Trods økonomisk opsving og afvisende toner fra statsministeren, stiger antallet af førtidspensionister og udstødte på arbejdsmarkedet
Hver dag får ca. 60 danskere en ny titel at glæde sig over. Men de gør det nok ikke.
For de er førtidspensionister, og dem bliver der stadig flere af, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Sammen med arbejdsmarkedets øvrige udstødte er førtidspensionisterne en del af den sociale gæld som Danmark slæber med sig fra årtiers fejlslagen socialpolitik. En gæld, som vi må kæmpe med langt ind i næste årtusind, forudser tidligere socialminister og formand for Socialkommissionen, den radikale Aase Olesen.
Danmarks Statistik og Aase Olesen slukker dermed det håb statsminister Poul Nyrup Rasmussen har forsøgt at tænde i Information og senest i Søndagsavisen. Han mener, trods tallene, at danskerne ikke udstødes fra arbejdsmarkedet.
"Man har i alt for lang tid udelukkende sagt uddannelse, uddannelse og atter uddannelse. Først nu er man for alvor kommet i gang med fleksjob og skånejob. Og når vi ser på tallene dér, så er det ikke noget, der har haft den store succes til dato," siger Aase Olesen til Information.
Både de nye tal og forskning fra Socialkommissionen bakker hende op. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af førtidspensionister fortsætter med at stige og særligt de unge under 40 rammes. I 1986 var der 230.000 førtidspensionister, i år anslås tallet til ca. 273.000.
Flere unge udstødes
Statistikerne har for første gang i førtidspensionens historie analyseret på, hvem de nye er. I perioden 1992 -94 viste tallene, at flere unge ender på førtidspension, og at to trediedele af de nye pensionister ikke har en erhvervsuddannelse. Således fik 2730 personer mellem 18 og 40 år førtidspension i 1992 - i 1994 var tallet 5671. I hele perioden steg det samlede antal fra ca. 20.000 nye i 1992 til 27.000 i 1994.
Men i stedet for at antallet af førtidspensionister stiger med 4000 personer om året er væksten nu begrænset til ca. 1000.
"En stor del (af de unge førtidspensionister, red.) vil være folk, der aldrig har fået fast tilknytning til arbejdsmarkedet - folk, der var unge i 70'erne og især 80'erne, hvor man endnu troede, at det var nok at give folk penge at leve for - så ville de også stå til rådighed, når der endelig kom et opsving. Men i Socialkommissionen fandt vi netop ud af, at opsvinget i 80'erne tværtimod skabte mere udstødning af de svageste," siger Aase Olesen til Information.
"Så man på antallet af folk, som ikke kunne klare sig selv i begyndelsen af 80'erne og på de samme tal i slutningen af 80'erne, så kunne man konstatere, at der var flere, der havde fået fast arbejde og blev ved at have det også efter at opsvinget var klinget af. Men ved udgangen af 80'erne var der næsten sket en fordobling af dem, der ikke kunne klare sig selv," siger Aase Olesen.
Udstødte ukendte for Nyrup
Men Poul Nyrup Rasmussen vil ikke høre tale om, at folk udstødes. Hverken i år eller i 1998. 18. december sagde han til Information, at "Nu hvor den danske arbejdsløshed på fem år er faldet fra omkring 350.000 mennesker til godt 200.000 er der folk, der nu får en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet. Der er ingen, der bliver udstødt fra arbejdsmarkedet, jeg kender dem ikke. Med den stabile fremgang, vi har nu, står vi over for det største kvalitative gennembrud i det danske velfærdssamfund i de sidste tyve til femogtyve år," sagde statsministeren. I en kronik i Søndagsavisen 28. december skrev Nyrup:
"For fem år siden var det pessimisme, mistro til fremtiden og stigende kløfter i befolkningen, der, der prægede billedet. Dengang kendte vi alle én, der var blevet arbejdsløs. Nu kender vi alle én, der har fået job."
Men skal man tro Aase Ole- sen er der fortsat grund til andet end optimisme: handling og holdningsændring.
"Man må håbe, at nogle af dem, der nu kommer på førtidspension vil være modtagelige for skånejob. Men det bliver svært, og det er nok den almindelige holdning rundt omkring, uanset de pæne ord. Når det kommer til stykket, så er der ikke for alvor forståelse i virksomheder og blandt ansatte for, at ansvaret er alles. Det værste er, at problemerne også vil smitte af på næste generation. Arbejdsløshed går i arv, så det er en langsigtet gæld, vi har, siger Aase Olesen.
