydelse af optagelsesforhandlingerne kan imidlertid få alvorlige politiske og økonomiske konsekvenser for landene, der udelukkes fra første omgang, vurderer den tidligere EU-kommissær.
"Det kan ikke undgå at blive opfattet som en opdeling i en gruppe af egnede og en gruppe af mindre egnede lande. Det kan få indflydelse på udenlandske investeringer, for hvis en japansk eller amerikansk virkesomhed overvejer at anbringe en produktions- eller distributionsenhed i et af de tre baltiske lande, så vil det jo være naturligt, hvis den lægger det i det land, der først bliver medlem af EU; Dét giver adgang til hele EU-markedet."
"Det politisk problem er, at de lande, der ikke kommer med i første runde, kan blive marginaliseret, sådan at de anses for at være mindre vigtige i sikkerhedsmæssig henseende. Det er næppe så meget et problem i de baltiske lande som på Balkan og i østeuropa, at for eksempel Rumænien og Bulgarien kobles af den europæiske proces og bliver sådan et mere gråt område, hvis tilhørsforhold stadig henligger i det dunkle.
"Indenrigspolitisk kan det skabe ustabilitet. Hvis man vil tegne et rigtigt dystert billede, så kan det være en håndsrækning til de autoritære, der vil kunne sige, at det ikke gør ikke så meget, at vi ikke opfylder for eksempel de demokratiske regler hundrede procent, for vi forhandler alligevel ikke om medlemsskab. Selve det, at man er inde i en forhandlingsproces, understøtter kravet om, at de demokratiske forhold skal være pletfri."

Danmark bør insistere
Men foreløbig ser det ud til, at der er tilstrækkeligt mange lande, der bakker Kommissionen op til, at kun fem vil få adgang i første forhandlingsrunde. Hvordan forbedrer man forholdene for de tilbageværende?
"Så bør man fra dansk side insisterer på, at EU skal være parat til engang hvert år at foretage en ny vurdering af de tilbageværende lande. De må være sådan, at alle, som ikke er med fra starten, senere kan kvalificere sig."
"Det skal være en individuel vurdering. Det må ikke være sådan, at de fem tilbageværende lande betragtes som én gruppe. I den formulering ligger der et vældigt incitament til de tilbageværende fem lande til at forbedre deres situation. Det vil ikke være rimeligt, at f.eks. Letlands mulighed for at kunne indlede forhandlinger gøres afhængig af, om Rumænien eller Bulgarien også er i stand til det. Det er meget vigtigt, at man i så fald får sagt helt klart, hvilke regler der skal gælde for den individuelle vurdering. Og det er min mening, at det skal gøres en gang om året."

Årlige vurderinger
- Hvis der skal gives en sådan årlig vurdering, hvordan skal den så struktureres, så landene forholdsvist enkelt kan gå videre til at være reelle ansøgere?
"Med en topmødeformulering, der siger, at Kommissionen en gang om året afgiver en redegørelse om hvert enkelt af de tilbageværende ansøgerlandes egnethed. Derefter kan det Europæiske Råd, dvs. topmødet, træffe de afgørelser, der skal til."
- Så man har et permanent pres fra det til enhver tid mest kvalificerede land...
"Ja, det mener jeg, er det ideelle, dermed får man en institutionalisering af mulighederne for forhandlinger. Der er andre områder i det europæiske samarbejde, hvor man på lignende måde har forpligtet sig til regelmæssige diskussioner af forskellige vigtige formål."
"Derudover må man insistere på, at EU yder en aktiv bistand til lande, der ikke begynder nu, så de hurtigt kan kvalificere sig til optagelse."

