Læsetid: 5 min.

Om forskning for de rige

29. december 1997

Det er betydelig nemmere at publicere sit arbejde, hvis man forsker i USA, end hvis man forsker i Afrika

Nytår er opgørets tid. Året skal evalueres, plusser og minuser noteres og resultatet helst munde ud i kåringen af årets mest spetakulære person eller begivenhed.
Håndboldpigerne har taget deres søsterpart af pressens priser, og Freddy Blak kandiderer sammen med politikerkollegaer til en god portion mere eller mindre hæderfulde titler.
Det er dog ikke kun indenfor sport og politik - eller Ulrik Wilbekske blandinger af de to mediemetervarer - at man kårer årets dit eller dat. Naturvidenskaben kan også.
Redaktørerne af det amerikanske videnskabelige tidskrift Science har - som omtalt i sidste uge på denne plads - kåret de ti største videnskabelige gennembrud i 1997. Øverst på skamlen står kloningen af Dolly, en begivenhed som vakte genlyd langt ud over videnskabelige kredse. Andre store videnskabelige begivenheder var ifølge Science Mars Pathfinders succesfulde landing på den røde planet, fundet af Neandertal-DNA og den fuldstændige kortlægning af generne hos de to bakterier E. coli og B. subtilis.
Den amerikanske nyhedsmaskine CNN har tilsvarende kåret årets ti bedste videnskabs- og teknologihistorier. Ligesom hos Science er Dolly og Mars Pathfinder røget til tops - denne gang blot i omvendt rækkefølge. Livetransmissioner fra en anden - godt nok livløs - planet giver trods alt bedre tv-billeder end et får, der står og bræger.
Ellers er der ikke noget overlap på de to lister. CNN kårer rumstationen Mirs uheld på uheld, kometen Hale-Bopp og internettets vækst som henholdsvis nummer 3, 4 og 5 på årets top-ti over sci-tech-historier.

Enøjet redigering
Selvom de to lister er forskellige, tegner der sig et tydeligt billede: Alle de spetakulærer begivenheder er resultatet af vestlige, oftest amerikanske forskeres bedrifter - med Mir som den ufrivillige, russiske pauseklovn som undtagelse. En ikke særlig overraskende konstatering.
Den vestlige verden står for 80 til 90 procent af de samlede menneskelige og materielle videnskabelige ressourcer på kloden, og det er selvfølgelig også kun her, at man er i stand til at lave den spetakulære forskning. Eller hvad?
I Den Tredie Verden deler langt fra alle denne holdning. Mange forskere i udviklingslandene er uddannet i Vesten og laver forskning, som er på højde med, hvad man præsterer på vestlige universiteter, lyder svaret. Ifølge forskerne fra Den Tredie Verden består problemet i, at medierne - og her tænkes der især på de videnskabelige tidsskrifter - udelukkende fokuserer på, hvad der frembringes af ny viden i Vesten.
Samiran Nundy, tidligere redaktør af The National Medical Journal of India mener ifølge det engelske tidsskrift New Scien-
tist, at det er en fejl, at redaktørerne ser bort fra forskning fra bestemte lande eller regioner: "Hvordan kan man hævde, at være et internationalt tidsskrift, når man udelukkende publicerer forskning fra sit eget land?"
Amerika dominerer
Synspunktet deles også af redaktører fra industrialiserede lande. Richard Smith, redaktør af British Medical Journal, har på en konference i Prag for redaktører af medicinske tidsskrifter udtalt, at "en af de største ærgrelser jeg har, som medlem af 30 redaktionelle udvalg er, at noget kan blive opdaget i Europa, og så ti år efter bliver det genopdaget i USA. Hvordan kan vi uddanne amerikanske redaktører til at sætte sig ind i og respektere medicinske landvindinger fra andre lande?".
Det er således ikke kun mellem Vesten og Den Tredie Verden at skellet mellem det gode og det mindre gode selskab befinder sig. Amerikanerne har betydelig nemmere ved at publicere end europæerne.
På konferencen i Prag blev der fremlagt en undersøgelse af 20 års udgivelser i de fire største amerikanske medicinske tidsskrifter.
Den viste, at forskning fra USA har den bedste chance for at blive accepteret, derefter kommer forskning fra andre engelsksprogede lande. I-lande med andre sprog end engelsk er dårligt repræsenteret og forskning fra u-lande får knap nok lov at kigge ind.
Udover at det selvfølgelig er sværere for forskerne fra Den Tredie Verden at høste international anerkendelse - og dermed forskningsmidler - giver den skæve repræsentation i tidsskrifterne også et problem i forhold til adgangen til viden. Mange vigtige forskningsresultater fra Den Tredie Verden bliver aldrig tilgængelige for et større publikum.

Kvalitetsforskelle
Der er selvfølgelig forskel på kvaliteten af de videnskabelige tidsskrifter. Samiran Nundy mener, at kun otte af Indiens 75 medicinske publikationer er af international kvalitet. Da det samtidig er svært at komme til at publicere i vestlige tidsskrifter, ønsker mange forskere fra de fattige lande at forbedre deres egne tidsskrifter - i stedet for at tage kampen op mod de videnskabelige vindmøller i Vesten. Oven i købet hersker der det paradoks, at hvis et forskningsarbejde fra Den Tredie Verden endelig bliver optaget i de prestigefyldte tidsskrifter, så bliver det samtidig utilgængeligt for en stor gruppe af forskere fra de fattige lande, da de ikke har råd til at holde publikationerne.
Det er bare ikke lige til at kvalitetsudvikle et lille nationalt tidsskrift. Derfor lufter mange da også ideen om et egentligt 'verdenstidsskrift', som virkelig er internationalt. Det er nødvendigt, mener man, fordi mange forskningsområder - som f.eks. malaria og tuberkulose - er lige så vigtige for læger i New York og Indonesien, som for de læger i Afrika, der udfører forskningen.
Her falder tankerne straks på Internettet. Netprofeter som Tor Nørretranders lover os fri adgang til uanede mængder af information, og her øjnes en mulighed for at bygge bro mellem forskningen i Vesten og Den Tredie Verden. Foreløbig er bibliotekerne i u-landene dog slet ikke rustede til at deltage i udvekslingen af elektronisk information:
Kun hver tiende bibliotek i denne del af verden har en computer. Der synes at være lang vej til, at Vesten for alvor kommer i kontakt med det videnskabelige output, som repræsenterer 80 procent af Jordens befolkning.
Herfra må der også gribes i egen spalte, og et blik ned gennem årets produktion af fokus-spalter viser da også, at hovedparten af de forskningsresultater, som behandles her, stammer fra store amerikanske tidsskrifter som Nature og Science. Lad derfor nytårsforsættet være mere forskning fra hele verden. Det kræver selvfølgelig, at forskningen fra Den Tredie Verden er i stand til at finde vej hertil - uden om de amerikanske redaktører. phy

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her