Læsetid: 2 min.

Folkeskolen svigter pigerne

13. december 1997

Aldrig har pigerne klaret sig så dårligt i matematik, som efter undervisningen blev tilpasset dem

Pigerne i den danske folkeskole er blevet ofre for en humanisering af matematikundervisningen, der siden 1980'erne netop er iværksat for at komme de samme piger i møde.
"Dem, man vil gøre noget for, sælger man," som direktør for Danmarks Pædagogiske Institut, filosoffen Lars-Henrik Schmidt, udtrykker det over for Information.
Pigerne i folkeskolen er i dag dårligere til både matematik og naturfag, end de var i 1980'erne.
Aldrig har pigerne scoret så dårligt i forhold til drengene som nu, hvor drengene generelt i de pågældende fag befinder sig et helt klassetrin højere end pigerne.
Til gengæld føler pigerne sig i dag mere hjemme i de naturvidenskabelige fag. Projekt Selvtillid i skolen er lykkedes. "Aldrig har den danske folkeskole været mere kønnet end nu," siger Lars-Henrik Schmidt.
I en netop udsendt interviewbog af Bertill Nordahl "Pigerne og drengene," forklarer han udviklingen med den såkaldte humanisering - som er sket af især matematikken.
"Matematik i dag er indrettet sådan, at man kan snakke sig fra det hele, så pigerne kan bruge det samme sprog, hvad enten de snakker om matematik- og fysikopgaver eller oser rundt i indkøbscentret for at købe tøj", siger Lars-Henrik Schmidt.
- Så skulle man da tro, at pigerne ville score højere end drengene, for de er jo gode til at snakke?
"Ja, men netop fordi de er så gode til at snakke, behøver de ikke præstere så meget som tidligere. Det er pointen. I matematik i dag er det ikke længere så afgørende, om du når frem til det rigtige resultat. Det væsentlige er, at du kan demonstrere, at du har forstået problemstillingen. Det vil sige, at det er sjældent noget er helt forkert," siger Lars-Henrik Schmidt.

Tabet af kappestrid
Direktøren beklager ud fra et fagligt synspunkt den nedlagte kappestrid i klasserummet - ikke bare af hensyn til de "kønssvage" men også af hensyn til de socialt svage.
"Især for drenge fra socialt lavere lag har det været en Guds gave, at adovokat- og lægesønnerne ikke, har kunnet profitere af deres sociale baggrund, når det drejer sig om matematiske resultater", siger Lars-Henrik Schmidt.
Ifølge direktøren for Danmarks Pædagogiske Institut rummer den ny diskussionskultur i faget matematik det problem, at når mange opgaver stilles, så der ikke er ét rigtigt resultat - men gode og dårlige løsninger - så er det vanskeligt at sætte en standard mellem de mange mulige løsninger.
"Selv om der ikke skulle findes én endelig sandhed, så er alle løsninger ikke lige gyldige. Der vil altid være en rangorden," siger Lars-Henrik Schmidt.
Pædagogisk fejltagelse
Han siger at succespædagogikken - den med at alle børn skal føle, at de kan et eller andet - "så afgjort" er det største pædagogiske problem i folkeskolen i dag.
"Man prøver at få folk til at tro, at hvis vi lader hundrede blomster blomstre, så får vi en hel blomstermark. Men det gør vi jo ikke. Det er ukrudtet, der blomstrer," mener Lars-Henrik Schmidt.
- Skal vi så tilbage til kappestriden og konkurrencen i klasserummet?
"Man skal aldrig gå tilbage - det er fuldstændig umuligt".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her