Fattigere end vi er vant til
- Hvilke problemer tror du, at man støder på i de faktiske optagelsesforhandlinger?
"For det første kan der være spørgsmål om EU's struktur- og landbrugsfonde er skruet rigtigt sammen. Da Finland og Sverige i sin tid skulle optages, måtte vi lave en ændring
i strukturfondslovgivningen, for man havde ikke tidligere taget højde for sub-arktiske områder! Hvis vi ser på de lande, der nu søger, så har de nogle områder, der er yderst fattige, langt fattigere end vi tidligere har set i EU."
"Derudover ved vi endnu ikke, hvad medlemslandene mener. Der kan da være medlemslande, der siger, at 'vi sidder med 12 procents arbejdsløshed, og vi kan ikke sådan fra den ene dag til den anden lukke fem-seks nye lande ind i det fælles arbejdsmarked, der må være en overgangsordning'. Der kan være andre, der vil sige, at 'vi kan ikke have, at de kommer med i den fælles landbrugspolitik fra den ene dag til den anden'. Vi har jo selv fra dansk side brugt den type krav. Danmark, Holland, Tyskland og Storbritannien insisterede jo på, at Spanien ikke skulle deltage i den fælles fiskeripolitik de første ti år. Vi var ikke interesseret i at se spanierne fiske i Nordsøen, lige som franskmændene fik lavet overgangsordninger for spansk og portugisisk landbrug."
"Så er der selvfølgelig dem, der mener, at det bliver dyrt, hmm..."
Den indre lommeregner i den tidligere økonomikommissær sættes i sving med en hurtig beregning: "EU har et samlet bruttonationalprodukt på 7.500 milliarder ECU, og udvidelsen kan måske koste de nuværende 15 medlemslande syv-otte milliarder ECU om året. Det er jo intet i sammenligning med den enorme samfundsmæssige gevinst, der for eksempel ligger i at få dem integreret i vores markeder. Jeg kan huske i slutforhandlingerne med Spanien og Portugal, der var der også nogle, der sagde: 'Bliver det ikke dyrt at tage dem ind?' Men alle analyser, der siden er lavet, viser, at det var en stor fordel at tage dem ind."

Rådgiver Tjekkiet
Christophersen har mange kasketter ved siden af den forhenværende kommissær-post. Han rådgiver for eksempel Tjekkiets regering i dens forhandlinger med EU. Hvordan vurderer tjekkerne spørgsmålet om, hvilke lande der skal med til optagelsesforhandlinger?
"Det er et problem for tjekkerne, at Slovakiet ikke er med. Det har så mange økonomiske, kulturelle og administrative forbindelser med landet, og det er et klart problem, at Slovakiet på grund af sit manglende demokrati skal køre efter en anden model. Jeg tror da også, det er et problem for Estland at de to andre baltiske lande ikke er med. Men det er jo bare ikke noget, disse lande har indflydelse på. De bliver jo ikke spurgt! Derfor koncentrerer de sig selvfølgelig om deres egen situation."
"Men det er meget vigtigt, at det gøres klart for de nye lande, at den dag de bliver medlemmer, så har de en forpligtelse til at sørge for, at de andre også kommer med. Det er for eksempel også en forpligtelse for Ungarn at sørge for, at Slovakiet og Rumænien kommer med."

ØMU'en spærrer ikke
- Det har været nævnt, at udvidelsen er sat i skyggen af ØMU-projektet, at det er så stort og omfattende, at landene ikke orker at bøvle med en udvidelse ved siden af?
"Naej - det er der ikke tale om. Nej, tværtimod. ØMU-projektet gør det nemmere for de meget integrationistiske lande at gå med til udvidelsen, fordi det passer ind i forestillingen om, at udvidelsen skal gå hånd i hånd med uddybelsen af samarbejdet. Det er to ting, der tankemæssigt hænger sammen. Der er jo lande, der er betænkelige ved selve udvidelsen, som synes, at vi i forvejen er for mange. Frankrig og Benelux synes jo egentlig, at de oprindelige seks medlemslande var nok.
"Men hvis ØMU'en blev aflyst - hvad jeg ikke tror, vil ske! - eller udsat, så er der ingen tvivl om, at udvidelsen også vil blive udsat. Der er en række lande, der vil sige, at 'vi lukker ikke flere ind, med mindre vi er sikre på, at dette fællesskab vil vokse rent indholdsmæssigt'. Dét har for eksempel Belgiens ministerpræsident Jean-Luc Dehaene sagt tydeligt.
"Nej - det er ikke ØMU'en, der spærrer. Tværtimod!"

FAKTA
EU udvider
- men med hvor mange? Den 31. marts indleder EU forhandlinger om optagelse af øst- og centraleuropæiske lande. Men der er fortsat dramatik op til topmødet i Luxemburg den 12.-13. december om hvilke der er med fra starten. Kommissionen har spillet ud med fem lande: Polen, Tjekkiet, Slovenien, Estland og Ungarn. Men Danmark ønsker alle 10; det vil sige også Letland, Litauen, Rumænien, Bulgarien og Slovakiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her