Læsetid: 1 min.

FOLK

22. december 1997

Roy Orbison
*Manden med den gyldne stemme, sangeren Roy Orbison, er blandt de udvalgte til posthumt at modtage en Lifetime Achievement Award ved den amerikanske Grammy-fest 25. februar 1998.

2 x Madsen
*Nej, ikke dem fra Ekstra Bladet. Amtsborgmester Søren Madsen og direktør, Henning Madsen, Nordjyllands Amt, går af. I dag holdes fælles afskedsreception.

Bob Geldof
*Manden bag de globalt tv-transmitterede velgørenhedskoncerter i 1984 gør det igen. Geldof har indsamlet 833.000 dollar til ofre for oversvømmelser i Somalia.

Aleksander Avdevej
*Den russiske viceudenrigsminister besøger Tallin i Estland. Der skal nok drøftes mindretalsspørgsmål.

Grev Danneskiold-Samsøe
*Den grotesk parodiske sag om magten over Gisselfeldt fortsætter i fogedretten i Gentofte, hvor bestyrelsesformand og overdirektør Erik Greve Danneskiold-Samsøe kræver, at den øvrige bestyrelse udleverer en række dokumenter.

Max Hansen
*En at dette århundredes store scenecharmører, operettehelten Max Hansen, fødtes for 100 år siden. Han skal have spillet Leopold i Sommer i Tyrol over 3000 gange!

*Svend Wiig-Hansen lever desværre stærkere i rubrikbestyrerens bevidsthed end i virkeligheden. Efter læsning af lørdagens Folk erindrer læsere om, at han døde i året, der snart er gået.

Redigeret af Flemming Kyed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her