Læsetid: 3 min.

Forskere vil skabe kopi af død høne

23. december 1997

Historien om Skalborghønens forsvinding er historien om moderne husdyrproduktion
i en æggeskal

Megen lidelse havde været undgået blandt Nordeuropas høns, hvis ikke kortsynede mennesker havde ladet den jyske Skalborghøne uddø for omkring 15 år siden.
For at rette op på udviklingens skæve gang er forskere på Danmarks JordbrugsForskning (DJF) i Foulum nu i gang med det møjsommelige arbejde at fremavle en ny type høne, der om ikke bliver identisk med, så dog kopierer Skalborghønens fine egenskaber.
Arbejdet vil formentlig være udført om fem-seks år, vurderer seniorforsker Poul Sørensen, DJF.
Historien om Skalborghønen og dens triste skæbne er samtidig historien om moderne husdyrproduktion.
I midten af 1970'erne fremavlede Skalborg Kontrolhønseri nær Aalborg en variant af hønseracen Hvid Italiener. Gennem konsekvent udvælgelse af de bedste og fredeligste dyr, blev der i løbet af mindst 20 hønsegenerationer skabt en høne, der lagde lige så mange æg som høns af udenlandsk afstamning.
Men det bedste var Skalborghønernes fredsommelige adfærd, når de var mange sammen i de såkaldte gulv-systemer.
Modsat de udenlandske høner havde Skalborghønsene ikke for vane at gå rundt og hakke hinanden mere eller mindre til døde, når de var i flok. Ej heller lagde de deres æg tilfældige steder på gulvet, men altid i de dertil indrettede redekasser.

Burforbud ophævet
Skalborghønens fredelige gemyt var en økonomisk fordel, da det den gang var forbudt at holde høns i bur i Danmark.
Da forbudet blev ophævet i 1979, blev Skalborghønen pludselig uinteressant for hele den ægbranche, der over en kam skiftede til burdrift.
For indelukket i små bure lagde Skalborghønen færre æg end høns fra de 10 internationale avlsfirmaer (ingen af dem danske), der gennem årene har sat sig på hele verdensmarkedet for æglæggende høns. Herunder også det danske marked.
En test foretaget i 1982 viste, at en Skalborghøne i bur lagde 240 æg i løbet af 365 dage. Mens for eksempel en Shaverhøne, fremavlet til burdrift, lagde 278 æg i samme tidsrum.
Til sammenligning lagde en Skalborghøns i gulvsystem 262 æg på 365 dage, en Shaverhøne 265.
Konsekvensen var logisk. Uden nogen tog notits af det, blev de sidste Skalborghøns kogt til suppe for cirka 15 år siden, og burene blev fyldt med Shaver- og andre højeffektive høns fra de 10 verdensdominerende firmaer.

Kanibalisme
Desværre for hønsenes trivsel har de globale standarddyr vist sig at have nogle kedelige karaktertræk.
Når de efter pres fra forbrugerne bliver løsladt fra burene og i stedet holdes som fritgående høns, så kan hønerne ikke finde ud af at omgås hinanden på fredelig vis, skabt som de er til livet i et bur med to til fire artsfæller. Slippes de fri, bliver resultatet fjerpilning, kanibalisme og lægning af æg tilfældige steder.
Til Information siger Poul Sørensen, at de tidligere burhøns nok kan trives i mindre flokke med op til en snes fritgående individer. Men ikke, når de kommer op i flokstørrelser, hvor den enkelte høne ikke kan overskue flokken og sin egen plads i hakkeordenen.
Det er her, Skalborghønen kommer ind i billedet igen.
I deres forsøg på at udvikle en ny høne til fritgående brug har Poul Sørensen og hans kolleger fået fat i nogle kyllinger fra den ene af de to linier af Hvid Italiener, der i sin tid blev krydset med hinanden, med Skalborghønen til resultat.
Den anden af de to linier formodes at være uddød.
Kyllingerne fra den overlevende linie - den halve Skalborg - har Foulum-forskerne nu krydset med en linie af brune New Hamshire-høns, som er fremavlet i et fritgående miljø.

Markedet for lille
Arbejdet med at skabe høns med en fredelig flok-mentalitet ville formentlig gå langt hurtigere, hvis et eller flere af de ti internationale avlsfirmaer ville gå ind i det.
Men de anser ifølge Poul Sørensen markedet for at være for lille, fordi det kun er i Tyskland, Holland, England og de skandinaviske lande, at en del forbrugere efterspørger æg fra fritgående og/eller økologiske høns.
FN's landbrugsorganisation FAO vurderer, at mindst 1.000 af de cirka 4.500 husdyrracer, der er registreret på verdensplan, er i fare for at gå tabt i løbet af få år.
Det skriver Frank Vigh-Larsen, formand for Gen-ressourceudvalget under Fødevareministeriet, i tidsskriftet JordbrugsForskning.
De 4.500 racer er fordelt på blot cirka 20 arter dyr, som leverer kød, mælk, æg, trækkraft og beklædning til jordens befolkning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu