Læsetid: 5 min.

Formidlingens ups and downs

12. december 1997

Arken sejler - trods lidt bølgegang. Doktordisputats om 'Kunstoplevelsens psykologi' er søsat. Det samme er et nyt nummer af det hypermorsomme 'Schäfer'

Arkens Venneforening, der tæller over 3000 medlemmer med forfatteren Ole Hyltoft som formand, har erklæret sig nedlagt, idet man føler sig over-flødig, efter at en enstemmig bestyrelse for Arken har vedtaget at oprette KlubArken. Formålet med den nye KlubArken er at knytte publikum tættere til museet og at give økonomiske fordele til medlemmerne i forbindelse med deres besøg på museet - i lighed med den store Lousiana Klub og andre museumsforeninger rundt om i verden. Samtidig får man luget lidt ud i den socialdemokratiske og 'folkelige' venneforening, som gerne har villet se en bestemt udstillingsprofil med overvejende dansk kunst præsenteret på Arken. Med KlubArken har museet selv overtaget styringen af museets støtteforening, hvilket man kun kan hilse velkommen.

Gået i protest
Den socialdemokratiske forfatter og Arkens bannerfører Ole Hyltoft beklager, ikke overraskende, det nye skridt, som Arkens bestyrelse har taget og har i protest også meldt sig ud af bestyrelsen som reaktion på beslutningen om oprettelsen af støtteklubben, som Venneforeningen mener er uforenelig med deres arbejde. Ole Hyltoft udtalte således til Politiken i tirsdags, at han står ufor-stående overfor, "at en demokratisk og velfungerende støtteforening skal smides ud til fordel for et abonnementssystem... Nu skal Arken køres efter en strømlinet model, hvor der ikke er plads til det folkelige islæt." Ja, der er stadig bølgegang på Arken, men med det nye initiativ ser det nu ud til, at skandalernes tid er ved at være talte.
Svend Andersen, formand for Arkens bestyrelse, mener, at de to foreninger sagtens kunne eksistere side om side. Men det er ikke nok for Vennefor-eningen, som har været udslagsgivende for, at Arken overhovedet blev søsat i sin tid. "Museet er vokset op omkring en række entusiastiske mennesker. Lokal- og amtspolitikere, folketingsmedlemmer og kulturpersoner samt græsrødder har bakket museumstanken på Vestegnen op," sagde Ole Hyltoft til Jyllands-Posten i mandags.
Men nu er arbejdet gjort. Arken står der, og der er brug for en professionel ledelse, ikke en folkelig. Arken skal videre. I øvrigt udtalte Christian Gether for nylig til Information, at man i 1997 (Gether trådte til som direktør for Arken i februar i år, red.) har haft et godt besøgstal - ca. 150.000, hvilket svarer til det budgetterede. I øvrigt siger han, at "Arken skal koncentrere sig om den dybe erkendelse af eksistensen". Ikke noget dårligt idégrundlag at drive et museum på. Men museet har nu yderligere en vigtig opgave: At finde dén udstillingsmæssige profil, som profilerer museet i forhold til konkurrenten i Nord: Louisiana.

Doktordisputats
Psykologen Bjarne Sode Funch har skrevet en doktordisputats om de psykologiske aspekter af at påskønne kunst. Den hedder "The Psychology of Art Appreciation" og udgives af Museum Tusculanums Forlag. Disputatsen forsvares på onsdag den 17. kl. 12.30 (præcis) i auditorium 15-1-30A i KUA, Njalsgade 80. Disputatsen rummer for første gang en udførlig gennemgang af de forskellige psykologiske skolers beskrivelser af, hvad jeg vil kalde 'mental kunstkonsumtion'. Sagt lidt firkantet: Hvad gør kunst ved os? Hvordan påvirker den os psykisk? Sode Funch gennemgår de forskellige psykologiske skolers beskrivelser af 'kunstpåskønnelse': den psyko-fysiske, den cognitive, den psykoanalytiske og den eksistentielt-fænomenologiske. Han påpeger, at den æstetiske oplevelse ofte er transcendent, hvilket alle, der har mødt såkaldt 'sublim' kunst kan nikke genkendende til. Den disputerende forfatter giver denne luftige vision eller følelse videnskabelige ben at gå på i sin bog.

Schäfer logrer
Og nu til noget helt andet. Tidsskriftet Schäfer har netop sendt sit 8. nummer på gaden, og denne gang er det helliget jazz, lyrik og kunst. Man kan købe det omfattende blad med de glittede sider for 20 kr. Det er uhyre billigt, men det er også spækket med reklamer for tøj, musik, drikkevarer m.v. Det tager således 17 reklamesider (!), inden man når frem til indholdsfortegnelsen. I redaktionen sidder bl.a. Henrik List og Morten Lindberg (Master Fatman). Det er et
sprælsk, morsomt og livsbekræftende initiativ, der vækker mindelser om Vic-tor B. Andersens Maskinfabrik, da det var på sit højeste.
Der er meget stof fra kunstscenen. Sjovest er det at se de mange fotos fra efterårssæsonens hippe ferniseringer og se de fjollede kommentarer dertil, hvor ugebladspressens skrivestil mimes parodierende.
Bladet indeholder også et interview med Per Arnoldi. Et langt, uformelt og læseværdigt interview. Han siger blandt meget andet, at samfundet er fyldt med kunstnere, bl.a. fordi højskolerne lokker de unge til at forsøge sig med metieren. Og: "Det var jo netop så fatalt ved kulturbyåret, at man bildte 5000 unge ind, at nu var den der. Nu var de udvalgt, og nu var de kunstnere, ikke ... Den er så ondskabsfuld, og den må være så svær at gennemskue, og så nem at gå på."

Koester med afrohår
Shäfers svar på Politikens 'At tænke sig' hedder 'Tænk engang', og her kan man bl.a. læse følgende: "Ved en hyggelig sammenkomst for kunstens venner slog den folkekære billedkunstner Jørgen Nash forleden personlig rekord. Hele otte flasker rødvin røg lige lukt i løgnhalsen, og det er to flere end hans egen rekord." Eller:
"Joachhim Koester har fået afrohår. Den flittige kunstner har aldrig været helt tilfreds med sit hår."
Og så undskylder Bjørn Nørgaard sin ugerning imod den i kunsthistorien for længst kanoniserede hest, 'Røde Fane', som han slagtede på en mark i Odsherred i 1970: "Selvfølgelig giver det kredit hos mange af de unge kunstnere i dag, men jeg har det fandme dårligt med det" ... "Jeg har sovet skidt lige siden og kan ikke gå forbi en hest i dag uden at få det dårligt. Jeg tror gerne, jeg vil benytte lejligheden til offentligt at sige: Undskyld hest!"
Herudover kan man læse om 17 værker "uden hvilke Lennart Gottliebs liv ville have været fattigere", om Danmarks bedste maleri (redaktionen udpeger H. A. Brendekildes Udslidt), om Jonathan Monks forliste projekt på Middelgrundsfortet m.m. Det er nu rart at kunne vrinske lidt af grin over disse narrestreger, specielt når man tænker på den alvorstunge stemning, der ofte omklamrer kunstscenen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu