Læsetid: 1 min.

FOLK

11. december 1997

Knold og Tot
*Fredag er det 100 år siden, tegneren Rudolph Dirks' tegneserie om Knold og Tot så dagens lys i New York Journal. De to skarnsknægte var tyske emigranter, hvilket afspejles i originaltitlen The Katzenjammer Kids. På tysk betyder det noget med tømmermænd.

Jytte Andersen
*I dag åbner arbejdsminister Andersen landets første internet-jobbørs. Det sker hos Indre Nørrebros socialforvaltning i Korsgade i København.

Folkevalgte
*Folketinget behandler i dag blandt andet en forespørgsel til fødevareministeren og lovforslaget om indfødsret. Her skal præciseres, at 'indfødsret' ikke er rødgrød med fløde.

Knud Sørensen
*Den stilfærdige og suveræne skildrer af det traditionelle landbrugs forsvinden og de menneskelige omkostninger derved modtager i dag fuldt fortjent årets kritikerpris for romanen En tid.

Gerry Adams
*Nye tider: en delegation fra Sinn Fein, Den Irske Republikanske Hærs politiske fløj, med deltagelse af bl.a. Gerry Adams, møder denne torsdag premierminister Tony Blair i Downing Street 10.

Jerry Hall
*Modellen Jerry Hall er blevet mor igen til endnu en lille Mick Jagger. Barnet er døbt Gabriel Luke Beauregard Jagger. Det er parrets fjerde fællesbarn.

Luciano Pavarotti
*I et interview med avisen The Times udtaler den store tenor, at han intet angrer i forbindelse med sin skilsmisse. "Når jeg ser tilbage, er det eneste, jeg fortryder, at jeg har spist for meget," siger han.

Redigeret af Flemming Kyed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu