Læsetid: 3 min.

Flygtninge skal længere ud på landet

5. december 1997

Flygtninge vil i fremtiden blive fordelt ud over landet i kvoter for at undgå ghettoer og fremme integrationen. Glæde i de store byer

En del af regeringens udlændingeudspil går ud på at sprede nytilkomne flygtninge over hele landet.
"Man har jo tidligere fra Flygtningehjælpens side fordelt efter kvoter. Men det er jo ikke blevet efter kvoter ret længe. Mange af dem er søgt ind til koncentrerede områder, ofte i større byer, både omkring København, Odense, Aalborg, Århus, også andre steder," sagde indenrigsminister Thorkild Simonsen på pressemødet i går.
"Det er ikke en frugtbar måde at lave introduktion på, at alt for mange med forskellig etnisk baggrund bor ved siden af hinanden, uden at man gør noget for dem. Derfor tror vi, det er bedre, at man for dem, der kommer fremover, forsøger at fordele dem," sagde Simonsen, der også gerne ville "sende en hilsen til Hans Toft".
Hans Toft (K) er borgmester i Gentofte, der ikke har mange flygtninge.
"Der kan godt være kommuner, der synes, at det er en hård belastning at få flygtninge, men jeg vil så spørge: Hvad er alternativet?" sagde indenrigsministeren.

Slås indbyrdes
I praksis vil hvert amt få tildelt en kvote flygtninge, som kommunerne så skal fordele mellem sig. Hvis ikke det lykkes at blive enige, skal Udlændingestyrelsen gå ind og diktere.
"Man kan lige så godt lade Udlændingestyrelsen bestemme fra start. Det der med at forhandle indbyrdes bliver et hundeslagsmål," mener formanden for kommunernes landsforening Evan Jensen (V).
Han finder det generelt en god idé, at kommunerne fremover skal stå for integrationen, ligesom han finder økonomien i regeringens udspil nogenlunde tilfredsstillende.
"Jeg er dog betænkelig ved det økonomiske i kommunernes pligt til at finde en bolig til flygtningene. Ingen kommuner har for eksempel afsat penge til dette i deres budget for 1998," siger Evan Jensen til Information.
Til gengæld bliver kommunens udgifter ikke belastet i den tre-årige introduktionsfase. Ud over den nye introduktionsydelse til flygtningene, betaler staten et ekstra månedligt tilskud til aktivering og undervisning.
Regeringen har - med indenrigsministeriets egne ord - indført pisk og gulerod overfor kommunerne, således at flygtningene bliver hurtigt integreret i det danske samfund.

Storby-glæde
Ikke overraskende er borgmestrene i landets to største kommuner, København og Århus, ganske godt tilfredse med, at der nu sker en geografisk fordeling af flygtningene via kvoter.
"For mig at ser er der en række kommuner, der i dag varetager broderparten af opgaverne på udlændingeområdet, mens andre kommuner slipper lettere hen over opgaverne," siger Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) til Ritzaus Bureau.
Århus-borgmester Flemming Knudsen hæfter sig ved regeringens udspil om, at flygtningene skal blive boende i den samme kommune de første tre år.
"I de tre år skal de følge det styrkede integrationsprogram, og derfor må de formodes at være forankrede efter den periode," siger Flemming Knudsen.
Hos Dansk Flygtningehjælp, der nu må overdrage sine opgaver til kommunerne, ser man forlængelsen af den nuværende 18 måneders integrationsperiode til tre år som positivt.
"Men vi er betænkelige ved at indføre en lavere ydelse til flygtninge. Før sagde man, at bistand var et eksistensminimum. Men nu siger man, at flygtningene skal have mindre end bistanden. Ud fra princippet om at opnå ligestilling i form af både krav og rettigheder, skal man passe på med dette," siger Arne Piel Christensen, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.
Han understreger Flygtningehjælpens villighed til at stå til rådighed med ekspertise for de kommuner, der ikke har ressourcer eller erfaring med integration fra tidligere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her